IT Specialist

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Skanderborg

Har du erfaring med design, udrulning og drift af IT-systemer? Vil du være en del af et team bestående af dedikerede og dygtige IT-professionelle? Kan du arbejde struktureret og holde hovedet koldt – selv i pressede situationer? Vil du være en del af en international virksomhed i hastig vækst?

Bliv en del af Service Hosting teamet i Kamstrup
Kamstrup er en dansk teknologi virksomhed og en af verdens førende leverandører af intelligente måleløsninger. Vi satser massivt på udvikling og produktion af intelligent måleudstyr og systemer til trådløs aflæsning af energi- og vandforbrug. Grundet en stigende efterspørgsel efter vores innovative og intelligente løsninger, søger vi en IT Specialist til vores Service Hosting team.

Du bliver en del af et team bestående af 14 kollegaer, som har ansvar for drift af hosting-miljøerne til Kamstrups IT-løsninger af intelligent måleraflæsning. I det daglige er har vi en uformel omgangstone og sætter samarbejde højt. Teamet består af teknikere, arkitekter og projektledere.

IT Specialist med flair for applikationsdrift
I den nyoprettede stilling som IT Specialist bliver du en del af Service Hosting teamet, som har ansvaret for installation, konfiguration samt service og support på IT-løsningerne til Kamstrups kunder samt efterfølgende overvågning.

Mere specifikt vil dine arbejdsopgaver være fokuseret omkring:

  • Installation og konfiguration af Kamstrups software
  • Installation og konfiguration af monitoreringsværktøjer
  • Konfiguration af systems management på systemerne
  • Løbende platformsvedligeholdelse, herunder implementering af nye releases og opgraderinger af eksisterende
  • Løbende automatisering og effektivisering af driftsopgaver
  • Løbende vedligeholdelse af driftsdokumentation
  • 3rd level support / incident management på kundesystemer
  • Vagtordning efter aftale

Udover dit daglige samarbejde med teamet, kan der forekomme møder og arbejde på kunders lokationer. Du skal derfor i jobbet forvente op til 20 rejsedage årligt – hovedsageligt i Norden og Europa.

Din personlighed er vigtig for os
Du har en IT faglig baggrund som ingeniør, datatekniker, datamatiker eller lignede og har 3-5 års server IT driftserfaring fra en større virksomhed. Derudover har du en solid baggrund inden for infrastruktur og applikations drift. Da vores platform er Windows/Azure baseret, vil det være en fordel i jobbet, hvis du har en Microsoft certificering.

Som person er du ambitiøs, resultatorienteret og drevet af ønsket om at levere de bedste IT-løsninger for Kamstrup. Du er god til at skabe overblik og er åben for nye idéer, men har samtidig en metodisk, analytisk og struktureret tilgang til dine opgaver. Det falder dig derfor naturligt at dokumentere løsningerne og anvende principper fra ITIL i din hverdag. Du trives med at arbejde i et team, hvor sparring og vidensdeling er en naturlig del af hverdagen, og ydermere er du vant til at tænke sikkerhed ind i løsningerne. Da du vil få en stor kontaktflade både i og uden for organisationen, er det ligeledes afgørende, at du mestrer at skabe relationer på tværs og trives i en udadvendt rolle.

Det er et krav, at du behersker flydende dansk og engelsk i både skrift og tale.

Vi tilbyder mere end bare et job
Vi tilbyder et job i en international virksomhed i hastig vækst. Du vil få frihed til at handle og en hverdag med udfordrende og afvekslende arbejdsopgaver. Her vil du få faglige udfordringer samt muligheden for at videreudvikle dine faglige og personlige kompetencer – fx gennem videreuddannelse og kurser.

Vi tilbyder fleksible arbejdstider og et væld af personalegoder. De tæller bl.a. kantineordning, frugtordning, fri afbenyttelse af eget fitnesscenter, in-house tandklinik, frisørordning og gratis sundhedsklinik. Herudover har vi en aktiv personaleforening.

Vil du være en del af Kamstrup?
Send os din ansøgning ved at søge på nedenstående link. Ansøgningerne behandles løbende, men du kan forvente svar inden for seks uger. Tiltrædelse hurtigst muligt.

Jobbet skal besættes på Kamstrups hovedkontor, som ligger i Stilling mellem Aarhus og Skanderborg.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Service Hosting Manager, Jimmy S. Gulløve på tlf. 89 93 10 00.

Om Kamstrup
Kamstrup udvikler, producerer og sælger intelligente energi- og vandmålere, relaterede aflæsningssystemer, dataanalyseværktøjer og services to forsyningsselskaber og andre brugere i hele verden. Gennem vores førende position, vores ekspertise og passion for partnerskaber, er vi altid med fremme, når det gælder en lysere fremtid for energien; en som understøtter den enkelte kunde og skaber vedvarende værdi for det samfund, vi er en del af. Vi tager ansvar for, hvordan vi agerer, og vi arbejder på at reducere spild med det formål at sikre rent vand og ren energi til det størst mulige antal mennesker.

Kamstrup har over 1.500 medarbejdere i mere end 20 lande med hovedkvarter i Danmark. Kamstrup har en sund økonomi, høje vækstrater og et stærkt fokus på udvikling af teknologi og medarbejdere. Du kan læse mere om Kamstrup på vores hjemmeside og se vores årsberetning her. Du kan også følge os på LinkedIn og Facebook for at holde dig opdateret med de seneste nyheder og ledige stillinger.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Frontendudvikler", og befinder sig i kategorien "Informationsteknologi".

Arbejdsstedet er beliggende i Skanderborg.

Jobbet er oprettet på vores service den 9.1.2020, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Frontendudvikler
  • Skanderborg

Lignende jobs

  • Test Engineer

    Professional | Full-Time | Engineering Join [xxxxx] and be part of an expert team in turbine testing and verification. Engage in diverse projects that test your skills daily, all while contri..
    • Frontendudvikler
    • Århus C
    Få mere info
  • Test engineer for Space, Lystrup

    [xxxxx] is facing an exciting future with considerable growth and demanding changes, as we deliver advanced technologies and mission critical solutions for the defense and aerospace industry. Our s..
    • Frontendudvikler
    • Lystrup
    Få mere info
  • Senior Frontend Developer

    Check out the English version below Vil du .Udvikle fantastiske commerce-løsninger for store og kendte brands?Arbejde med et headless-setup, hvor præsentationen ikke dikteres af CMS’et?.
    • Frontendudvikler
    • Århus
    Få mere info
  • UX/UI designer til Vitrolife

    Er du passioneret omkring UX og digitalt design? Er du i stand til at omsætte vilde ideer til robuste løsninger? Og har du lyst til at bruge disse evner til at hjælpe ufrivilligt barnløse med at op..
    • Frontendudvikler
    • Viby J
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som frontendudviklere i Skanderborg

Herunder ser du udviklingen i udbudte frontendudvikler i Skanderborg over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal frontendudviklere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte frontendudviklere i Skanderborg over tid

Dato Alle jobs som frontendudviklere
27. november 2024 1
26. november 2024 1
25. november 2024 1