Klinisk specialist søges ved Fysio- og Ergoterapi, Aarhus Universitetshospital, fuldtidsstilling i 5 år med start 1. ...

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Århus N

Vi kan, vi vil og vi tør – også når det gælder forskning!
Er du seniorforsker og ergoterapeut eller fysioterapeut?
Er du allerede, eller er du klar til at blive, lektorgodkendt?

Fysio- og Ergoterapi på Aarhus Universitetshospital (AUH) søger en forsker til en 5-årig, 37 timer pr. uge, som klinisk specialist med sigte på en umiddelbar efterfølgende lektorgodkendelse og derved et stillingsfællesskab med 80% ansættelse som klinisk specialist ved Fysio og Ergoterapi, AUH og 20% ansættelse som lektor på Institut for Folkesundhed.

Fysio- og Ergoterapi
Fysio- og Ergoterapi består af ca. 180 fysio- og ergoterapeuter, der arbejder inden for stort set alle kliniske specialer på AUH. Vi varetager udredning, behandling og specialiseret genoptræning indenfor AUH's optageområde samt på højt specialiseret regionalt og nationalt niveau.

Vi er ambitiøse, også når det gælder vores forskningsforpligtelse, og vi er derfor i gang med at revidere vores forskningsstrategi og den understøttende struktur. Dette sker i samarbejde med vores kliniske medarbejdere, funktionsledere, Stab, vores forskningsmedarbejdere samt vores hollandske gæsteprofessor.

Afdelingens forskningsstrategi tager afsæt i AUH's Grundfortælling "Den strategiske ambition" og skal indgå som en del af den tværprofessionelle forskningsstrategi for alle afdelinger på AUH.

Visionen for forskning og udvikling i Fysio- og Ergoterapi er, at bedrive forskning, udvikling og uddannelse på højt nationalt niveau, herunder at indsamle, skabe og implementere viden til gavn for patienterne. Vi stræber efter det bedste og giver plads til udvikling og nye ideer. Vi er gavmilde og deler vores viden lokalt, regionalt, nationalt og internationalt. Vi har ikke på forhånd defineret specifikke indsatsområder for forskningen, men forventer at du som klinisk specialist og vores kommende lektor har både specifikke og generiske kompetencer, der kan understøtte vores fags og specialers kerneområder.

Læs Forskningsenhedens seneste årsrapport samt nyhedsbrev:
Nyhedsbrev juli 2021
Årsrapport januar 2020-juni 2021

Du vil blive en del af Fysio- og Ergoterapi på AUH, referere til afdelingsledelsen og have kontorfællesskab med de øvrige medarbejdere i vores forskningsenhed.

Dine opgaver vil består af
  • gennemgøre egen forskning
  • udvikle og implementere afdelingens forskningsstrategi
  • udvikle og sikre en forskningsbaseret praksis i Fysio- og Ergoterapi
  • udvikle og vejlede fysio- og ergoterapeuter
  • facilitere implementering og formidling af forskningsresultater
  • medansvarlig for at skabe et aktivt forskningsmiljø i afdelingen
  • deltage i mindre grad i det kliniske arbejde primært ifm. forskningsprojekter.


Forventningerne til dig er, at du
  • har en ph.d.-grad og er etableret som seniorforsker i et adjunktforløb eller lignende
  • drives af egen forskning samt i at understøtte og vejlede både fysioterapeuter og ergoterapeuter i deres forskning og udvikling
  • besidder dokumenterede solide forsknings- og undervisningsmæssige kvalifikationer på højt niveau
  • tager medansvar for udvikling og implementering af afdelingens forskningsstrategi og den tilhørende struktur
  • har fokus på hele forskningsprocessen fra ide til implementering
  • har fokus og erfaring med at samarbejde og relationelle kompetencer er afgørende for succes
  • er god til at skabe og indgå i netværk internt på AUH/AU og eksternt med samarbejdspartnere som f.eks. Aarhus Kommune, Defactum, VIA
  • har et nationalt og internationalt netværk.


Som person er du dedikeret og besidder gode kommunikationsevner på dansk og engelsk, både i skrift og i tale. Du evner at opbygge tillidsfulde relationer til både studerende, kolleger og samarbejdspartnere. Som underviser formidler du den nyeste viden engageret, klart og tydeligt. Som vejleder er du kompetent, inspirerende og støttende. Vi vil ligeledes vægte, at du har strategisk og politisk tæft og har vist resultater for hjemtrækning af eksterne forskningsmidler.

Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børneattest og en tilfredsstillende autorisation.

Har du spørgsmål til stillingen kan du kontakte afdelingsledelsen i Fysio- og Ergoterapi, Morten Albæk Skrydstrup på [email protected] eller Helle Kruuse-Andersen på [email protected].

Ansøgningsfrist den 1. september 2021, og der forventes at afholde første samtaler den 13. september 2021 og anden samtale den 20. september 2021.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Fysioterapeut", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i Århus N.

Jobbet er oprettet på vores service den 6.7.2021, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Fysioterapeut
  • Århus N
  • Onsdag den 01. september 2021

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som fysioterapeuter i Århus N

Herunder ser du udviklingen i udbudte fysioterapeut i Århus N over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal fysioterapeuter.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte fysioterapeuter i Århus N over tid

Dato Alle jobs som fysioterapeuter
7. september 2024 1
19. august 2024 1
18. august 2024 1
17. august 2024 1
16. august 2024 1
15. august 2024 1
14. august 2024 1
13. august 2024 1
12. august 2024 1
11. august 2024 1
10. august 2024 1
9. august 2024 1
8. august 2024 1