Vikarstilling: Fysioterapeut søges til barselsvikariat på åbent specialafsnit for rehabilitering og døvepsykiatri, Ps...

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Vikar - Ballerup

Vi tilbyder dig en nyoprettet stilling, hvor du vil få stor mulighed for selv at præge og udvikle opgaverne i afsnittet. Du vil få et job, hvor der er mulighed for at tage ud af afsnittet og træne med patienter og du vil blive tilknyttet en mentor, som introducerer dig til afsnittet.

I dit fysioterapeutiske arbejde med psykisk sårbare, arbejder du bl.a. med kropsterapeutisk behandling, angsthåndtering, sanseintegration, fysisk aktivitet og KRAM faktorer. Vi ønsker at øge fokus på ikke bare patientens fysiske træning, men også kropsbevidsthed, holdning mm.

Arbejdsopgaverne omfatter:

  • Mulighed for selv at præge og udvikle fysioterapeutiske aktiviteter i afsnittet, herunder
  • Grupper med fokus på sund fysisk aktivitet
  • Fysioterapeutisk vurdering og individuel behandling af patienterne
  • Psykoedukation til patienter og pårørende
  • Deltagelse i tværfaglige behandlingskonferencer og møder
  • Deltagelse i miljøaktiviteter
  • Kontaktpersonsfunktion i det daglige

Om afsnittet
Vi er en mangfoldig personalegruppe i forhold til alder, erfaring og uddannelse, som trives godt sammen. Vi har et bredt tværfagligt samarbejde og har ligeledes fokus på etablering af et tværsektorielt samarbejde. Afsnittet er velfungerende med fokus på trivsel for patienter og personale, og hvor forbedringsarbejdet er en dynamisk del af udviklingen. Desuden tilbyder vi:

  • Fastlagt supervision og tværfaglig sparring på et højt niveau
  • Gode muligheder for kompetenceudvikling i form af interne og eksterne kurser/seminarer/symposier
  • Medarbejdere på PCB har adgang til massage, akupunktur, zoneterapi, motionstilbud samt kantineordning

Vi har desuden 2 spændende specialer:

  1. Et specialiseret tilbud til patienter inden for det skizofrene spektrum – som har behov for en længerevarende indlæggelse (3-9 måneder) med henblik på rehabilitering. Vi har plads til 12 patienter med en gennemsnitsalder på 25-30 år.
  2. Et højt specialiseret afsnit for døve med plads til 4 patienter. Vi har landsfunktion, hvilket betyder, at vi modtager døve patienter fra hele Danmark til akut indlæggelse og behandling. Patienterne har alle typer af psykiatriske diagnoser og er indlagt fra få dage til måneder. Kommunikation foregår på tegnsprog, hvor vi har hustolk 20 timer ugentligt.

Fælles for de to specialer er, at tilgangen er tværfaglig og recovery orienteret. Behandlingsindsatsen er fokuseret på kognitiv miljøterapi, fysiske aktiviteter, socialfærdighedstræning og farmakologisk behandling mm. Vi tilbyder målrettet træning til den enkelte patient både i grupper og individuelt.

De relativt lange indlæggelsesforløb giver mulighed for at fokusere på relationsarbejdet, træning af patientens ADL-færdigheder mv. Patienterne bliver inddraget i alle aspekter af behandlingen, og vi ønsker at skabe et ligeværdigt samspil mellem os, vores patienter, deres pårørende og deres netværk.

Hvem er du
Du er uddannet fysioterapeut og har interesse for og gerne erfaring med at arbejde med patienter med psykiske lidelser.

Du skal være indstillet på at bidrage aktivt til den faglige udvikling af fysioterapien på vores afsnit – og du skal have lyst til personlig og faglig udvikling.

Det er vigtigt, at du møder det enkelte menneske med ligeværd og respekt, og du er ansvarlig og omhyggelig i dit arbejde. Du har en god og klar kommunikation til og med patienter, pårørende, samarbejds- og arbejdskollegaer.

Du skal have fornemmelse for, hvordan patientbehandling, arbejdsmiljø, kvalitetsudvikling og ressourcefordeling influerer på hinanden i praksis og gerne have erfaring fra lignende stilling.

Ansættelsesvilkår
Stillingen er et barselsvikariat med delte vagter, både dag-, aften- og weekendvagter hver 3. weekend. Vikariatet er til besættelse pr. 1. oktober 2021 og 6 mdr. frem - med mulighed for forlængelse.

Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst.

Autoriseret sundhedspersonale med patientkontakt, der ikke har en dansk uddannelse skal, ved ansættelse i Region Hovedstaden, opfylde kravet til sprogkompetencer i dansk på anden vis.

Ansøgningsprocedure
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingssygeplejerske Jeannette From-Røgilds på 38 64 50 84, [email protected] eller souschef Britt Elkjær Rasmussen på 38 64 50 12, [email protected] eller afsnitsledende psykolog Jens Erland Jensen på telefon 38 64 50 12, [email protected].

Ansøgningsfristen er d. 17. august 2021.
Ansøgning, CV, uddannelsespapirer og andre relevante dokumenter sendes via linket på siden.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 33/34.
Ved en evt. samtale, skal der medbringes navn og telefonnummer på en referenceperson.

Om Psykiatrisk Center Ballerup
Vi er et stort universitetshospital i vækst med en lang række ambulante tilbud, døgnåben akutmodtagelse og 160 sengepladser, med 5 intensive afsnit. Vi har lands- og specialfunktioner inden for døvepsykiatri, transkulturel psykiatri og spiseforstyrrelser.

Læs og hør mere om Region Hovedstadens Psykiatri som arbejdsplads på "Job i Psykiatrien".

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Fysioterapeut", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i Ballerup.

Jobbet er oprettet på vores service den 3.8.2021, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Fysioterapeut
  • Ballerup
  • Tirsdag den 17. august 2021

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som fysioterapeuter i Ballerup

Herunder ser du udviklingen i udbudte fysioterapeut i Ballerup over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal fysioterapeuter.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte fysioterapeuter i Ballerup over tid

Dato Alle jobs som fysioterapeuter
4. november 2024 3
3. november 2024 3
2. november 2024 3
1. november 2024 3
31. oktober 2024 3
30. oktober 2024 3
29. oktober 2024 3
28. oktober 2024 3
27. oktober 2024 3
26. oktober 2024 3
25. oktober 2024 2
24. oktober 2024 3
23. oktober 2024 3
22. oktober 2024 3
21. oktober 2024 3
20. oktober 2024 3
19. oktober 2024 3
18. oktober 2024 3
17. oktober 2024 3
16. oktober 2024 3
15. oktober 2024 3
14. oktober 2024 3
13. oktober 2024 3
12. oktober 2024 3
11. oktober 2024 3
10. oktober 2024 3
9. oktober 2024 3
8. oktober 2024 2
7. oktober 2024 2
6. oktober 2024 2
5. oktober 2024 2