Ergo-eller fysioterapeut søges til Syddjurs Kommune

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Ebeltoft

Syddjurs Kommune, team Syddjurs Træner søger snarest muligt en ergo- eller fysioterapeut til et vikariat på 30 timer/uge med udløb 31. december 2019.

Vil du gerne sammen med borgeren skabe muligheder for et godt og aktivt liv gennem en rehabiliterende indsats i borgerens eget hjem? Så er du måske den kollega vi søger!

Det er centralt for vores faglige indsats at understøtte en hverdag, hvor velfærd og sundhed fremmes og sygdom forebygges og hvor vi handler med tværfaglighed og høj kvalitet. Vi lægger stor vægt på at samarbejde med borgeren om forebyggelse og rehabilitering, for at vedligeholde og forbedre borgerens fysiske, psykiske og sociale funktionsevne.

Om opgaven
Som ansat i team Syddjurs Træner vil du være i tæt samarbejde med kolleger i hjemmepleje og sygepleje. Du planlægger forløb for borgere, der henvises fra visitationen. Du vil blive forløbskoordinator med ansvaret for at inddrage borger, pårørende og netværk samt de fagprofessionelle samarbejdspartnere i et tværfagligt samarbejde, der er nødvendigt for at opnå det bedst mulige resultat for netop denne borger.
I særlige tilfælde, oftest for ældre, der ikke kan møde op til ambulant genoptræning efter en udskrivelse, vil du også skulle varetage forløb med genoptræning.

Du vil indgå i et tværfagligt team på 10 personer bestående af ergoterapeuter, fysioterapeuter og sygeplejersker og du vil primært blive tilknyttet ét af fire geografiske områder teamet dækker. Du vil komme til at arbejde selvtilrettelæggende og som udgangspunkt i dagtimerne.

Om dig
Du er optaget af den rehabiliterende tilgang og har meget gerne erfaring med indsatser efter § 83.a. Du kan foretage udredninger, teste borgere og beskrive borgers funktionsevnetilstand. Du kan rådgive og vejlede om ADL-funktioner, restriktioner ved frakturer og meget andet. Du kan også inddrage anvendelse af hjælpemidler og velfærdsteknologi i arbejdet. Du er hjemme i Fælles Sprog III og kender også meget gerne dokumentationssystemet CURA.

Du er god til både at arbejde meget selvstændigt og til samtidigt at være en loyal holdspiller. Du har gode kommunikationsevner i skrift og tale og egen bil til rådighed.

Stillingen aflønnes efter regler om ny løn og efter gældende overenskomst.

Du kan få yderligere oplysninger ved at henvende dig til leder af Visitation til Sundhed og Omsorg, Line Folsgaard Petersen, tlf. 24 49 86 34

Sidste frist for fremsendelse af elektronisk ansøgning er onsdag den 26. juni 2019

Der vil blive afholdt samtaler løbende.

Vi opfordrer dig derfor til at kontakte os inden du sender din ansøgning.

”Syddjurs Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.”.

Du kan søge jobbet ved at klikke på ”Send ansøgning”. Vedhæft din ansøgning og dit CV. (De vedhæftede filer skal være i pdf- eller word-format).

TIPS: Syddjurs Kommune anvender digital rekruttering, se ledige stillinger på Syddjurs. dk / job.

Syddjurs Kommune har omkring 43.000 indbyggere, fem hovedbyer og et stort opland med mange landsbyer. Vi er en kommune i udvikling og hvert år vælger mange familier at flytte hertil. Vores styrker er de aktive borgere, de mange bysamfund, en enestående natur og nærheden til storbyen Aarhus. Vi er en aktiv del af udviklingen i den midtjyske region, herunder Business Region Aarhus, som er et fællesskab mellem de 12 østjyske kommuner. Tilsammen en million østjyder, en halv million arbejdspladser og landets største vækstområde uden for hovedstadsområdet.

Syddjurs Kommune er den største arbejdsplads med cirka 3.200 engagerede medarbejdere. Gennem dialog med virksomheder, brugere og borgere sikres et fælles ansvar for kommunens udvikling. Vores Ledelses- og medarbejdergrundlag tager afsæt i kommunens vision ”Vi gør det – sammen” og i kommunens værdier; åbenhed, udvikling, respekt og kvalitet - som vi efterlever i hverdagen internt og i mødet med borgere og samarbejdspartnere.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Fysioterapeut", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i Ebeltoft.

Jobbet er oprettet på vores service den 22.5.2019, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Fysioterapeut
  • Ebeltoft
  • Onsdag den 26. juni 2019

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som fysioterapeuter i Ebeltoft

Herunder ser du udviklingen i udbudte fysioterapeut i Ebeltoft over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal fysioterapeuter.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte fysioterapeuter i Ebeltoft over tid

Dato Alle jobs som fysioterapeuter
24. november 2024 0
23. november 2024 0
22. november 2024 0
21. november 2024 0
20. november 2024 0
19. november 2024 0
18. november 2024 0
17. november 2024 0
16. november 2024 0
15. november 2024 0
14. november 2024 0
13. november 2024 0
12. november 2024 0
11. november 2024 0
10. november 2024 0
9. november 2024 0
8. november 2024 0
7. november 2024 0
6. november 2024 0
5. november 2024 0
4. november 2024 0
3. november 2024 0
2. november 2024 0
1. november 2024 0
31. oktober 2024 0
30. oktober 2024 0
29. oktober 2024 0
28. oktober 2024 0
27. oktober 2024 0
26. oktober 2024 0
25. oktober 2024 0