Børnefysioterapeut søges til PPR i Greve kommune

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Greve Kommune, Greve

Greve PPR er en organisation i en rivende udvikling med ca. 70 fagligt engagerede medarbejdere. Vi vægter inkluderende fællesskaber og tidlig indsats højt. PPR´s indsatser er målrettet børn, unge og deres familier med fokus på at understøtte de voksne omkring barnet, og vi arbejder både med faglige indsatser og med udvikling af kompetencer i fællesskab med forældre, pædagoger og lærere.
I PPR har vi stort fokus på det tværfaglige samarbejde omkring børnene med en anerkendende og ressourceorienteret tilgang til både børn, familier og samarbejdspartnere.

Vores terapeutiske faggruppe i PPR består af 4 fysioterapeuter. Vi er en gruppe, der har let til smil og latter, og som besidder en høj grad af humor og selvironi.
Vi betjener kommunens børn fra 0-18 år både inden for almen- og specialområdet.
Arbejdet er selvtilrettelæggende med en stor grad af frihed.

Vi tilbyder:
En engageret og faglig dygtig terapeutgruppe, der støtter og hjælper hinanden. Det er et alsidigt job som børnefysioterapeut, hvor du både arbejder konsultativt, undersøgende og vejledende.
Når man er fysioterapeut i PPR i Greve vil der være et tværfagligt arbejdsmiljø med bl.a. psykologer, logopæder, specialpædagogiske konsulenter, ressourcepædagoger, samt støtteboostere i et godt kollegialt fællesskab.
En stor del af timerne vil ligge på Bugtskolen, som er en af specialskolerne i Greve Kommune. Arbejdsopgaverne består både af vejledning af personale og forældre, samt træning og behandling af børn. Derudover vil du blive tilknyttet både skoler og daginstitutioner på almenområdet.

Vi søger en fysioterapeutkollega der:

  • Kan lide at arbejde med børn og unge med særlige behov og er nysgerrig, anerkendende, lydhør og har humor.
  • Har et solidt og bredt erfaringsgrundlag inden for fysioterapi til børn. Helst med erfaring i undersøgelse og træning/behandling til børn med såvel mindre sansemotoriske udfordringer som omfattende handicaps som f.eks. Cerebral Parese og autisme diagnoser.
  • Kan arbejde selvstændigt, struktureret og trives i en travl hverdag og har lyst og evne til at arbejde med mange forskelligartede opgaver på såvel kontoret som rundt på kommunens forskellige institutioner og skoler.
  • Har lyst og evne til at samarbejde med forældre og mange forskellige faggrupper og har erfaring med vejledning og undervisning af såvel personale som forældre.
  • Viden om og gerne erfaring med CPOP- undersøgelser og protokoludfyldning.
  • Tryg ved det skriftlige, da der er en del skriftligt arbejde, så som almindelig journalisering, udarbejdelse af vurderinger etc.

Øvrige oplysninger:
Stillingen er med start 1. juni 2022 og du vil blive ansat på overenskomstvilkår i henhold til relevant overenskomst. Der vil blive indhentet børneattest
Ansøgningsfristen er den 8. april 2022, og der vil blive afholdt samtaler den 21. april og 22. april, da vi afholder både 1. og 2. samtale.

Hvis du vil høre mere om stillingen, kan du kontakte fysioterapeut Tina Kissow på mobil: 20938453.
Du kan læse mere om Greve Kommune på www.greve.dk.



Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Fysioterapeut", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i Greve.

Jobbet er oprettet på vores service den 31.3.2022, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Greve Kommune ligger centralt ved Køge Bugt Motorvejen kun 20 kilometer fra Rådhuspladsen i København. Der er tre S-togstationer som sikrer, at du i løbet af 20 minutter kan komme til - og fra hovedstaden. Der er omkring 50.000 indbyggere i kommunen.
Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Fysioterapeut
  • Greve

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som fysioterapeuter i Greve

Herunder ser du udviklingen i udbudte fysioterapeut i Greve over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal fysioterapeuter.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte fysioterapeuter i Greve over tid

Dato Alle jobs som fysioterapeuter
16. september 2024 2