Fysioterapeut til vederlagsfri fysioterapi

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Haderslev

Vil du være medskabende og have en afgørende betydning i udviklingen af vores nye tilbud om vederlagsfri fysioterapi i Haderslev Kommune, og er du samtidig drevet af at gøre en forskel for mennesker, er dette måske stillingen for dig.

Træning og Hjælpemidler i Haderslev Kommune etablerede i begyndelsen af indeværende år et tilbud til borgere, der er berettiget til vederlagsfri fysioterapi. Tilbuddet er et kommunalt alternativ til det eksisterende tilbud i privat regi.
Vi ansatte i marts 2023 vores første fysioterapeut i ordningen og har nu brug for at rekruttere en fysioterapeut mere.

Vederlagsfri fysioterapi i Haderslev Kommune er et projekt, som skal evalueres med udgangen af 2024. Der er således for nuværende tale om en tidsafgrænset fuldtidsstilling frem til den 31. december 2024. Timeantallet kan dog tilpasses efter ønsker eller behov.

Det er vigtigt for os, at du bliver en del af et kollegialt fællesskab og kommer til at trives. Derfor bliver du tilknyttet en teamleder og ét at to træningsteams i afdelingen, som varetager kommunal genoptræning efter Sundheds- og Serviceloven.

Som fysioterapeut i den vederlagsfrie ordning udarbejder du en beskrivelse af henviste borgeres funktioner og funktionsnedsættelse. Funktionsbeskrivelsen anvendes som grundlag for målsætning og planlægning af behandlingen i samarbejde med borgeren jf. "Vejledning om adgang til vederlagsfri fysioterapi".
Et bærende element i behandlingen er træning - særligt holdtræning. Nogle borgere har dog behov for individuel træning eller manuel behandling.

Opgaverne løses geografisk i hele kommunen; på vores træningsmatrikler, i naturen, i borgerens eget hjem, på plejecentre osv. Derfor skal du i høj grad kunne trives med at være selvtilrettelæggende, opleve en tempofyldt hverdag og kunne indgå i mange relationer på tværs i organisationen og omkring borgeren.

Velfærdsteknologi er et område, vi prioriterer højt i afdelingen. Derfor er det afgørende, at du kan se dig selv anvende digitale løsninger i din kontakt til borgere. Digitale løsninger kan f.eks. være skærmtræning, træningsapp og andet.

Hvis du har neurologisk erfaring, er det et plus, men ikke et krav. Vigtigst er det, at du har interesse i og er motiveret for at arbejde med borgere i målgruppen.
Som nyansat fysioterapeut i den vederlagsfrie ordning sørger vi for sidemandsoplæring hos vores dygtige fysioterapeut og tager løbende en drøftelse med dig i forhold til evt. behov for kompetenceudvikling. Derudover vil du sammen med dine kolleger få intern supervision med målet om at sikre livslang læring og forbedre egen praksis gennem refleksion.

Åbent Hus
Vi åbner dørene på én af vores matrikler i Haderslev tirsdag den 14. november 2023 fra kl. 14.00 til 15.30
Her vil du kunne se træningsfaciliteterne og møde din evt. kommende kollega og teamleder Christina Bygebjerg.
Adressen er Varbergvej 11, 1. sal.

Der er ingen tilmelding til arrangementet.

Yderligere oplysninger
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst med forhandlingsorganisationen.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, kan du kontakte teamleder Christina Bygebjerg på telefon 20 55 27 82.

Er du interesseret, kan du læse om vores grundlæggende tilgang til borgere i Haderslev Kommune. Tilgangen kalder vi "Værdifuld Hverdag".

Ansøgning
Send en kort video som ansøgning og dit CV via ansøgningsknappen senest fredag den 1. december 2023 kl. 12.00.
I videoen beder vi dig forholde dig til indholdet i stillingsopslaget og give os et indtryk af, hvem du er som fysioterapeut, og hvad du motiveres af i forhold til netop denne stilling.

Vi afholder samtaler i uge 50.
Vi forventer ansættelse senest den 1. februar 2024.

Vi glæder os til at modtage din videoansøgning og til at møde dig.

Haderslev Kommune
Vi understøtter borgernes liv fra de bliver født til de skal her fra. Vi udvikler foreningslivet i samarbejde med de frivillige. Vi skaber rammerne for, at virksomhederne kan udvikle sig. Vi arbejder hver dag for at give de bedste rammer for vækst og velfærd i vores kommune. Derfor er vores ambition, at vi inden 2030 vil have 250 flere i uddannelse, 500 flere indbyggere og 1.000 flere arbejdspladser i Haderslev Kommune.
Alt det kan du blive en del af med et job hos os i Haderslev Kommune.

Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=83368654)
Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Fysioterapeut", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i Haderslev.

Jobbet er oprettet på vores service den 6.11.2023, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Fysioterapeut
  • Haderslev
  • Fredag den 01. december 2023

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som fysioterapeuter i Haderslev

Herunder ser du udviklingen i udbudte fysioterapeut i Haderslev over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal fysioterapeuter.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte fysioterapeuter i Haderslev over tid

Dato Alle jobs som fysioterapeuter
29. november 2024 1
28. november 2024 1
27. november 2024 1
26. november 2024 1
25. november 2024 1
24. november 2024 1