Vikarstilling: Fysioterapeut til vikariat på det ortopædkirurgiske område

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Herlev

Vi mangler en dygtig fysioterapeut til et vikariat i vores gruppe, der genoptræner borgere med diagnoser i knæ, ankel eller skulder. Vikariatet løber fra 1. maj til 15. september og er på 32 timer om ugen.

Hos os vil du blive en del af en tværfaglig terapeutgruppe bestående af 6 fysioterapeuter og 6 ergoterapeuter samt en faglig koordinator, en hjerneskadekoordinator og en klinisk underviser i fysioterapi. Udover de ortopædkirurgiske diagnoser varetager vi genoptræningen efter benamputation og neurologiske diagnoser. Genoptræningen foregår både ambulant og på de midlertidige døgnpladser, vi også servicerer. Derudover varetager vi genoptræning efter hoved-hals kræft hos borgere bosiddende i de kommuner, der deltager i samarbejdet ”vi samler kræfterne”.

Vi ønsker fysioterapeuter med følgende faglige profil:
Vi forestiller os, at du har et solidt fagligt fundament, gerne med erfaring og interesse for ortopædkirurgi, på de nævnte områder.
Vi søger en fysioterapeut, der arbejder evidensbaseret og kan foretage vurderinger og planlægge træningsforløb med udgangspunkt i borgerens mål og ressourcer og de muligheder, der er i samspillet med civilsamfundet.

Personlig profil:
Vi har brug for en person, der både er kreativ og idérig i opgaveløsningen og samtidig er struktureret og med et godt overblik over arbejdsopgaverne. Vi forventer, at du er åben over for de opgaver, vi varetager i teamet, og at du kan se mulighederne for at udvikle på egen, og teamets, opgaveløsning.

Da vi har et stort fokus på brobygning til det omkringliggende civilsamfund, skal du være i stand til at forene faglig udvikling og implementering af ny viden med empowerment og sundhedsfremme hos borgerne.

Vi kan tilbyde:
En arbejdsplads hvor der i stor udstrækning er indflydelse på egen hverdag og den organisation du arbejder i, sammen med dygtige og engagerede kolleger.
Vi arbejder for et godt tværfagligt arbejdsmiljø, med en god omgangstone og plads til et godt grin i hverdagen. Det er vigtigt for os, at alle i teamet bidrager til den fælles opgave.

Vi lægger vægt på, og giver mulighed for, faglig og personlig udvikling gennem intern/ekstern undervisning, mono- og tværfaglig sparring, udviklingsarbejde og faglige diskussioner.

Lidt om afdelingen:
Sundhedsfremme & Genoptræning er en del af Sundhed og Aktivitet i Herlev Kommune. Vi består af 3 tværfaglige teams placeret på 3 forskellige matrikler, med en fælles teamleder. Vi er i alt 11 ergoterapeuter, 15 fysioterapeuter, en klinisk diætist og en motionsvejleder. Derudover er der ansat en faglig koordinator, en hjerneskadekoordinator samt en klinisk underviser i fysioterapi.

Vi arbejder ud fra et aktivt fokus, hvor borgerne forventes at tage ejerskab for deres forløb, der i høj grad skal tilrettelægges, så det kan foregå som en naturlig del af borgernes hverdag. Det vil sige, at det i løbet af et genoptræningsforløb skal vurderes, om det træningsbehov borgeren har, kan varetages på anden vis end vi traditionelt har gjort det, f.eks. i eksisterende foreninger eller andre frivillige tilbud.

Vi varetager genoptræning efter Sundhedslovens §140 og Servicelovens §86.1. Målgruppen er primært borgere over 18 år med ortopædkirurgiske, neurologiske, reumatologiske, geriatriske og medicinske diagnoser. Derudover varetager vi den sundhedsfremmende indsats i Herlev Kommune. Borgerne trænes i målrettede forløb på hold eller individuelt, enten ambulant på træningscenter, i eget hjem og nærmiljø eller under indlæggelse på midlertidige pladser.
Afdelingen er selvvisiterende til vores døgnpladser samt til genoptræning efter servicelovens §86.1.

I Herlev Kommune arbejder vi ud fra en vision om at borgeren er ”kaptajn i eget liv”. Det betyder, at vi bestræber os på at inddrage borgeren mest muligt i planlægning og udførsel af forløbet. Samtidig med, at vi har en forventning om, at borgeren deltager aktivt i den genoptræning, vi tilbyder.
Derudover arbejder vi kontinuerligt med at optimere vores arbejdsgange og udnytte de ressourcer, vi har til rådighed, bedst muligt.

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til teamleder Linda Hergott Andersen på telefon 4452 6268 eller 5144 1895.

Løn i henhold til gældende overenskomst.

Ansøgningsfrist: den 25.marts 2020.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt den 30. marts 2020.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Fysioterapeut", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i Herlev.

Jobbet er oprettet på vores service den 9.3.2020, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Fysioterapeut
  • Herlev
  • Onsdag den 25. marts 2020

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som fysioterapeuter i Herlev

Herunder ser du udviklingen i udbudte fysioterapeut i Herlev over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal fysioterapeuter.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte fysioterapeuter i Herlev over tid

Dato Alle jobs som fysioterapeuter
31. oktober 2024 1
30. oktober 2024 1
29. oktober 2024 1
28. oktober 2024 1
27. oktober 2024 1
26. oktober 2024 1