Kreativ og gerne musikalsk fysioterapeut eller ergoterapeut til Aktivitetscenter Midtpu...

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

København NV

Er du god til at tænke løsninger på hovedet?
Kan du finde udfordring og udfolde din faglighed i nye faglige arenaer?
Og er du livsglad, udadvendt og glad for musik?
Så synes vi, du skal læse videre.


Midtpunktet er et kreativt, hjertevarmt og fagligt ambitiøst aktivitetscenter på plejecentret Sølund ved søerne på Nørrebro. Vores mål er at være det mest professionelle og fagligt dygtigste aktivitetscenter i byen!

Vi søger en ny ergoterapeut eller fysioterapeut, da vores nuværende ergoterapeut skal være bondemand på Orø – og det kan vi ikke helt konkurrere med. Han beskriver sit arbejde i Midtpunktet således: "I et aktivitetscenter er der mulighed for at udfordre sig selv på mange flere niveauer end i den individuelle klienttilgang. Man får bedre mulighed for at kunne styrke borgernes indsatser i en helhed; socialt, psykisk og fysisk. For mig, har det været en befrielse at arbejde med borgere i en fælles indsats sammen med mine kolleger – i samarbejde og i en tværfaglighed, hvor vi kan inspirere hinanden og spille hinanden gode. Her står jeg ikke alene i en vurdering og planlægning af borgerens indsats. Det giver mig energi".

Hvem vi er her for…
Midtpunktet har medlemmer med svære fysiske handicaps og borgere med moderate kognitive funktionsnedsættelser i et vedligeholdende aktivitetstilbud.

Vi ser det som vores fornemste opgave at have et særligt blik for de borgere, som normalt kan blive glemt, fordi de måske ikke siger så meget eller har en passiv adfærd – dit hjerte skal også banke for denne målgruppe.

Vores tilgang og faglige værdier
Vi arbejdermålrettet med stimulitilpasning og arousalregulering, for at vække medlemmernes sanser, hjerne og krop. Vi har et stort fokus på at udvikle vores fysiske træning/motion, som vi tilbyder hver dag. Vi har mere målrettet og hårdere fysisk træning to gange ugentligt sammen med Sølunds fysioterapeut/ergoterapeut. Da vi er en del af Danmarks eneste musikplejehjem, er musikken et gennemgående redskab i mange af vores aktiviteter.

Vi arbejder med en tilgang, der handler om at få spidskompetencerne helt ud til borgerne. Det betyder, at alle fagligheder deltager på lige fod i plejeopgaver, og at det er den enkelte medarbejders opgave at finde energi og faglig udfordring – også i plejen. Fx har vores nuværende ergoterapeut arbejdet med ledmanipulation og lungetræning, som en del af det arbejde, der foregår før, under eller efter et bad. Vores musikterapeut bruger musikken til at vække kroppen og øge arousalniveauet, så medlemmerne bedre kan samarbejde og deltage i plejesituationer. Alle medarbejdere har ca. ugentligt tre dage, hvor de er fuld koncentrerede i aktiviteter og to dage med pleje- og administrative opgaver.

Hvis du finder din faglige gnist foran en computer eller ved at lave skriftlige planer og analyser, skal du ikke søge dette job – da vores opgave primært er at være sammen med medlemmerne og det er her synergi og energi skal komme fra. De fysiske træningsaktiviteter er også kun en del af vores tilbud, så du skal også kunne se dig selv i andre aktivitetskontekster og opgaver end udelukkende monofaglige.

I midten af et musikplejehjem
Sølunds DNA er, at beboerne skal leve livet for fuld musik. Vi arbejder målrettet med at være professionelle i vores opgaveløsning, samarbejde på tværs af huset og på at være en aktiv del af lokalområdet. Derfor har vi gennem året mange offentlige arrangementer. Fx er vi hvert år officielle værter for Distortion, Copenhagen Blues Festival, Vinterjazz og Copenhagen Opera Festival. Det er Midtpunktet, der primært står for at afvikle disse arrangementer.

Kvadratisk, praktisk, Midtpunktet
I Midtpunktet har vi et rigtig godt arbejdsmiljø, som vi værner om! Vi er rigtig gode til at kalde en spade for en spade, og tror på, at vi kun udvikler os, hvis vi tør sige tingene ærligt til hinanden på en konstruktiv måde. Vi har til tider en kaotisk hverdag, med mange forskellige opgaver og input. Du skal derfor trives i et aktivt miljø med mange bolde i luften, højt til loftet og masser af plads til humor. Du har mulighed for at sparre med Sølunds fysioterapeut/ergoterapeut, som du vil have mange aktiviteter sammen med. Men i hverdagen er det vigtigt, at du er nysgerrig og god til at tale med andre. Du skal nemlig selv være med til at skabe din rolle og dit faglige bidrag ind i gruppen og ud i huset.

I din ansøgning vil vi meget gerne høre, hvordan du tænker, du kan bidrage til Midtpunktets fremtidige udvikling og hvordan du kan bruge dine kompetencer i samspil med vores medlemmer. Vi forventer, at du forholder dig til målgruppen, de beskrevede aktiviteter og dit bidrag til det.

Ansættelsesvilkår
Stillingen er som udgangspunkt på 30-35 timer om ugen. Løn efter overenskomst.

Mere information
Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at ringe til afdelignsleder Rikke Jensen på 2484 8651. Det er også mulighed for at komme forbi, men er der mange interesserede, bliver det i små grupper. Indtil den 9. november vil du kunne træffe ergoterapeut Martin direkte på 8232 5031, hvis du vil høre mere fagspecifikt om jobbet.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Søg via nedenstående link senest fredag den 22. november 2019.
Ansættelsessamtaler finder sted i uge 48.

Vores hverdag handler om mennesker. Se mere om os på vores-hverdag.dk.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Fysioterapeut", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i København NV.

Jobbet er oprettet på vores service den 15.10.2019, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Fysioterapeut
  • København NV
  • Fredag den 22. november 2019

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som fysioterapeuter i København NV

Herunder ser du udviklingen i udbudte fysioterapeut i København NV over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal fysioterapeuter.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte fysioterapeuter i København NV over tid

Dato Alle jobs som fysioterapeuter
16. november 2024 1
15. november 2024 1
14. november 2024 1
13. november 2024 1
12. november 2024 1
11. november 2024 1
10. november 2024 1
9. november 2024 1
8. november 2024 1
7. november 2024 1
6. november 2024 1
5. november 2024 1
4. november 2024 1
3. november 2024 1
2. november 2024 1
1. november 2024 1
31. oktober 2024 1
30. oktober 2024 1
29. oktober 2024 1
28. oktober 2024 1