Fysioterapeut til neurologien på Bispebjerg Hospital

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

København NV



Synes du også, at neurologisk fysioterapi og rehabilitering er spændende? - Så kig med her.

Kort om stillingen:

Vi søger en fysioterapeut til en fast stilling med erfaring inden for apopleksi og rehabilitering. Jobbet foregår både i vores neurologiske akutmodtagelse og på vores rehabiliterende apopleksi afdeling. Fælles er et stærkt tværfagligt samarbejde om komplekse patientforløb.

Der er tale om en fast stilling på 35 timer/uglt.

Hvem er vi?

Fysio- og Ergoterapiafdelingen på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital er en klinisk tværgående afdeling med egen forskningsenhed. Vi brænder for at gøre en forskel - fagligt og for patienterne. Vi prioriterer forskning og udvikling, er åbne for nytænkning, og vi tager ansvar for vores faglige udvikling bl.a. ved at implementere nye retningslinjer, journalclubs og workshops – og vi glæder os til at få dig med på holdet.

Du bliver en del af vores apo team, hvor vi er 10 fysioterapeuter og 10 ergoterapeuter. Teamet har stærke faglige og sociale relationer og vi hjælper altid hinanden, når der er behov for det.

Teamet er en del af den neurologiske gruppe, hvor vi i alt er 28 terapeuter inkl. en post doc. Vi har et bredt samarbejde på afdelingen og hospitalet og indgår bl.a. i flere kvalitets- og udviklingsprojekter samt lokale arbejdsgrupper med det formål at forbedre og udvikle patientforløbene i primært neurologisk regi.

Dine primære arbejdsopgaver:

  • akutte funktionsevnevurderinger af neurologiske patienter
  • rehabilitering med yderligere behandling og genoptræning af patienter efter apopleksi, samt
  • Tæt samarbejdede med patient, pårørende og det tværfaglige team om patients rehabiliteringsforløb bl.a. ved deltagelse i DIS (Den Inddragende Stuegang) samt kommunikation med kommunen.

Du skal være indstillet på fleksible mødetider i tidsrummet 8-17 på hverdage. Du kommer til at indgå i weekend og helligdagsvagtordning. Der er forhandlet lokalt tillæg til vagtordningen

Vi forventer, at du:

  • indblik i hvordan det er at arbejde på et hospital, trives i et akut-miljø og har gode samarbejdsevner
  • kan lide at arbejde med såvel korte som længere patientforløb og er omstillingsparat i forhold til ændringer i dagens program
  • kan lide at arbejde med neurologiske patienter i såvel korte som længere patientforløb
  • er effektiv og præcis i dokumentationen af dit arbejde, både skriftligt og mundtligt
  • har åben og ligeværdig kommunikation og kan håndtere at arbejde med alvorligt syge mennesker og deres pårørende

Vi tilbyder en arbejdsplads:

  • med dygtige og gode kolleger som vægter faglige sparring og vidensdeling højt.
  • med en spændende og afvekslende hverdag med faglige udfordringer og ansvar
  • som har fokus på forskning og udvikling, hvor der er mulighed for at præge den fysioterapeutiske og rehabiliterende indsats og udviklingsarbejde
  • der har positive forventninger til dig, og en ledelse, der prioriterer innovation, faglig udvikling og trivsel højt

Ansættelsesvilkår

Stillingen er på 35 timer ugentlig med besættelse 1. juni 2021.

Løn- og ansættelsesvilkår følger overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område, indgået mellem Sundhedskartellets parter, herunder Danske Fysioterapeuter/Ergoterapeutforeningen, og Regionernes Lønnings- og Takstnævn.

Nysgerrig?

Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsterapeut Camilla Hole Ringsted på telefon 21 55 39 91, eller læse mere om afdelingen på vores hjemmeside: https://www.bispebjerghospital.dk/afdelinger-og-klinikker/fysio-og-ergoterapiafdelingen/Sider/default.aspx

Ansøgning

Ansøgning med oplysninger om uddannelse og tidligere ansættelser rettes til Afdelingsterapeut Camilla Hole Ringsted

Søg stillingen via linket til højre senest søndag d. 25. april

Vi forventer at afholde samtaler onsdag d. 28. april.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Fysioterapeut", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i København NV.

Jobbet er oprettet på vores service den 12.4.2021, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Fysioterapeut
  • København NV
  • Søndag den 25. april 2021

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som fysioterapeuter i København NV

Herunder ser du udviklingen i udbudte fysioterapeut i København NV over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal fysioterapeuter.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte fysioterapeuter i København NV over tid

Dato Alle jobs som fysioterapeuter
28. december 2024 1
27. december 2024 1
26. december 2024 1
25. december 2024 1
24. december 2024 1
23. december 2024 1
22. december 2024 1
21. december 2024 1
20. december 2024 1