Fysioterapeut til funktion i ortopædkirurgisk specialiseret ambulant genoptræning og ortopædkirurgiske indlagte forlø...

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

København NV

Brænder du for idrætskirurgisk og ortopædkirurgisk fysioterapi?

Så skal du gribe chancen nu

Kort om stillingen

Vi søger en fysioterapeutvikar 30 timer ugentligt, med funktion i ortopædkirurgisk gruppe pr 2. januar 2023 – 31 juli 2023. Du skal have erfaring med det idrætskirurgiske og ortopædkirurgiske speciale. Jobfunktionen byder på masser af faglige udfordringer og ansvar, og du får rig lejlighed til at udvikle din faglighed. Du vil indgå i en spændende og afvekslende hverdag, og du bliver en del af en velfungerende afdeling.

Du skal være indstillet på fleksible mødetider kl. 8.00 – 18.00 på hverdage. Du kommer til at indgå i weekend- og helligdagsvagtordning. Der er forhandlet lokalt løntillæg til vagtordningen.

Hvem er vi?

Fysio- og Ergoterapiafdelingen på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital er en klinisk tværgående afdeling med egen forskningsenhed. Vi brænder for at gøre en forskel - fagligt og for patienterne. Vi prioriterer forskning og udvikling, og er åbne for nytænkning. Vi tager ansvar for vores faglige standard bl.a. med implementering af nye retningslinjer og målemetoder samt afholdelse af journalclubs og workshops. Vi glæder os til at få dig med på holdet.

Kort om ortopædkirurgisk gruppe

Ortopædkirurgisk gruppe består af 23 fysioterapeuter som er fordelt på 4 teams, der dækker det ortopædkirurgiske speciales indlagte og specialiserede ambulante genoptræningsområde. Vi hjælper hinanden på tværs af teams, så patienten får den mest optimale behandling og til rette tid. Vi vægter faglig sparring og viden, såvel som det sociale samspil højt. Du får et bredt og tæt samarbejde med hospitalets øvrige faggrupper omkring patientforløbene.

Vi søger en fysioterapeut som:

  • kan behandle og træne idrætskirurgiske og ortopædkirurgiske patienter i specialiserede ambulante genoptræningsforløb
  • kan behandle og genoptræne patienter i elektive og akutte ortopædkirurgiske indlagte forløb efter behov
  • tager selvstændigt ansvar for at bidrage til at højne teamets faglighed og tilstræber at gøre en forskel
  • er engageret og fleksibel

Vi forventer, at du:

  • har erfaring i at arbejde med ambulant ortopædkirurgisk genoptræning samt gerne nogen erfaring i at arbejde med elektiv og akut ortopædkirurgi
  • trives med at arbejde i det ortopædkirurgiske speciale hvor der er korte patientforløb, arbejdstempoet er højt og der hele tiden skal træffes hurtige beslutninger
  • hurtigt kan omprioritere i løbet af arbejdsdagen og udvise fleksibilitet i at få dækket gruppens akutte, elektive og specialiserede ambulante områder på tværs af teams
  • deltager i udviklingsarbejde i forbindelse med test- og behandlingsprocedurer, træningsprogrammer, patientinformation samt mono- og tværfaglige instrukser og modelprogrammer
  • er medansvarlig for kirurgisk gruppes administrative arbejdsopgaver
  • varetager uddelegerede arbejdsopgaver fra afdelings- og udviklingsterapeut i samarbejde teamet
  • er medansvarlig for at organisere det daglige arbejde ved sygdom og fravær i samarbejde med ortopædkirurgisk gruppes teams

Vi tilbyder:

  • en spændende hverdag på en arbejdsplads med muligheder for både faglig og personlig udvikling
  • engagerede og gode kollegaer
  • en god atmosfære og et godt tværfagligt samarbejde
  • en ledelse der prioriterer innovation, faglig udvikling og trivsel højt


Ansættelsesvilkår

Stillingen er til besættelse den 2. januar 2023.

Løn- og ansættelsesvilkår følger overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område, indgået mellem Sundhedskartellets parter, herunder Danske Fysioterapeuter, og Regionernes Lønnings- og Takstnævn.

Nysgerrig?

Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsterapeut Birgitte Randeris på telefon 5153 9101, eller læse mere om afdelingen på vores hjemmeside: https://www.bispebjerghospital.dk/afdelinger-og-klinikker/fysio-og-ergoterapiafdelingen/Sider/default.aspx

Ansøgning

Ansøgning og cv med oplysninger om uddannelse og tidligere ansættelser rettes til ledende terapeut Naja Mark Henriksen.

Søg stillingen via linket til højre senest mandag d. 21. november 2022.

Vi forventer at afholde samtaler mandag d. 28. november 2022.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Fysioterapeut", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i København NV.

Jobbet er oprettet på vores service den 12.10.2022, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Fysioterapeut
  • København NV
  • Mandag den 21. november 2022

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som fysioterapeuter i København NV

Herunder ser du udviklingen i udbudte fysioterapeut i København NV over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal fysioterapeuter.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte fysioterapeuter i København NV over tid

Dato Alle jobs som fysioterapeuter
24. december 2024 1
23. december 2024 1
22. december 2024 1
21. december 2024 1
20. december 2024 1