Forsknings- og udviklingsterapeut søges til neurologisk område Bispebjerg og Frederiksberg Hospital

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

København NV

Er du en ansvarsfuld og initiativrig fysio- eller ergoterapeut med en master eller kandidatuddannelse, som brænder for at arbejde med implementering og kliniknær udvikling og forskning?

Så er det dig, vi søger!

Vi kan tilbyde gode kollegaer i form af dygtige og engagerede terapeuter, forsknings- og udviklingsterapeuter og forskere på en spændende, fagligt udviklende og innovativ arbejdsplads.

Kort om stillingen:

Som forsknings- og udviklingsterapeut har du et tæt samarbejde med fysio- og ergoterapeuterne i din gruppe, ledelsen i Fysio- og Ergoterapiafdelingen og vores forskningsenhed.

Stillingen er på 37 timer om ugen med tjenestested på Bispebjerg, hvor du bliver tilknyttet neurologisk område og forskningsenheden i Fysio- og ergoterapien. Din arbejdstid er ligeligt fordelt mellem dage i klinikken og dage med forsknings-og udviklingsopgaver.

Neurologisk område består af 28 engagerede og gode kollegaer -13 ergoterapeuter og 15 fysioterapeuter og en overterapeut. Vi er fordelt i mindre teams med stærke faglige og sociale relationer, og vi hjælper altid hinanden, når der er behov. Vi trives i vores spændende og omskiftelige hverdag med vurdering og genoptræning af patienter og ikke mindst med et stærkt inkluderende tværfagligt samarbejde.

Udviklingsdelen består af en bred vifte af kliniknære udviklingsopgaver f.eks. implementering af Vital-stim, neurologiske målemetoder og udvikling af træningsprotokol til Parkinsons. Det primære fokus er på at facilitere, sikre og understøtte et højt fagligt niveau inden for rammen i en klinisk hverdag med forskellige typer og længder af patientforløb. Det er vigtigt at få omsat evidens til værdi i mødet med patienten med faglig sparring og vidensdeling, implementeringsprocesser, hvor du som forsknings- og udviklingsterapeut spiller en central rolle.

Forskningsenheden i Fysio- og Ergoterapiafdelingen:

Som forsknings- og udviklingsterapeut bliver du, ud over din kliniske forankring, en del af forskningsenheden som består af to professorer, to seniorforskere, to terapeuter i post doc forløb, fire forsknings- og udviklingsterapeuter, ph.d.-studerende og to forskningsassistenter. Forskningsenheden er forankret i Fysio- og ergoterapiafdelingen, og har et forgrenet samarbejde med universiteter og andre forskningsinstitutioner – nationalt som internationalt.

Vi har en uformel omgangstone og en positiv tilgang til opgaverne. Alle bidrager til et godt og konstruktivt arbejdsmiljø, hvor vi samarbejder tæt og hjælper hinanden.

På kontoret i forskningsenheden får du en kontorplads sammen med de andre forsknings- og udviklingsterapeuter - Theresa, Adrian og Tim. De vil tage godt imod dig, introducere dig til arbejdsopgaverne og være vigtige sparringspartnere.

Dine primære arbejdsopgaver:

  • I klinikken:
    • Akutte vurderinger af neurologiske patienter med fastsættelse af mål og plan samt anbefaling af videre genoptræningsbehov og udskrivelsesdestination
    • Genoptræning og rehabilitering i tæt samarbejde med patient, pårørende og de tværfaglige kollegaer

  • Forskning og udvikling:
    • Sikre og understøtte udvikling af klinisk praksis blandt terapeuter og teams i gruppen
    • Igangsætte, understøtte og facilitere implementering af udviklingstiltag og evidensbaseret viden
    • Igangsætte, understøtte og facilitere udviklingsprojekter -mono- og tværfagligt og tværsektorielt
    • Indgå aktivt i forskningsprojekter i tæt samarbejde med forskningsenheden og de kliniske afdelinger, bl.a. ved at indgå i planlægningsfasen, lede og gennemføre kliniske forskningsprojekter samt medvirke i afrapportering af de afsluttede projekter
    • Deltage i udviklingsopgaver i Region H’s netværk af forsknings- og udviklingsterapeuter f.eks. være tutor på regionens kurser om test og målemetoder og evidensbaseret praksis


Vi forestiller os, at du:

  • Er uddannet fysioterapeut eller ergoterapeut og med relevant sundhedsvidenskabelig master- eller kandidatuddannelse
  • Har erfaring med implementering, udviklings- og kvalitetsudviklingsprojekter og kan holde overblikket i en hverdag med flere forskelligartede opgaver.
  • Er god til at kommunikere, har gode samarbejdsevner og evner at bygge bro mellem forskning/udvikling og klinisk praksis
  • Arbejder selvstændigt og procesorienteret og evner at være vedholdende og motiverende.
  • Er proaktiv og kan initiere udviklingsopgaver med øje for gruppens og den enkeltes faglighed, kliniske praksis og prioritering
  • Har minimum to års klinisk erfaring

Vi tilbyder:

  • Et godt kollegialt arbejdsmiljø med åbenhed, smittende engagement og stærkt tværfagligt samarbejde
  • En tillidsfuld ledelse, der prioriterer innovation, faglig udvikling og trivsel højt
  • Mulighed for spændende og afvekslende patientforløb
  • Et kompetent og erfarent udviklings- og forskningsmiljø med mulighed for at præge udvikling af klinisk praksis

Ansættelsesvilkår:

Stillingen er fast stilling på 37 timer ugentlig og er til besættelse pr. 1. januar 2025.

Løn- og ansættelsesvilkår følger overenskomst for ikke-ledende personale for fysioterapeuter, ergoterapeuter og jordemødre, indgået mellem bl.a. Danske Fysioterapeuter/Ergoterapeutforeningen, og Regionernes Lønnings- og Takstnævn

Ansøgningsprocedure:

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Chefterapeut Naja Mark Henriksen telefon 5143 6287 eller professor Morten Tange Kristensen telefon 3863 6194 eller 2615 2433

Ansøgningsfristen er torsdag d.14. november. Vi forventer at afholde samtaler onsdag d. 20. november.

Læs mere om os:

  • https://www.bispebjerghospital.dk/afdelinger-og-klinikker/fysio-og-ergoterapiafdelingen/Sider/default.aspx

  • instagram: @fysergobfh
  • LinkedIn: Fysio- og Ergoterapiafdelingen, Bispebjerg og Frederiksberg Hospital

Ansøgning og CV sendes online via linket højre.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Fysioterapeut", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i København NV.

Jobbet er oprettet på vores service den 11.10.2024, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Fysioterapeut
  • København NV
  • Torsdag den 14. november 2024

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som fysioterapeuter i København NV

Herunder ser du udviklingen i udbudte fysioterapeut i København NV over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal fysioterapeuter.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte fysioterapeuter i København NV over tid

Dato Alle jobs som fysioterapeuter
22. december 2024 1
21. december 2024 1
20. december 2024 1