Erfaren børnefysioterapeut søges til Fysio- og Ergoterapi, Kolding Sygehus

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Kolding

Erfaren børnefysioterapeut søges til Fysio- og Ergoterapi, Kolding Sygehus fra d. 01.09.21 eller snarest derefter. Stillingen er på 37 timer og der kan være mulighed for deltid.

Kolding Sygehus er et akutsygehus og en del af Sygehus Lillebælt. Vi arbejder med højt tempo og har mange faglige ambitioner, som skal gå hånd i hånd med trivsel og stolthed over at arbejde her. Vores værdi ”patienten først” gennemsyrer vores dagligdag.

Fysio- og Ergoterapi på Kolding Sygehus har ca. 60 medarbejdere, ergo- og fysioterapeuter, 2 sekretærer samt en servicegruppe bestående af 5 medarbejdere. Vi er uddannelsessted og har 3 kliniske undervisere og modtager op til 12 ergo- og fysioterapeutstuderende i praktik ad gangen. Afdelingen har en forskningsenhed med 1 forsknings- og udviklingsterapeut Post. Doc., 2 ph.d. studerende og en projektmedarbejder. Terapeuterne er organiseret i 3 grupper: medicinsk gruppe, kirurgisk gruppe og neurologisk gruppe.

I kirurgisk gruppe, som du vil indgå i, er vi 5 ergoterapeuter og 9 fysioterapeuter, som dækker Børne- og Ungeafdelingen samt afdelingerne Ortopædkirurgi, Organkirurgi, Karkirurgi, Intensiv og Skadestuen. Du kommer til at indgå i et team med både en kompetent børnefysioterapeut og børneergoterapeut, der arbejder ud fra et familiecentreret perspektiv.

Vi har et tæt tværfagligt samarbejde med de kliniske afdelinger, og indgår i mange teams.

Vi prioriterer at have et godt arbejdsmiljø, selvom vi har travlt.

Vi prioriterer faglig udvikling.

Dine arbejdsopgaver

Du skal primært arbejde med børn, indlagte og ambulante, der skal udredes og behandles. Du vil arbejde i tæt samarbejde med dine fysioterapeut og ergoterapeut kolleger samt med Børne- og Ungeafdelingen og i Børneambulatoriet.

Du vil indgå i vagtordning for kirurgisk gruppe og skal have vagt cirka hver ottende weekend plus nogle helligdage.

Vi søger en kollega, der

• har minimum 2 års erfaring inden for fysioterapi, og bred erfaring med at arbejde med børn

• det vil være en fordel, hvis du har erfaring indenfor børneneurologi, herunder erfaring med CPOP

• er stærk i vurderinger og kan iværksætte kompetent behandling

• har et godt humør og bidrager til trivsel og et godt arbejdsmiljø

• er fagligt engageret, har overblik og kan prioritere og strukturere din hverdag

• er god til kommunikation og møder mennesker åbent

• kan arbejde selvstændigt og samtidigt indgå i et tæt, tværfagligt team

• er fleksibel i din måde at tænke og arbejde på

• har dansk autorisation som fysioterapeut

Vi tilbyder dig

• rig mulighed for at arbejde på højt faglig niveau i tæt tværfagligt samarbejde med Børne- og Ungeafdelingen

• godt introduktionsforløb ved såvel en faglig mentor som en trivsels mentor

• dygtige kolleger

• en afdeling med konstant fokus på det gode arbejdsmiljø

Praktiske oplysninger

Du kan få yderligere information om Kolding Sygehus på www.sygehuslillebælt.dk og stillingen ved at kontakte Chefterapeut Deirdre Maguire Toft på tlf. 24872834, e-mail [email protected] eller afdelingsterapeut Jesper Hove Frehr på tlf. 51153413, e-mail [email protected]

Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.

Der er ansøgningsfrist tirsdag d. 10. august 2021.

Ansættelsessamtaler afholdes torsdag d. 19. august 2021.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Fysioterapeut", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i Kolding.

Jobbet er oprettet på vores service den 7.7.2021, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Fysioterapeut
  • Kolding
  • Tirsdag den 10. august 2021

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som fysioterapeuter i Kolding

Herunder ser du udviklingen i udbudte fysioterapeut i Kolding over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal fysioterapeuter.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte fysioterapeuter i Kolding over tid

Dato Alle jobs som fysioterapeuter
29. november 2024 1
28. november 2024 1
27. november 2024 1
26. november 2024 1
25. november 2024 1
24. november 2024 1