Ergo- eller Fysioterapeut

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Kolding

Ergo- eller fysioterapeut med rehabiliterende kompetencer til udekørende team i Sundhed og Træning, Kolding Kommune.

I Kolding Kommune arbejder vi med "Styrk Din Hverdag" efter Servicelovens §83a og søger en faglig stærk ergo- eller fysioterapeut der brænder igennem og brænder for det rehabiliterende arbejde.

Hvem er vi?

Kolding kommune bruger designtænkning – ud fra Kolding Kommunes samlede vision "Sammen designer vi livet".

Du vil være i Senior-, Sundhed- og Fritidsforvaltningen, hvor vi arbejder målrettet ind i visionen; "Selvværd og Sammenhæng i alt hvad du siger og gør". Det er en vision, som vi opfylder ved at vores indsats og tilgang altid afspejler levereglerne:

  • Tal et sprog alle mennesker forstår
  • Alt inden for din radar er dit ansvar
  • Det er borgerens plan / aftale
  • Sæt fællesskabet i spil
  • Gå borgeren i møde.

Du kan læse mere om visionen, levereglerne og forvaltningen her på https://www.kolding.dk/politik/politikker-og-strategier/strategi-for-selvvaerd-og-sammenhaeng/strategi-for-selvvaerd-og-sammenhaeng

Sundhed og Træning består af 2 træningsafdelinger og en Sundhedsfremmeafdeling, med i alt ca. 70 medarbejdere og 3 afdelingsledere, som er placeret på Sundhedscenter Kolding.

Vi varetager mange forskellige opgaver inden for rehabilitering, genoptræning, sundhedsfremme og forebyggelse sammen med både interne og eksterne samarbejdspartnere.

Vi angriber opgaver med genoptræning- og rehabilitering ud fra visionen "Selvværd og Sammenhæng i alt hvad du siger og gør".

"Selvværd og Sammenhæng" er vores sprog og ramme for dialog – med målet om at give borgeren det bedste forløb. Visionen og dens leveregler definerer den måde vi møder borgerne- og hinanden på i forløbene, hvor vi møder borgerne med nysgerrighed og stiller spørgsmål før vi giver svar.

Visionen er dermed definerende for vores praksis til værdi for borgeren og understøtter den rehabiliterende sigte med at arbejde mod et selvstændigt og meningsfuldt liv.

Vi understøtter borgeren via organisatorisk sammenhæng, hvor vi på tværs af teams, afdelinger og forvaltninger reagerer hurtigt og meningsfuldt ud fra levereglerne og investerer i at; handle-, oversætte- og diskutere- "Selvværd og Sammenhæng" på tværs af organisationen, hvor visionen dermed udgør en organisatorisk værdi- og grundlag for samarbejde mellem aktører, der er omkring borgeren.

Vi søger en, der ser sig selv som en naturlig ambassadør og rollemodel ift at udleve visionen om "Selvværd og Sammenhæng".

Vi lægger en stolthed i at være en attraktiv arbejdsplads med en høj grad af trivsel og arbejdsglæde, samt gode udviklingsmuligheder. Vi vil være kendetegnet ved, at møde borgeren med en høj faglighed, professionalisme og engagement.

Vi sætter barren højt - både fagligt og i samarbejdet på tværs, hvor vi forventer noget af hinanden og gennem feedback og læring bidrager til at udvikle hinanden og vores faglige tilbud til borgerne.

Vores afdelinger arbejder tæt sammen og vi værner om en kultur med en høj social kapital, hvor der er højt til loftet, en uformel omgangstone og et stærkt sammenhold.

Du vil indgå i Team Hverdagstræning, som består af 2 teams der dækker Kolding Kommune som udekørende teams. Teams består af fysioterapeuter, ergoterapeuter og en træningsassistent. Her vil du blive tilknyttet Hverdagsteam 1.

Dine opgaver

Rehabiliteringsindsatsen foregår i eget hjem, hvor opgaven er at skabe sammenhæng i hverdagen for borgerne og hvor I samarbejder om at opfylde borgerens meningsfulde og motiverende mål for rehabiliteringsforløbet.

Målgruppen er primært mennesker med geriatriske- og ortopædiske problemstillinger som har behov for at vi ser dem i deres eget hjem i rehabiliterings- og genoptræningsforløb efter Servicelovens §83a (i Kolding: Styrk Din Hverdag) og Sundhedslovens §140 (genoptræningsplan efter indlæggelse).

Du vil fungere som forløbsansvarlig i Styrk Din Hverdag forløb, hvor du er tovholder på borgernes "Styrk Din Hverdag" forløb, herunder koordinerer og strukturerer forløbet ud fra borgers mål og ønsker i et tæt tværfagligt samarbejde primært med hjemmeplejen og sygeplejen. Her bidrager du til en helhedsorienteret indsats fra opstart til afslutning af forløbet.

Hvem er du?

Du er uddannet ergo- eller fysioterapeut, som brænder for det rehabiliterende og genoptrænende. Du kommer med erfaring fra den kommunale kontekst, hvor du specielt besidder konkret erfaring og kompetencer der taler ind i den praksisnære rehabilitering og deraf har udvidet kendskab til hjælpemiddel-og forflytningsområdet.

Du har erfaring med ældre borgere som kan have flere diagnoser og medfølgende problematikker, og du kan favne bredt ind i opgaveløsningen på det geriatriske fagområde. Det er en fordel at du besidder erfaring- og kompetencer indenfor både det rehabiliterende og genoptrænende, og formår at favne begge dele i samme forløb.

Du har det som en fisk i vandet i det tværfaglige samarbejde og skaber naturligt gode relationer til borgere og samarbejdspartnere.

Du finder det meningsfuldt at være udekørende, hvor bla. hjemmeplejen, rådgivningen, sygeplejen, demenskonsulenter, forebyggende medarbejdere vil være tætte samarbejdspartnere, i målet om at støtte borgeren til at mestre sin hverdag igen.

Du agerer derfor naturligt og konstruktivt i en stor organisation med god organisatorisk forståelse, hvor du agerer sikkert i dialogen, er tydelig og rammesætter forløbet ud fra borgerens behov.

Du møder borgeren nysgerrigt og åbent, hvor du kreativt tilpasser fokus i indsatsen ud fra borgerens behov, med mål om et meningsfuldt og værdifuldt forløb for borgeren.

Du er skarp i at finde de meningsfulde mål sammen med borgeren og samarbejdspartnere, som du bygger et helhedsorienteret rehabiliteringsforløb op omkring og løbende tilpasser indsatsen.

Du er af natur en udvikler, som gerne vil bidrage aktivt til at udvikle "Styrk Din Hverdag" indsatsen i Kolding Kommune.

Du vil være tilknyttet en del borgere og det forudsætter at du besidder et godt overblik, er struktureret i dine borgerforløb og besidder en god planlægningsevne.

Vi har mange borgere som har brug for vores hjælp, så du skal understøtte teamets trivsel og samarbejde med høj grad af ansvarlighed og kompetencer i at tilrettelægge en struktureret hverdag, samtidig med at du udviser fleksibilitet og selvstændig handlekompetence i ansvaret for opgaveløsningen.

Vi arbejder teambaseret, så du er af natur en teamplayer, der får energi af at indgå i et team, med en åben, konstruktiv og direkte kommunikation. Du engagerer- og kommunikerer aktivt ind i teamet, hvor du kommer på banen med din personlighed og dine faglige perspektiver.

Du er god til at give- og modtage feedback, samt søge sparring med kolleger på tværs af organisationen. I det hele taget ligger det dig naturligt at agere i en stor organisation.

Da indsatsen primært foregår i borgernes hjem, er det en fordel, hvis du har egen bil. Kørsel godtgøres.

Tænker du, at dette lige er dig, så glæder vi os til at se din ansøgning. Vækkes din nysgerrighed, men du har spørgsmål så kontakt Afdelingsleder, Kristian Lind Olesen, på tlf. 24894938 for at høre mere om stillingen.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Arbejdssted: Du kører ud fra Sundhedscentret Sygehusvej 6, 6000 Kolding

Arbejdstid: 33 timer om ugen, som selvtilrettelæggende.

Ansættelsestidspunkt: Senest d. 1. januar 2022

Løn: Lønnen vil blive fastsat efter principperne for ny løn i henhold til stillingens funktioner og ansøgerens kvalifikationer

Ansøgning sendes elektronisk via knappen "Ansøg".

Ansøgningsfrist: Tirsdag d. 23. november, kl. 12.00

Vi afholder ansættelsessamtaler fredag d. 26. november fra morgenstunden. Du kan her forvente en case.

Kolding Kommune er en røgfri arbejdsplads

Forud for ansættelse indhenter Kolding Kommune straffeattest/børneattest, når loven kræver det, eller stillingen i øvrigt berettiger til det.

Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=eeb14c26)
Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Fysioterapeut", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i Kolding.

Jobbet er oprettet på vores service den 5.11.2021, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Fysioterapeut
  • Kolding
  • Tirsdag den 23. november 2021

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som fysioterapeuter i Kolding

Herunder ser du udviklingen i udbudte fysioterapeut i Kolding over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal fysioterapeuter.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte fysioterapeuter i Kolding over tid

Dato Alle jobs som fysioterapeuter
27. november 2024 1
26. november 2024 1
25. november 2024 1
24. november 2024 1
23. november 2024 1
22. november 2024 1
21. november 2024 1
20. november 2024 1
19. november 2024 1
18. november 2024 1
17. november 2024 1
16. november 2024 1
15. november 2024 1
14. november 2024 1
13. november 2024 1
12. november 2024 1
11. november 2024 1
10. november 2024 1
9. november 2024 1
8. november 2024 1
7. november 2024 1
6. november 2024 1
5. november 2024 1
4. november 2024 1
3. november 2024 1
2. november 2024 1
1. november 2024 1
31. oktober 2024 1
30. oktober 2024 1
29. oktober 2024 1
28. oktober 2024 1