Børnefysioterapeuter/børneergoterapeuter til Sundhedstjenesten (32 h)

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Maribo

Vil du arbejde med undersøgelse, vejledning og behandling af børn og unge? Ønsker du et alsidigt og selvtilrettelæggende arbejde, som foregår i barnets/unges daglige omgivelser? Er du god til medinddragelse af forældre samt at samarbejde tværfagligt bl.a. med sundhedsplejersker, dagtilbud og skoler? Så søg en af vores to ledige stillinger i Sundhedstjenesten!

Det er to barselsvikariater med ansættelse pr. 1. september 2022 på 32 timer/uge med ansættelsessted Jernbanegade 7, 4930 Maribo. For barselsvikariat til fysioterapeutstillingen kan der også være mulighed for ansættelse pr. 1. august 2022.

Om Sundhedstjenesten
Vi er en blandet medarbejderskare og består af sundhedsplejersker, ergo- og fysioterapeuter, en administrativ medarbejder og en leder. Vi er organiseret som en decentral enhed med egen ledelse i Sektoren for Børn, Unge og Familie. Vi er placeret i to teams i hhv. Maribo og Nakskov bl.a. sammen med Børne- og Ungerådgivningen.

Vi anvender elektronisk journal NOVAX samt NEXUS via bærbare computere samt Familiedialog, som er et elektronisk værktøj, hvor der er dialog med forældre og tværfaglige samarbejdspartnere omkring barnets sundhed, trivsel og udvikling.

Vi forventer, at du
• er uddannet som fysioterapeut eller ergoterapeut med evt. erfaring på børneområdet
• kan arbejde struktureret og er god til at tilrettelægge dine arbejdsopgaver både alene og sammen med andre
• er anerkendende, omstillingsparat og kan indgå i det tværfaglige samarbejde
• er imødekommende, har humor og bidrager til en god stemning
• har kørekort

Vi tilbyder:
• en arbejdsplads, hvor man hjælper hinanden
• et tæt tværfagligt samarbejde med mange forskellige samarbejdspartnere
• introduktionsprogram med mentor
• regelmæssig sagsgruppesupervision

Løn og ansættelsesvilkår
Løn efter gældende overenskomst og efter principperne om lokal løndannelse.

Det skal bemærkes, at der vil blive indhentet straffe- samt børneattest for de personer, som ansættes i stillingen.

Ansættelsesproces
Samtaler forventes at blive afholdt tirsdag den 7. juni 2022.

Tiltrædelse 1. september 2022 eller snarest derefter.

Har du spørgsmål?
...så er du meget velkommen til at kontakte Hanne Bärtschi, børnefysioterapeut, mobil 40 24 77 83, Lene Rewers, børneergoterapeut mobil 20 41 40 05 eller leder af Sundhedstjenesten Gitte Thorsen mobil 20 62 02 54.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning!


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Fysioterapeut", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i Maribo.

Jobbet er oprettet på vores service den 5.5.2022, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Fysioterapeut
  • Maribo
  • Tirsdag den 31. maj 2022

Statistik over udbudte jobs som fysioterapeuter i Maribo

Herunder ser du udviklingen i udbudte fysioterapeut i Maribo over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal fysioterapeuter.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte fysioterapeuter i Maribo over tid

Dato Alle jobs som fysioterapeuter
27. november 2024 1
26. november 2024 1
25. november 2024 1