Engageret rehabiliteringsterapeut til Ringsted Kommune

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Ringsted

Er du fysioterapeut og brænder du for det borgernære arbejde med rehabilitering som omdrejningspunkt for dine opgaver? Kan du sætte rehabilitering på dagsordenen i det tværfaglige samarbejde? Så er det måske noget for dig at blive vores nye kollega i Sundhed & Træning.

Om stillingen:
Vores team på i alt 5 rehabiliteringsterapeuter har en helt central opgave i arbejdet med Den Rehabiliterende Organisation på ældreområdet i Ringsted Kommune. Den ledige stilling er på 32 timer.

Rehabiliteringsterapeuterne har fokus på at hjælpe borgeren til et meningsfuldt, selvstændigt og værdigt liv.
Du skal have lyst til at arbejde tæt sammen med og understøtte borgeren i deres rehabiliteringsforløb efter SEL §83a.
Vi arbejder ud fra SMARTE mål, og har særligt fokus på at den tværfaglige indsats opleves relevant og er målrettet borgerens aktivitetsproblemer i dagligdagen.
Som rehabiliteringsterapeut i Ringsted Kommune er du ofte borgernes primære kontakt ift. deres rehabiliteringsforløb.

Om opgaverne:
Rehabiliteringsterapeuterne har tæt samarbejde med såvel træningsteam, visitation, sagsbehandlende hjælpemiddelterapeuter, hjemmepleje, hjemmesygepleje og plejecentre, hvor vi også har akutpladser og midlertidige pladser.
Terapeuterne skal i et tæt samarbejde med de øvrige kolleger på ældreområdet sikre gode rehabiliteringsforløb og udskrivelsesforløb. Terapeuterne varetager opgaver i tidsrummet mellem kl. 7-17. Og der vil kunne forekomme opgaver i aftentimer såvel. Terapeuterne er et udekørende team med primæropgaver ude i borgernes hjem, Lette plejeopgaver i forbindelse med den konkrete rehabilitering hos borgeren kan forekomme.
i samarbejde med borgeren. Terapeuterne vil i mindre grad skulle varetage træningsopgaver efter sundhedslovens § 140 og servicelovens § 86 i tæt samarbejde med træningsteamet.

Hvem er du?
  • Du er uddannet fysioterapeut.
  • Du har bred klinisk erfaring – gerne med rehabilitering.
  • Du har gode pædagogiske evner og formår at motivere borgere såvel som kolleger.
  • Du er løsningsorienteret og har lyst til, sammen med dine kolleger, at udvikle den rehabiliterende indsats i kommunen.
  • Du har lyst til at arbejde intensivt omkring og med borgeren omkring den rehabiliterende indsats
  • Du har interesse i tæt tværfagligt samarbejde med henblik på at skabe sammenhængende og koordinerede borgerforløb.
  • Du er god til at arbejde selvstændigt, struktureret og bringe din faglighed i spil i tværfaglig sammenhæng.
  • Du har kørekort.


Afdeling
Sundhed & Træning er en dynamisk arbejdsplads i stadig udvikling. Vi er organiseret med 1 funktionsleder, 2 teamledere og 3 faglige teams - et sundhedsteam, et træningsteam og et team med rehabiliteringsterapeuter samt en administration/stab.
Afdelingen er organisatorisk placeret i Social- og Sundhedscentret og vi er ca. 45 medarbejdere. Vi løser opgaverne med et højt fagligt niveau og i et tæt tværfagligt samarbejde såvel internt i afdelingen som på centerniveau. Vi har et kontinuerligt fokus på at fastholde og styrke den gode dialog og de gode relationer. Sundhed & Træning holder til på Knud Lavard Centret og vi har netop taget vores nye lokaler i Sundhedshuset i brug. Rehabiliteringsterapeuterne har deres base sammen med de tætteste samarbejdspartnere - hjemmeplejen på Amtstue Allé og har ledelsesreference til teamleder for Træning.

Se hjemmesiden for yderligere oplysninger her

Hvad får du hos os?
  • Et indholdsrigt og udfordrende job med mulighed for udvikling og indflydelse.
  • Selvstændighed i planlægningen af din arbejdsdag.
  • En arbejdsplads med fokus på en god og åben dialog.
  • En spændende arbejdsplads med gode sparringspartnere og verdens bedste kolleger.
  • En attraktiv og aktiv personaleforening samt en feriefond.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt den 15. april 2021.

Det er en del af Ringsted Kommunes ansættelsespolitik at fremme ligelig kønsfordeling og etnisk ligestilling. Vi opfordrer både personer med dansk og anden etnisk baggrund til at søge den opslåede stilling.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning
Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Fysioterapeut", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i Ringsted.

Jobbet er oprettet på vores service den 22.3.2021, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Fysioterapeut
  • Ringsted
  • Søndag den 11. april 2021

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som fysioterapeuter i Ringsted

Herunder ser du udviklingen i udbudte fysioterapeut i Ringsted over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal fysioterapeuter.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte fysioterapeuter i Ringsted over tid

Dato Alle jobs som fysioterapeuter
27. november 2024 1