Vikarstilling: Fysioterapeut til barselsvikariat på Bornholms Hospital

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Vikar - Rønne

Barselsvikariat på 37 timer med start gerne 1. juni eller snarest derefter indtil 31. oktober 2021.

Vi søger en kollega - der er uddannet fysioterapeut – og som har interesse i at arbejde på et mindre akuthospital. Du skal have lyst og evne til at indgå i et tæt tværfagligt samarbejde med fokus på at skabe sammenhængende patientforløb med høj faglig kvalitet til gavn for patienterne.

Bornholms Hospital er et akuthospital i Region H for øens ca. 40.000 indbyggere samt de 600.000 turister, der årligt besøger Bornholm. Blandt Bornholms Hospitals ca. 550 ansatte er 20 ansat i terapien, hvoraf 10 er fysioterapeuter. Terapiens personale består desuden af ergoterapeuter, sekretær, portør og terapiassistent.

Om stillingen
Fysioterapeuterne er inddelt i tre mindre teams, hvor de varetager vurderings- og behandlingsopgaver hos indlagte patienter inden for henholdsvis det kirurgiske, medicinske og neurologiske område. Du vil primært blive tilknyttet ét af de tre teams. Du vil opleve at få patientopgaver på de andre afdelinger, idet vi hjælper hinanden på tværs alt efter patientmængde inden for de forskellige specialer.

Derudover varetages ambulante opgaver, enten i form af holdtræning af hjerte-, KOL- og diabetespatienter eller individuelle specialiserede genoptræningsforløb. Du vil gradvis blive introduceret til individuelle ambulante opgaver af stigende kompleksitet.

Vi vægter kompetenceudvikling højt for at sikre, at vi kan tilbyde træning og behandling af høj kvalitet. Vi arbejder målrettet med at uddanne den enkelte fysioterapeut til at være ressourceperson for ét eller flere områder. For at kunne hjælpe hinanden på tværs af afdelinger og specialer afholder vi løbende undervisningsseancer, enten i form af intern undervisning, sidemandsoplæring eller af vores tværfaglige samarbejdspartnere.

Om dig
Vi lægger vægt på, at du:

  • har lyst til at indgå i en dynamisk gruppe, hvor ansvarlighed, faglighed, engagement samt en positiv tilgang er nøgleord
  • er fleksibel omkring løsning af fysioterapiens samlede opgaver
  • er åben, anerkendende og imødekommende i samarbejdet med patienter, pårørende, kollegaer og øvrige samarbejdspartnere

Vi tilbyder
Vi kan tilbyde dig:

  • en spændende, udfordrende og afvekslende hverdag, hvor du vil få en bred viden inden for mange forskellige patientkategorier
  • grundig introduktion
  • engagerede og hjælpsomme kollegaer
  • løbende faglig udvikling og kollegial sparring

Løn- og ansættelsesvilkår
Arbejdstiden ligger hovedsageligt i tidsrummet mandag til torsdag kl. 8:00 – 15:30, fredag kl. 8:00- 15:00. Derudover vil der være vagter i weekenden ca. hver 9. uge.

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.

Hospitalet er en røgfri arbejdsplads.

Yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til Ledende terapeut Camilla Schmeltzer på mail: [email protected] eller tlf. 38 67 18 00.

Ansøgningsprocedure
Ansøgning skal senest være os i hænde senest mandag den 17. maj 2021 kl. 12.

Samtaler er planlagt til afholdelse den 19. maj 2021.

Læs om Bornholms Hospital på www.bornholmshospital.dk

Om livet på Bornholm: Bornholm er på mange måder noget særligt. Vi har vandfald, klipper, havets brusen og det fineste sand. Alt sammen inden for kort afstand. Vi nyder øens mange kvalitetsfulde råvarer. Kultur- og fritidslivet markerer sig med musik- og madfestivaller, lokale havkajak- og vinterbadeklubber skyder op, og vi er beriget med imponerende oplevelsesrige gå- og cykelruter. Aldrig længere væk end det er overkommeligt at tage ud i det fri og kombinere hverdagen med fritid, venner og velvære. Og alt dette samtidig med at København og adgangen til storbyen kun er kort tid væk.

Hvis du ikke allerede har kendskab til Bornholm, kan du få gode råd ved at besøge siden www.næstestopbornholm.dk

Læs om Bornholm på facebooksiden ”Næste stop Bornholm”, www.brk.dk eller www.bornholm.info

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Fysioterapeut", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i Rønne.

Jobbet er oprettet på vores service den 3.5.2021, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Fysioterapeut
  • Rønne
  • Mandag den 17. maj 2021

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som fysioterapeuter i Rønne

Herunder ser du udviklingen i udbudte fysioterapeut i Rønne over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal fysioterapeuter.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte fysioterapeuter i Rønne over tid

Dato Alle jobs som fysioterapeuter
28. december 2024 0
27. december 2024 0
26. december 2024 0
25. december 2024 0
24. december 2024 0
23. december 2024 0
22. december 2024 0
21. december 2024 0
20. december 2024 0
19. december 2024 0
18. december 2024 0
17. december 2024 0
16. december 2024 0
15. december 2024 0
14. december 2024 0
13. december 2024 0
12. december 2024 0
11. december 2024 0
10. december 2024 0
9. december 2024 0
8. december 2024 0
7. december 2024 0
6. december 2024 0
5. december 2024 0
4. december 2024 0
3. december 2024 0
2. december 2024 0
1. december 2024 0
30. november 2024 0
29. november 2024 0
28. november 2024 0