Psykiatrisk fysioterapeut til tværgående rehabiliteringsteam på Sct. Hans

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Roskilde

Brænder du for det tværfaglige samarbejde omkring rehabilitering af psykiatriske patienter? Så har vi stillingen til dig! På den retspsykiatriske afdeling på Psykiatrisk Center Sct. Hans i Roskilde er vi på udkig efter en fysioterapeut til vores tværgående rehabiliteringsteam (TRT).

En tværgående rehabiliteringsindsats

TRT er et tværfagligt team, der understøtter behandlingsindsatserne på alle Sct. Hans’ afsnit. Teamet har kompetencer indenfor ergoterapi, fysioterapi, pædagogik, recovery, psykomotorisk terapi og musikterapi.

Formålet med en tværgående rehabiliteringsindsats er, at de forskellige afsnit kan henvende sig om sparring og tværfaglige input rettet mod rehabilitering. Dette kan både dreje sig om individuelle patient- eller gruppeforløb, hvor der f.eks., på grund af manglende udvikling eller motivation, er behov for interventioner eller nye input til behandlingsplanen. Derudover er teamet ansvarlige for flere gruppeaktiviteter på centeret som f.eks. Patientklubben, badminton, volleyball og fodbold.

Dine ansvarsområder som fysioterapeut i TRT

Som teamets fysioterapeut bliver du ansvarlig for at bidrage til behandlingsplaner og rehabiliteringsindsatser – med kroppen og de kropslige symptomer som indfaldsvinkel. Målet er overordnet at gøre patienten så selvhjulpen som muligt i forhold til at kunne lindre, forstå og håndtere sine reaktioner såvel fysiske som sociale eller psykiske.

Med din viden om sammenhængen mellem krop og psyke skal du i et tæt samarbejde med den enkelte patient, dine tværfaglige kollegaer i teamet og kollegerne på det respektive afsnit tilrettelægge en tværfaglig behandlingsplan, hvori der indgår fysiske og meningsfulde aktiviteter for patienten.

Dine opgaver spænder bredt indenfor den fysioterapeutiske behandling af psykiatriske patienter, og indebærer bl.a.:

  • Analyse af patientens funktionsevne
  • Tilrettelæggelse af behandlingsplaner
  • Tværfagligt samarbejde i teamet om patientforløb og udvikling af behandlingstilbuddene
  • Psykoedukation af patienter og undervisning af personalet i psykiatrisk fysioterapi

Vores forventninger til dig

  • Du er god til at samarbejde tværfagligt. Essensen i teamet er tværfagligt samarbejde og det er derfor alt afgørende at du ser fordelene ved inddragelse af andres synspunkter og er teamplayer med stort T. Du hviler i din faglighed og er både god til at undervise og formidle egen monofaglige viden og erfaring, lære af andre og inddrage tværfaglige input og synspunkter i dine behandlingsplaner.
  • Du er kreativ og initiativrig. Du er fleksibel, løsningsorienteret og opfindsom i dit arbejde med meningsfulde aktiviteter og udvikling af mestringsstrategier. Du arbejder systematisk med fysioterapeutisk undersøgelse, diagnosticering og intervention, og formår at inspirere til brugen af meningsfulde aktiviteter i behandlings- og rehabiliteringsprocesser.
  • Du har erfaring med psykiatrisk fysioterapi. Du har erfaring med patienter med komplekse psykiatriske problemstillinger og har en særlig interesse og viden indenfor rehabiliterende indsatser. For at blive taget i betragtning skal du være uddannet fysioterapeut, gerne med en videreuddannelse i B-BAT eller andre relevante kurser.

Hvorfor skal du vælge os?

Storslået natur og mangfoldige aktiviteter. Med en smuk placering ud til Roskilde fjord har vi en fantastisk udsigt og gode muligheder for aktiviteter med patienterne. Vi har et stort fokus på omgivelsernes betydning for aktivitet, og bruger vores udearealer og det omgivende samfund så meget som muligt.

Indflydelse på udviklingen af et nyt tværgående initiativ. Du bliver en del af et team, hvor du har indflydelse og mulighed for at være med til at videreudvikle et nyt tilbud i retspsykiatrien. Ideen er også, at TRT skal opbygge aktiviteter og rehabiliterende indsatser, der kan tages med over i nye og fysisk bedre rammer, når den nye retspsykiatri åbner i 2021.

Du får et skønt tværfagligt team. Vi er et team med stor respekt for hinandens faglighed. Vi bruger hinanden og løfter opgaverne i flok. Der er plads til kreativitet og humor og en god fredagsjoke er altid værdsat. Som kollegaer er vi omsorgsfulde og tager hånd om hinanden.

Løn- og ansættelsesvilkår

Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer ugentligt fortrinsvist i dagtimerne og med arbejdstid hver tredje lørdag og hver tirsdag aften. Stillinger er til besættelse pr. 1. maj eller efter aftale.

Ansættelse er efter gældende overenskomst.

Vi glæder os til at høre fra dig

Synes du at ovenstående lyder interessant, så er vi meget interesseret i at høre fra dig.

Søg via link senest tirsdag den 17. marts 2020 kl. 12:00. Du bedes uploade CV og uddannelsesbevis sammen med din ansøgning. Vi forventer at afholde samtaler d. 19. marts 2020.

Mere information: Har du nogle spørgsmål, eller ønsker du at vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte ledende ergoterapeut Pernille Behnke 29449011, eller afdelingssygeplejerske, Pia Birkegaard 29468554.

I Region Hovedstadens Psykiatri ønsker vi et sikkert og sundt arbejdsmiljø, der bidrager til, at alle medarbejdere får de bedste betingelser for at udvikle sig og trives. I den forbindelse tilbyder vi røgfrie arbejdspladser, løbende vedligeholdelsestræning og spændende karriereveje.

Læs og hør mere om dine karrieremuligheder og Region Hovedstadens Psykiatri som arbejdsplads på "Job i Psykiatrien".

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Fysioterapeut", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i Roskilde.

Jobbet er oprettet på vores service den 5.3.2020, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Fysioterapeut
  • Roskilde
  • Tirsdag den 17. marts 2020

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som fysioterapeuter i Roskilde

Herunder ser du udviklingen i udbudte fysioterapeut i Roskilde over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal fysioterapeuter.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte fysioterapeuter i Roskilde over tid

Dato Alle jobs som fysioterapeuter
19. september 2024 2
18. september 2024 2
17. september 2024 2
16. september 2024 2
15. september 2024 2
14. september 2024 2
13. september 2024 2
12. september 2024 2
11. september 2024 2
10. september 2024 2
9. september 2024 2
8. september 2024 2
7. september 2024 2
6. september 2024 2
5. september 2024 2
4. september 2024 2
3. september 2024 2
2. september 2024 2
1. september 2024 2
31. august 2024 2
30. august 2024 2
29. august 2024 2
28. august 2024 1
27. august 2024 1
26. august 2024 1
25. august 2024 1
24. august 2024 1
23. august 2024 1
22. august 2024 1
21. august 2024 1
20. august 2024 1