Fysioterapeut til Ortopædkirurgisk Fysioterapi, Center for Planlagt Kirurgi, Regionshos...

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Silkeborg

Fast stilling som fysioterapeut ved Hospitalsenhed Midt, Center for Planlagt Kirurgi (CPK), Ortopædkirurgisk Fysioterapi på Regionshospitalet Silkeborg, ledig til besættelse fra 1. april 2020.

Stillingen er på 37 timer pr. uge eller efter aftale.

Om stillingen
Ortopædkirurgisk Fysioterapi søger erfaren fysioterapeut, der har kompetencer indenfor det ortopædkirurgiske felt – særligt ift. rygområdet. Stillingen indebærer bl.a. forundersøgelsesfunktion i rygklinikken – herunder udredning og diagnosticering af patienter henvist fra egen læge.

Stillingen knytter sig også til opgaver med opererede ortopædkirurgiske patienter under indlæggelse.

Der indgår vagtarbejde med helligdags- og weekendvagt ca. hver 4. uge og senvagt fra kl. 11.30 – 19.00 ca. hver 3-4. uge.

Ansættelse som fysioterapeut i Ortopædkirurgisk Fysioterapi sker med reference til overfysioterapeuten.

Arbejdsopgaver relateret til rygområdet vil være:
  • Rygforundersøgelser i tæt samarbejde med vores ryglæger mhp. udredning og diagnostik – herunder plan for videre forløb og evt. udarbejdelse af genoptræningsplan
  • Information og instruktion af patienter og pårørende
  • Forundersøgelse i Ortopædkirurgisk Rygklinik, fysioterapeutisk instruks

Arbejdsopgaver relateret til opererede patienter under indlæggelse:
  • Undersøgelse/vurdering, instruktion og vejledning af patienter og pårørende i forbindelse med deres operationsforløb
  • Vurdering af behov for hjælpemidler
  • Tæt tværfaglig planlægning og samarbejde med henblik på velkoordinerede operationsforløb
  • Samarbejde med patientens hjemkommune
  • Vurdering af behov for genoptræning og evt. udarbejdelse af genoptræningsplaner
  • Tæt koordinering og samarbejde med afsnittets øvrige terapeuter om de samlede opgaver i CPK
  • Evt. mulighed for deltagelse i udviklings- og forskningsprojekter i samarbejde med udviklingsfysioterapeut og CPK's tværfaglige og multidiciplinære forskningsenhed

Vi søger en fysioterapeut med:
  • Fysioterapeutisk grunduddannelse og flere års erfaring med fast-track patientforløb indenfor hofte-, knæ-, skulder- og rygkirurgi
  • Flere års erfaring med udredning og diagnostik af ryg
  • Relevant dokumenteret kursus/efteruddannelse inden for rygområdet
  • Erfaring med at se på røntgen og MR-scanningsbilleder
  • Erfaring med diktering
  • Solide evner til at skabe konstruktive relationer i forhold til patienter, pårørende og samarbejdspartnere
  • Overblik og evne til at prioritere og planlægge tid og opgaver med øje for ressourcer og kvalitet
  • Evne for naturligt at inddrage patienten og sætte denne i centrum
  • Skarpe formidlings- og kommunikationsevner samt flair for den administrative del af patientarbejdet
  • Erfaring med Midt EPJ
  • Lyst og evne til at identificere udviklings- og forsknings spørgsmål såvel som at pege på forbedringspotentialer
  • God forandringskompetence med evne til at arbejde konstruktivt med ændrede krav og forventninger under ændringer i organisationen såvel som inden for de faglige specialer

Ansøger skal være indstillet på at gennemgå uddannelse – såvel internt som eksternt.

Om afdelingen/centret
CPK er den største enhed inden for planlagt kirurgi i Region Midtjylland og modtager uselekterede ortopædkirurgiske patienter primært fra Region Midtjylland, men også fra øvrige regioner i Danmark.

Vi leverer høj faglig kvalitet og HeMidt har i den seneste patienttilfredshedsundersøgelse "LUP 2018 - somatik" scoret bedst blandt Region Midtjyllands hospitaler. Derudover er vi på Regionshospitalet Silkeborg kåret som Danmarks bedste mindre hospital 5 år i træk. Det arbejder vi hver dag på fortsat at kunne leve op til.

Ortopædkirurgisk Fysioterapi består af 20 fysioterapeuter, en udviklingsfysioterapeut, en klinisk underviser, en serviceassistent, en souschef og en overfysioterapeut. Afsnittet samarbejder tæt med læger og plejepersonale i de forskellige faglige sektorer i CPK, på sengeafsnit, hotel og i ambulatorier.

Ortopædkirurgisk Fysioterapi leverer ydelser på det diagnostiske område i alle ortopædkirurgiske sektorer samt før, under og efter indlæggelse eller dagkirurgisk operation. Det være sig hofte-, knæ-, skulder- og rygkirurgi, samt idrætskirurgi. Endelig leverer Ortopædkirurgisk Fysioterapi ambulant specialiseret genoptræning.

Som fysioterapeuter har vi "Patientoplevet Kvalitet" samt "Samarbejde på tværs af sektorgrænsen" som særlige indsatsområder.

Om Hospitalsenhed Midt
Hospitalsenhed Midt omfatter Regionshospitalet Viborg, Regionshospitalet Silkeborg, Regionshospitalet Hammel Neurocenter og Regionshospitalet Skive og har ca. 4.200 ansatte samt et budget på ca. 2,4 mia. kr. årligt.

De fire regionshospitaler danner tilsammen en hospitalsenhed, der har en stærk faglig profil og er i kraft af specialernes kompleksitet og bredde en af de bredest specialiserede hospitalsenheder i Jylland.

Se nærmere om Hospitalsenhed Midt på www.hospitalsenhedmidt.dk.

Om løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst på området.
Med henvisning til Lov om indhentelse af børneattest i forbindelse med ansættelse af personale m.v., vil der blive indhentet børneattest i forbindelse med eventuel ansættelse.
Ansættelsen sker ved Region Midtjylland med tjeneste indtil videre ved Hospitalsenhed
Midt, Center for planlagt Kirurgi, Ortopædkirurgisk Fysioterapi.

Yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger om stillingerne kan fås ved henvendelse til:
Overfysioterapeut Lis Daugaard på tlf.nr.: 78 41 76 06 eller Lis. [email protected]

Din ansøgning
Din ansøgning indeholdende autorisationsID, oplysninger om uddannelse og hidtidig erfaring skal være os i hænde elektronisk senest onsdag den d. 19.2.2020. kl. 08.00
Ansættelsessamtaler forventes at finde sted mandag den 24.2.2020

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Fysioterapeut", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i Silkeborg.

Jobbet er oprettet på vores service den 7.2.2020, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Fysioterapeut
  • Silkeborg
  • Fredag den 21. februar 2020

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som fysioterapeuter i Silkeborg

Herunder ser du udviklingen i udbudte fysioterapeut i Silkeborg over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal fysioterapeuter.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte fysioterapeuter i Silkeborg over tid

Dato Alle jobs som fysioterapeuter
27. december 2024 1
26. december 2024 1
25. december 2024 1
24. december 2024 1
23. december 2024 1
22. december 2024 1
21. december 2024 1
6. december 2024 1
5. december 2024 1
4. december 2024 1
3. december 2024 1
2. december 2024 1
1. december 2024 1
30. november 2024 1
29. november 2024 1
28. november 2024 2
27. november 2024 2