Fysioterapeut til Ortopædkirurgisk Fysioterapi, Center for Planlagt Kirurgi, Regionshospitalet Silkeborg

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Silkeborg

Et vikariat som fysioterapeut ved Hospitalsenhed Midt, Center for Planlagt Kirurgi (CPK), Ortopædkirurgisk Fysioterapi på Regionshospitalet Silkeborg, er ledig til besættelse fra d. 1. marts 2021 og frem til 1. september 2021.

Vikariatet er på fuld tid, 37 timer pr. uge.

Om stillingen
Vikariatet knytter sig til opgaver med elektive ortopædkirurgiske patienter under indlæggelse på sengeafdeling og patienthotel samt ambulante opfølgende kontroller efter operation.
Der indgår vagtarbejde med helligdags- og lørdagsvagt ca. hver 4. uge og senvagt fra kl. 12.30 – 20.00 ca. hver 2. uge.
Ansættelse som fysioterapeut i Ortopædkirurgisk Fysioterapi sker med reference til overfysioterapeuten.
Arbejdsopgaverne kan være:
  • Undersøgelse/vurdering, instruktion og vejledning af patienter og pårørende i forbindelse med deres operationsforløb
  • Vurdering af behov for hjælpemidler
  • Tæt tværfaglig planlægning og samarbejde med henblik på velkoordinerede patientforløb
  • Samarbejde med patientens hjemkommune
  • Vurdering af behov for genoptræning og evt. udarbejdelse af genoptræningsplaner
  • Træning af patienter i specialiserede genoptræningsforløb
  • Tæt koordinering og samarbejde med afsnittets terapeuter om de samlede opgaver i CPK
  • Mulighed for deltagelse i udviklings- og forskningsprojekter i samarbejde med udviklingsfysioterapeut og CPK's tværfaglige og multidiciplinære forskningsenhed

Vi søger en fysioterapeut med:
  • Fysioterapeutisk grunduddannelse og flere års erfaring med fast-track patientforløb inden for hofte, knæ, skulder og rygkirurg
  • Solide evner til at skabe konstruktive relationer i forhold til patienter, pårørende og samarbejdspartnere
  • Overblik og evne til at prioritere og planlægge tid og opgaver med øje for ressourcer og kvalitet
  • Evne for naturligt at inddrage patienten og sætte denne i centrum
  • Skarpe formidlings- og kommunikationsevner samt flair for den administrative del af patientarbejdet
  • Godt kendskab til Midt EPJ eller tilsvarende
  • Lyst og evne til at identificere udviklings- og forsknings spørgsmål såvel som at pege på forbedringspotentialer
  • God forandringskompetence med evne til at arbejde konstruktivt med ændrede krav og forventninger under ændringer i organisationen såvel som inden for de faglige specialer

Om afdelingen/centret
CPK er den største enhed inden for planlagt kirurgi i Region Midtjylland og modtager uselekterede ortopædkirurgiske patienter primært fra Region Midtjylland, men også fra øvrige regioner i Danmark.

Vi leverer høj faglig kvalitet og vi er på Regionshospitalet Silkeborg kåret som Danmarks bedste mindre hospital 7 år i træk. Det arbejder vi hver dag på fortsat at kunne leve op til.

Ortopædkirurgisk Fysioterapi består af 23 fysioterapeuter, en udviklingsfysioterapeut, en klinisk underviser, en serviceassistent samt en souschef og en overfysioterapeut. Afsnittet samarbejder tæt med læger, sekretærer og plejepersonale i de forskellige faglige sektorer i CPK, på sengeafsnit, hotel og i ambulatorier.

Ortopædkirurgisk Fysioterapi leverer ydelser på det diagnostiske område i alle ortopædkirurgiske sektorer samt før, under og efter et operativt forløb. Det være sig hofte-, knæ-, skulder- og rygkirurgi, samt idrætskirurgi. Endelig leverer Ortopædkirurgisk Fysioterapi ambulant specialiseret genoptræning.

Om Hospitalsenhed Midt
Hospitalsenhed Midt omfatter Regionshospitalet Viborg, Regionshospitalet Silkeborg, Regionshospitalet Hammel Neurocenter og Regionshospitalet Skive og har ca. 4.200 ansatte samt et budget på ca. 2,3 mia. kr. årligt.

De fire regionshospitaler danner tilsammen en hospitalsenhed, der har en stærk faglig profil og er i kraft af specialernes kompleksitet og bredde en af de bredest specialiserede hospitalsenheder i Jylland.

Se nærmere om Hospitalsenhed Midt på www.hospitalsenhedmidt.dk.

Om løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst på området.

Med henvisning til Lov om indhentelse af børneattest i forbindelse med ansættelse af personale m.v., vil der blive indhentet børneattest i forbindelse med eventuel ansættelse.

Ansættelsen sker ved Region Midtjylland med tjeneste indtil videre ved Hospitalsenhed Midt, Center for planlagt Kirurgi, Ortopædkirurgisk Fysioterapi.

Yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til:
Souschef Mette Farstad på tlf.nr.: 78417609 og overfysioterapeut Lis Daugaard på tlf.nr.: 78417606 i uge 53.

Din ansøgning
Din ansøgning indeholdende autorisationsID, oplysninger om uddannelse og hidtidig erfaring skal være os i hænde elektronisk senest d. 22. januar 2021

Ansættelsessamtaler forventes at finde sted i uge 4.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Fysioterapeut", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i Silkeborg.

Jobbet er oprettet på vores service den 15.12.2020, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Fysioterapeut
  • Silkeborg
  • Fredag den 22. januar 2021

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som fysioterapeuter i Silkeborg

Herunder ser du udviklingen i udbudte fysioterapeut i Silkeborg over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal fysioterapeuter.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte fysioterapeuter i Silkeborg over tid

Dato Alle jobs som fysioterapeuter
28. december 2024 1
27. december 2024 1
26. december 2024 1
25. december 2024 1
24. december 2024 1
23. december 2024 1
22. december 2024 1
21. december 2024 1
6. december 2024 1
5. december 2024 1
4. december 2024 1
3. december 2024 1
2. december 2024 1
1. december 2024 1
30. november 2024 1
29. november 2024 1
28. november 2024 2