Fysioterapeut til Solen - barselsvikariat - Vejle

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Vejle

Da vores fysioterapeut skal på barsel søger Solen en engageret og ambitiøs fysioterapeut til Vejle Kommunes specialinstitution under dagtilbud.

Om jobbet
Som eneansvarlig terapeut i Solen kommer du til at have et tæt samarbejde med institutionens øvrige ansatte. Du kommer til at lære alle børn i institutionen godt at kende, da du dagligt er på én af institutionens seks stuer. Vores børnegruppe er børn i alderen 0-6 år med nedsat fysisk og/eller psykisk funktionsevne. Du er som udgangspunkt ikke en del af den daglige normering, men vi er et samlet hus og der kan være dage, hvor der er behov for at du indgår. Dine arbejdsopgaver vil blandt andet være at screene alle børn i forhold til det grov-, fin- og oralmotoriske og iværksætte tiltag i relation til dette i samarbejde med stuens pædagoger. Vi har mange børn med sanseintegrationsmæssige udfordringer og her vil du fungere som sparringspartner for pædagogerne. Du vil også have ansvaret for institutionens hjælpemidler og tilretningen af disse.

Tiltrædelse

1. maj 2020. Vi forventer, at der vil være en måneds overlap med den nuværende fysioterapeut.

Vi forventer af dig
Som fysioterapeut i Solen er man en vigtig samarbejdspartner og en del af et større fællesskab som tager ansvar for at løse opgaverne omkring, at støtte alle børnene i forhold til deres læring, udvikling og trivsel. Det er en fordel, hvis du har erfaring med målgruppen, men ikke et krav. Derudover fokuserer vi på følgende medarbejderkompetencer, som vi forventer at du kan score dig selv højt på:

  • Fagligt velfunderet: Som eneansvarlig terapeut er det vigtigt, at du er fagligt velfunderet og at du føler dig rustet til opgaven og udviser faglig selvsikkerhed i både det interne og eksterne samarbejde omkring børnene.
  • Sætter retning: Du skaber de bedste resultater ud fra fagligt definerede mål og metoder og du støtter op om beslutninger, som er taget i fællesskab med ledelse, kollegaer og forældre.
  • Eksekverende: Du viser ansvarlighed og ihærdighed for at opnå de aftalte mål. Du er initiativrig og følger opgaverne til dørs. Når der opstår udfordringer i opgaveløsningen, søger du relevant inspiration, hjælp, sparring m.m. hos ledelse, kollegaer, konsulenter eller andre.
  • Koordinerende: Du tænker tværprofessionelt og arbejder sammen med andre for at skabe den bedst mulige løsning af kerneopgaven. Du tager medansvar for gode, professionelle relationer, bl.a. til børnene, forældrene, ledelsen, kollegaer og eksterne samarbejdspartnere. Det er vigtigt at du både kan arbejde selvstændigt og indgå i tværprofessionelt samarbejde.
  • Frigøre energi: Du er en positiv og konstruktiv kollega, der bidrager til et stærkt team og hele tiden arbejder med udvikling af praksis for at opnå gode resultater.
  • Reflektionsevne: Du er reflekterende overfor egen og andres praksis og du forstår at omsætte nye erkendelser til evt. ændring af praksis.
  • Fleksibilitet: Du har en høj grad af omstillingsparathed og får energi af udvikling og forandringer, både i dagligdagen og i forhold til Solens organisering.

Vi tilbyder dig

  • At kunne arbejde meget selvstændigt og selvforvaltende og samtidig indgå i et tæt samarbejde med dygtige kollegaer.
  • At kunne arbejde med nogle dejlige og livsbekræftende børn i alderen 0 – 6 år.
  • Ansættelse i en organisation som har fokus på konstant udvikling af praksis, med henblik på, at sikre de bedste betingelser for at støtte børnenes læring, udvikling og trivsel ud fra den enkeltes ressourcer og potentialer.
  • At blive en del af en personalegruppe med høj faglighed, bred faglig viden, lyst til vidensdeling og et godt arbejdsmiljø.
  • At blive en del af et tværprofessionelt samarbejde med kerneopgaven i fokus.
  • Mulighed for faglig og personlig udvikling.

Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår efter overenskomst og lokal løn.

Om os
Solen er en kommunal institution med plads til ca. 38 børn med nedsat fysisk og/eller psykisk funktionsevne i alderen 0-6 år.

Alle børnene har brug for alsidig støtte, behandling og vejledning for at kunne bruge og udvikle deres potentialer i forhold til praktiske, sociale, emotionelle, kognitive, motoriske og kommunikative færdigheder.

Det terapeutiske udgangspunkt er det enkelte barns behov og lyst til læring, hvorfor ressourcetænkning, omsorg, anerkendelse, inddragelse og motivation er en naturlig del af den daglige intervention. Vi anser forudsigelighed, stabilitet, tryghed, tilpassede forstyrrel-ser og det at være en del af et børnefællesskab, som vigtige betingelser for børnenes læring, udvikling og trivsel.

Personalegruppen består af:
1 institutionsleder, 1 souschef, 19 pædagoger, 1 fysioterapeut, 1 pædagogisk assistent, 2 pædagogstuderende samt 1 kontorassistent.

Flere oplysninger
Flere oplysninger kan fås via mail til fysioterapeut Stine Østergaard Andersen på mail: [email protected]. Vi modtager ikke besøg og telefonopkald vedr. stillingen, da det skaber mange forstyrrelser for børnene i Solen.

Link til egen hjemmeside
Du kan læse mere om os på www.solen.vejle.dk

Ansøgningsfrist
15. marts 2020

Børneattest og straffeattest
Vi indhenter børneattest og offentlig straffeattest.

Send din ansøgning
Vi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge knappen "Send ansøgning". Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag.

Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering.
Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe Uønsket post.

Vejle Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.

Overvejer du at flytte til Vejle? Så kan du få hjælp til bosætning. Se mere på www.vejle.dk/tilflytter.


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=d5acef6a)
Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Fysioterapeut", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i Vejle.

Jobbet er oprettet på vores service den 14.2.2020, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Fysioterapeut
  • Vejle
  • Søndag den 15. marts 2020

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som fysioterapeuter i Vejle

Herunder ser du udviklingen i udbudte fysioterapeut i Vejle over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal fysioterapeuter.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte fysioterapeuter i Vejle over tid

Dato Alle jobs som fysioterapeuter
19. september 2024 2
18. september 2024 2
17. september 2024 2
16. september 2024 2
15. september 2024 2
14. september 2024 2
13. september 2024 2
12. september 2024 2
11. september 2024 2
10. september 2024 2
9. september 2024 2
8. september 2024 2
7. september 2024 2
6. september 2024 2
5. september 2024 2
4. september 2024 2
3. september 2024 1
2. september 2024 1
1. september 2024 1
31. august 2024 1
30. august 2024 1
29. august 2024 1
28. august 2024 1
27. august 2024 1
26. august 2024 1
25. august 2024 1
24. august 2024 1
23. august 2024 1
22. august 2024 1
21. august 2024 2
20. august 2024 2