Fysioterapeut til Akutafdelingen, Regionshospitalet Viborg

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Viborg

En stilling som fysioterapeut ved Hospitalsenhed Midt, Akutafdelingen, Fysio- og ergoterapien, Regionshospitalet Viborg, er ledig til besættelse i perioden 01.12.20 - 28.02.21. Stillingen er en fuldtidsstilling på 37 timer/uge.

Om stillingen
Akutafdelingens fysio- og ergoterapeuter leverer terapi til de medicinske afdelinger, mavetarmkirurgisk afdeling, akutafdelingen, isolationsafsnittet, intensiv samt børne-og kvindeafdelingen. Denne stilling er en all-round stilling som basis fysioterapeut, du kommer til at få patienter i både det medicinske og kirurgiske speciale. Du skal være indstillet på at deltage i behandlingen af COVID positive patienter, da de er indlagt på de afdelinger hvor akutafdelingens terapeuter kommer.

Arbejdsopgaver
  • Vurdering og træning af patientens funktionsevne
  • Respirationsfysioterapi
  • Vurdering af behov for hjælpemidler
  • Udarbejdelse af genoptræningsplan
  • Tværfaglig planlægning med henblik på velkoordinerede patientforløb
  • Samarbejde med patientens hjemkommune
  • Weekendvagt ca. hver 6. uge

Vi søger en fysioterapeut som
  • Er sulten efter at se nye patienter, og som kan se de faglige perspektiver i fysioterapi til indlagte medicinske og kirurgiske patienter.
  • Har kendskab til og gerne erfaring med lungefysioterapi.
  • Ønsker at bidrage til et godt og veletableret kollegialt samarbejde
  • Kan planlægge, prioritere og bevare overblikket i en travl hverdag
  • Udviser engagement, ansvarlighed og fleksibilitet i det daglige arbejde
  • Trives med korte, intensive og akutte patientforløb
  • Er dygtig til at formidle og kommunikere såvel mundtligt som skriftligt

Om akutafdelingens terapeuter:
Du kommer til at indgå i en gruppe på 6 ergoterapeuter og 14 fysioterapeuter, 2 kliniske undervisere og 1 funktionsleder. Vi er organiseret under akutafdelingen, og dækker foruden det akutte speciale også de kirurgiske og medicinske sengeafdelinger, intensivafdelingen, kvinde- og børneafdelingen samt ambulant behandling af lymfødempatienter og brystopererede. Vi modtager ergo- og fysioterapeutstuderende fra VIA i Århus og Holstebro. De studerende er godt integrereret i kollegaflokken og alle terapeuter bidrager til, at de studerende får en god og lærerig praktik.

Om terapeuterne på Regionshospitalet Viborg:
Ergo- og fysioterapeuterne er organiseret under 3 afdelinger: neurologisk afdeling, ortopædkirurgisk afdeling og akutafdelingen. I alt er vi ca. 50 terapeuter i huset som alle bidrager til et godt og spændende læringsmiljø. Vi benytter os af faglig sparring på tværs af afdelingerne og har desuden et fællesskab om weekendvagterne.

Om Akutafdelingen
Afdelingen består af akut modtage- og sengeafsnit A1, akut sengeafsnit A2, skadestuen, akutklinikkerne i Skive og Silkeborg, hospitalsvisitationen, terapiafsnit og akutsekretariatet.

Om Hospitalsenhed Midt
Hospitalsenhed Midt omfatter Regionshospitalet Viborg, Regionshospitalet Silkeborg, Regionshospitalet Hammel Neurocenter og Regionshospitalet Skive og har ca. 4.200 ansatte samt et budget på ca. 2,3 mia. kr. årligt.

De fire regionshospitaler danner tilsammen en hospitalsenhed, der har en stærk faglig profil og er i kraft af specialernes kompleksitet og bredde en af de bredest specialiserede hospitalsenheder i Jylland.

Se nærmere om Hospitalsenhed Midt på www.hospitalsenhedmidt.dk

Om løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst på området.

Med henvisning til Lov om indhentelse af børneattest i forbindelse med ansættelse af personale m.v., vil der blive indhentet børneattest i forbindelse med eventuel ansættelse.
Ansættelsen sker ved Region Midtjylland med tjeneste indtil videre ved Hospitalsenhed Midt, Akutafdelingen.

Yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til ledende terapeut Gitte Johansen på tlf. 78 44 38 01 / 61 33 54 06.

Din ansøgning
Din ansøgning indeholdende autorisationsID, oplysninger om uddannelse og hidtidig erfaring skal være os i hænde senest tirsdag d. 17. november 2020.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Fysioterapeut", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i Viborg.

Jobbet er oprettet på vores service den 3.11.2020, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Fysioterapeut
  • Viborg
  • Tirsdag den 17. november 2020

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som fysioterapeuter i Viborg

Herunder ser du udviklingen i udbudte fysioterapeut i Viborg over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal fysioterapeuter.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte fysioterapeuter i Viborg over tid

Dato Alle jobs som fysioterapeuter
24. december 2024 2
23. december 2024 2
22. december 2024 2
21. december 2024 2
20. december 2024 2
19. december 2024 2
18. december 2024 2
17. december 2024 1
16. december 2024 1
15. december 2024 1
14. december 2024 1
13. december 2024 1
12. december 2024 1
11. december 2024 1
10. december 2024 2
9. december 2024 2
8. december 2024 2
7. december 2024 2
6. december 2024 2
5. december 2024 2
4. december 2024 2
3. december 2024 3
2. december 2024 4
1. december 2024 4
30. november 2024 4
29. november 2024 4
28. november 2024 5
27. november 2024 5
26. november 2024 5
25. november 2024 5
24. november 2024 5