Skibsvrag og store anlægsprojekter til havs - er du vores nye marinarkæolog?

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Holstebro

Strandingsmuseum St. George søger pr. 1. november 2021 en ny fuldtidsansat marinarkæolog, der sammen med museets historiker skal tegne museets faglige profil.

Om museet

Strandingsmuseum St. George har marinarkæologisk ansvar for Nordsøen fra den dansk-tyske grænse til Limfjorden og de indre vande ind til den jyske højderyg. Vi har til huse i en prisvindende bygning fra 2017, og råder blandt andet over en stor og unik samling genstande fra de to engelske linjeskibe HMS St. George og HMS Defence, der juleaftensmorgen 1811 forliste i brændingen ud for Thorsminde.

Museet er sammen med Holstebro Museum og Hjerl Hede samlet i én organisation under navnet De Kulturhistoriske Museer i Holstebro (DKM).

Om stillingen

Vi søger en person med relevant uddannelsesbaggrund inden for arkæologi med marinarkæologiske kompetencer og erhvervsdykkercertifikat. En hovedopgave bliver varetagelsen af det marinarkæologiske ansvar i forbindelse med anlæggelsen af de nye energiøer i Nordsøen. Dit daglige arbejde kommer til at udgå fra Strandingsmuseum St. George i Thorsminde, og du vil her og på tværs af De Kulturhistoriske Museer få en mangfoldig gruppe af kolleger.

Strandingsmuseum St. George indgår sammen med Moesgård Museum og Nordjyllands Kystmuseum i samarbejdet MAJ (Marinarkæologi Jylland), der omfatter den fælles varetagelse af den
marinarkæologiske virksomhed og mindre undersøgelsesprojekter på eget initiativ. Og du vil som museets marinarkæolog indgå i Team Myndighed ved DKM, der foruden sit ansvar for terrestrisk
arkæologi i Holstebro, Lemvig og Struer kommuner også huser det nyoprettede landsdækkende Luftfotoarkæologisk Center (LAC). Du får ansvar for museets samling af de bjærgede genstande fra
HMS St. George og HMS Defence, hvilket blandt andet indebærer samarbejde med britiske forskningskolleger.

Om dig

Vi forventer, at du har erfaring med sagsbehandling inden for Museumsloven. Tillige forventer vi, at du har gode samarbejdsevner, da du vil have berøringsflade med mange forskellige samarbejdspartnere. Du skal have erfaring med eller være interesseret i at opnå erfaring med:

- Arbejde med nyere tids vrag.
- Analyse og tolkning af data i Sonarwizz.
- Være fortrolig med brug af GIS-programmer.
- Indsamling eller tolkning af data fra geofysiske undersøgelser.
- Arkæologisk udgravningsarbejde.
- Samlingsvaretagelse og registrering i SARA.
- Formidling af forskningsresultater på forskellige platforme.

Dine samarbejdsflader bliver mangfoldige og varierede. Du skal kunne samarbejde med fiskere og forskere, frivillige og kolleger i DKM, MAJ og andre museer. Du skal fungere i tæt samarbejde med
De Kulturhistoriske Museer i Holstebro. Museumsvej 2B. 7500 Holstebro. Tlf. +45 96 11 50 00 [email protected]. www.kulmus.dk kollegerne i Team Myndighed. Du vil i perioder skulle kunne indgå i teamets øvrige arbejde, som fx arkæologisk arbejde på landjorden.

Ansættelse, frister og vilkår

Løn iht. til statens overenskomst med akademikere i staten.

Du skal have kørekort (B).

Arbejdssted bliver Strandingsmuseum St. George i Thorsminde.

Ansøgning skal sendes samlet i ét dokument til Teamleder Mette Klingenberg ([email protected]) senest mandag den 6. september 2021.

Ønsker du at høre mere, kan du kontakte Teamleder Mette Klingenberg på tlf. 21187968.

Sidste ansøgningsfrist: mandag den 6. september 2021.

Samtaler forventes afholdt i uge 38.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Geograf/geolog", og befinder sig i kategorien "Industri, håndværk og teknik".

Arbejdsstedet er beliggende i Holstebro.

Jobbet er oprettet på vores service den 23.6.2021, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Geograf/geolog
  • Holstebro
  • Mandag den 06. september 2021

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som geografer/geologer i Holstebro

Herunder ser du udviklingen i udbudte geograf/geolog i Holstebro over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal geografer/geologer.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte geografer/geologer i Holstebro over tid

Dato Alle jobs som geografer/geologer
24. december 2024 0
23. december 2024 0
22. december 2024 0
21. december 2024 0
20. december 2024 0
19. december 2024 0
18. december 2024 0
17. december 2024 0
16. december 2024 0
15. december 2024 0
14. december 2024 0
13. december 2024 0
12. december 2024 0
11. december 2024 0
10. december 2024 0
9. december 2024 0
8. december 2024 0
7. december 2024 0
6. december 2024 0
5. december 2024 0
4. december 2024 0
3. december 2024 0
2. december 2024 0
1. december 2024 0
30. november 2024 0
29. november 2024 0
28. november 2024 0
27. november 2024 0
26. november 2024 0
25. november 2024 0
24. november 2024 0