Kort- og Landmålingstekniker til mobilt præcisionsnivellement i Danmark

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

København Ø

Har du lyst til at arbejde med unikt mobilt nivellementsudstyr med hele Danmark som arbejdsplads? Arbejder du selvstændigt, og trives du på landevejen? Så har vi stillingen til dig som kort- og landmålingstekniker til arbejdet med mobilt nivellement med vedligeholdelse af højdefikspunkter.

I Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur (SDFI) arbejder vi med at udnytte data effektivt og innovativt til gavn for samfundet. Vi indsamler og bearbejder forskellige data om vores land og sikrer, at de er entydige, let tilgængelige og kan kombineres. Du vil blive udførende i opmålingsarbejdet, primært langs de danske veje i hele landet.

Om os
Du bliver en del af Kontor for Geografiske Referencer, der bl.a. har til opgave at varetage SDFI’s myndighedsansvar for den geodætiske infrastruktur. Infrastrukturen omfatter sikring af højdereferencesystemet DVR90, vedligeholdelse af højdefikspunkter i samarbejde med andre myndigheder og monitorering af vertikale landbevægelser i Danmark mm.

Vi er 20 dedikerede medarbejdere i kontoret, heraf fem som primært arbejder med landmåling i felten. I kontoret har vi to opmålingsteams, der udfører myndighedsopgaverne inden for nivellement. Hvert team består af to teknikere. Du bliver tilknyttet et opmålingsteam, der har ansvaret for; vedligeholdelse, dataindsamling, databeregning, dokumentation samt validering af højdefikspunkterne i Danmark.

Dine opgaver
Dine opgaver kommer til at bestå af:

  • Udføre præcist trigonometrisk nivellement i et teknologisk avanceret mobilt setup. Vi anvender robot-totalstationer i et automatiseret setup, og forventningen er, at du er på forkant med nyeste teknologi.
  • Beregne, kvalitetssikre og dokumentere nivellementsopmålingerne. Du har syn for at planlægge opmålingsmissioner efterfølgende aflevere opgaverne til såvel interne som eksterne brugere.
  • Vedligeholde og etablere nye højdefikspunkter
  • Samarbejde med offentlige myndigheder om højdenettet
  • Medvirke til at forbedre og udvikle nivellementsmetoderne sammen med kollegaerne

”Hver dag er forskellig, og jeg får mulighed for udføre mit arbejde under åben himmel med hele landet som mit arbejdssted. Det er godt at udføre opmålingsarbejdet sammen med en kollega, som man kan sparre med om det faglige - samt være sammen med efter en dags opmåling.” Udtaler din nye teamkollega Réne Thyregod Andsbjerg – opmålingsleder hos SDFI

Din profil
Du har en uddannelse som kort- og landmålingstekniker eller tilsvarende. Du er omhyggelig med arbejdet, hvor kvalitet og grundighed er nøgleordene, hvilket kommer til udtryk i dit arbejde med beregning af opmålingsdata, samt skriftlig dokumentation af landmålingsopgaverne.

Du motiveres af en arbejdsdag, hvor opmålingsarbejdet udføres selvstændigt fra en målebil i et tæt samarbejde med din kollega. Du kan få din hverdag til at spille sammen med en fire-dages arbejdsuge på fuld tid, dvs. mandag - torsdag og fredag fri.

Arbejdet er i hele Danmark, hvorfor der er meget rejseaktivitet med overnatning med din kollega hele året. Derfor er det en forudsætning at du har kørekort til bil, og er tryg ved at arbejde på tætbefærdede veje. Det er en fordel – men ikke et krav, at du er bosat i Midtjylland.

Vi lægger vægt på, at du indgår socialt med dine kollegaer og bidrager med at få opmålingsteamets dagligdag til at fungere optimalt.

Spørgsmål
Du kan kontakte kontorchef Thorbjørn Nielsen på telefon 72545118 eller koordinator for landmåling Kristian Loftlund på telefon 72545514.

Løn- og ansættelsesvilkår:
Ansættelse sker i henhold til overenskomst mellem Skatteministeriet og den relevante faglige organisation. Du ansættes på fuld tid på en fire-dages arbejdsuge. Du får Klima-, Energi og Forsyningsministeriet som ansættelsesområde.

Udgifter til overnatning mm. dækkes efter statens regler. Tiltrædelse mandag den 2. september 2024.

Ansøgning sendes online via linket ”Søg stillingen”. Vi skal have dine oplysninger, dokumentation for uddannelse, ansøgning og CV senest den 12. juni 2024. Vi forventer at holde samtaler løbende samt i uge 24 2024.

Om styrelsen
Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur (SDFI) er den drivende kraft i arbejdet med at udnytte mulighederne for at bruge data effektivt og innovativt til gavn for samfundet. Vi arbejder med de mest relevante data om vores land og sikrer, at de er let tilgængelige og kan kombineres på tværs. Styrelsen er en del af Klima-, Energi- og Forsyningsmini­steriet.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Geograf/geolog", og befinder sig i kategorien "Industri, håndværk og teknik".

Arbejdsstedet er beliggende i København Ø.

Jobbet er oprettet på vores service den 17.5.2024, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Geograf/geolog
  • København Ø
  • Onsdag den 12. juni 2024

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som geografer/geologer i København Ø

Herunder ser du udviklingen i udbudte geograf/geolog i København Ø over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal geografer/geologer.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte geografer/geologer i København Ø over tid

Dato Alle jobs som geografer/geologer
28. oktober 2024 1
27. oktober 2024 1