Statsgeolog til Afdeling for Hydrologi ved GEUS

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

København

Stillingen som statsgeolog (kontorchef) til Afdeling for Hydrologi ved De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) er ledig til besættelse per 1. maj 2025 eller snarest derefter.Som statsgeolog indgår du i GEUS’ lederteam, og du skal sikre udviklingen af GEUS’ rolle som førende inden for vandressourcer og viden i relation til forvaltning af vandkredsløbet i Danmark og internationalt. Du skal være drivende i rådgivnings- og samarbejdsprojekter med myndigheder, virksomheder og akademiske samarbejdspartnere såvel nationalt som internationalt. Du står for den faglige, personalemæssige, administrative og økonomiske ledelse af afdelingen og skal udvikle denne og dens personale i overensstemmelse med GEUS’ værdier.Afdeling for Hydrologi har for nuværende 30 medarbejdere. Afdelingen udfører forsknings- og rådgivningsopgaver inden for vandressourcer med fokus på grundvand og grundvandets samspil med overfladevandet, samt grundvandsbeskyttelse og bæredygtig udnyttelse af vandressourcen. De kommende år vil afdelingens faglige udvikling i høj grad blive rettet mod udvikling af hydrologiske modeller til beregning af reduktion af kvælstof i undergrunden og mod beregning af reduktion af udledning af drivhusgasser fra lavbundsjorde. Herudover arbejder afdelingen med effekter af klimaændringer på vandkredsløbet og klimatilpasning.Afdelingen har en international, stærk gruppe inden for hydrologisk modellering og arbejder på at styrke afdelingen med feltmetoder, herunder anvendelse af satellitdata, og teknologier til forståelse af de fysiske processer og stoftransport i forbindelse med strømning i umættet og mættet zone. Herudover arbejder afdelingen med effekter af klimaændringer på vandkredsløbet og klimatilpasning.Opgaverne i afdelingen løses i tæt samspil med de syv øvrige, faglige afdelinger igennem GEUS’ projektstruktur. Det er en del af GEUS’ strategi at øge porteføljen af internationale forskningsopgaver, herunder forskningsprojekter for EU, samt at opnå rådgivnings- og forskningsopgaver i lav- og mellemindkomstlande inden for afdelingens område.Der er en forventning om, at afdelingen henter en stor del af afdelingens finansiering via eksternt finansierede forsknings- og rådgivningskontrakter.Du skal gennem udvikling af medarbejderne sikre, at afdelingen udfører forskning på internationalt niveau, og at den opbyggede viden kan anvendes i forbindelse med rådgivning af myndigheder og andre relevante opdragsgivere. En særlig udfordring vil være at geare afdelingen til at hjemtage innovationsprojekter, hvor der fra de forskningsbevilgende myndigheder lægges vægt på løsningsorienteret forskning i tæt samarbejde med virksomheder og offentlige institutioner.Til afdelingen er tilknyttet ”Enhed for projektudvikling og fondssamarbejde”, som servicerer alle forskningsafdelinger i GEUS.Du skal som leder af Afdeling for Hydrologi have en bred faglig baggrund og relevant forskningsmæssig erfaring inden for hydrologi. Du skal have et godt kendskab til hydrologisk modellering og til de fysiske processer i jord og grundvand i relation til vandressourceforvaltning i et klimaperspektiv. Der fordres erfaring med at agere i et konkurrencepræget miljø og dermed kendskab til fundraising og markedsføring i forbindelse med hjemtagelse og udførelse af eksterne forsknings- og rådgivningsprojekter og positionering af afdelingen. Dette gerne suppleret med erfaringer i en offentlig videnbaseret forvaltning eller i et rådgivningsmiljø.Du har ledererfaring og besidder gode kommunikative evner, har overblik til at styre komplicerede projekter, er kreativ og strategisk i såvel opgaveløsning som i at skabe opgaver og finansiering hertil via netværk hos myndigheder, virksomheder og forskningsverden. Det vil være en fordel, hvis du har erfaring med styring af økonomi og ressourcer i en projektorienteret organisation samt betjening af politisk ledede styrelser.Vi lægger vægt på erfaring i personaleledelse og på evnen til at motivere, uddelegere, udvikle og skabe resultater gennem dine medarbejdere. En sund dømmekraft, gode samarbejdsevner, personlig gennemslagskraft og et venligt sind er afgørende for at løse opgaverne.Der er mange gode grunde til, at du skal vælge et arbejdsliv i GEUS.Vi er en mangfoldig medarbejderskare på cirka 300 engagerede medarbejdere i GEUS. I GEUS er tillid og fleksibilitet nøgleord. Arbejdsmiljøet er levende, uformelt og internationalt.Vi tilbyder et udfordrende lederjob med selvstændigt ansvar og mulighed for påvirkning af GEUS’ udvikling under en øget internationalisering. Vi prioriterer, at personaleledere er tæt på medarbejderne, ligesom du vil indgå i et lederteam hvor tværgående samarbejde og sparring er centralt.Vi prioriterer faglig udvikling, og du vil som leder få gode udviklingsmuligheder, blandt andet gennem adgang til kurser og anden efteruddannelse.Det sociale er også vigtigt i GEUS, og vi har for eksempel et rigt foreningsliv med personale- og kunstforening. I GEUS prioriterer vi den enkelte medarbejders generelle trivsel højt.Derudover har vi træningsfaciliteter med tilknyttet fysioterapi på arbejdspladsen.Stillingen forventes at blive besat på åremål i seks år, med mulighed for forlængelse i tre år. Ansættelse vil ellers ske på vilkår iht. rammeaftale om kontraktansættelse af chefer i staten. Stillingen er placeret i løngruppe 1. Ansættelsesområdet er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet med tilhørende institutioner.Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet betragter mangfoldighed som et aktiv og opfordrer alle interesserede uanset køn, alder, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan blive sikkerhedsgodkendt og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele din ansættelse.Hvis du ønsker supplerende oplysninger, er du velkommen til at kontakte administrerede direktør Flemming Larsen på tlf. [xxxxx], e-mail: [xxxxx] eller til vicedirektør Lars Nielsen på tlf. [xxxxx], e-mail: [xxxxx] du er interesseret i stillingen, hører vi gerne fra dig. Din ansøgning skal være vedlagt dit CV samt relevante eksamenspapirer på dansk eller på engelsk.Du kan sende din ansøgning ved at trykke på knappen ”Søg stillingen”. Ansøgningen sendes senest mandag den 24. februar 2025 (dansk tid).Ansøgninger eller andet materiale modtaget efter tidsfristen vil ikke blive taget i betragtning.Vi forventer at afholde samtaler i uge 10.De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) er en uafhængig og internationalt orienteret forskningsinstitution under Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet og en del af Geocenter Danmark. GEUS forsker og rådgiver offentlige myndigheder og virksomheder inden for natur, klima, miljø, energi og råstoffer. GEUS er ansvarlig for den videnskabelige udforskning af geologien i Danmark og Grønland med sokkelområder. GEUS kortlægger, overvåger og indsamler data, formidler om geologiske forhold og er nationalt geologisk datacenter.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Geograf/geolog", og befinder sig i kategorien "Industri, håndværk og teknik".

Arbejdsstedet er beliggende i København

Jobbet er oprettet på vores service den 3.2.2025, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Geograf/geolog
  • København
  • Mandag den 24. februar 2025

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som geografer/geologer i København

Herunder ser du udviklingen i udbudte geograf/geolog i København over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal geografer/geologer i København.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte geografer/geologer i København over tid

Dato Alle jobs som geografer/geologer
9. marts 2025 8
8. marts 2025 8
7. marts 2025 8
6. marts 2025 7
5. marts 2025 8
4. marts 2025 8
3. marts 2025 7
2. marts 2025 5
1. marts 2025 5
28. februar 2025 5
27. februar 2025 5
26. februar 2025 5
25. februar 2025 5
24. februar 2025 8
23. februar 2025 7
22. februar 2025 8
21. februar 2025 8
20. februar 2025 8
19. februar 2025 9
18. februar 2025 8
17. februar 2025 8
16. februar 2025 8
15. februar 2025 8
14. februar 2025 8
13. februar 2025 8
12. februar 2025 8
11. februar 2025 8
10. februar 2025 8
9. februar 2025 8
8. februar 2025 8
7. februar 2025 9