Erfaren grafisk designer til internationalt brand

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Praktik - Århus C

Har du erfaring med at arbejde med emballage? Kan du skabe lækre grafiske løsninger og tage vores visuelle identitet til nye højder? Brænder du for at arbejde med grafisk design i Adobe (især Photoshop og InDesign), og vil du være med til at drive brand performance i en international virksomhed med globalt udsyn? Så står vi hos NATULIQUE klar med nye udfordringer til dig.

HVAD SKAL DU LAVE?
Vi søger en erfaren grafiker til en fast, tidsubegrænset fuldtidsstilling til vores hovedkontor i Aarhus C. Vi leder efter dig, som er en talentfuld grafisk designer med mod på at udfordre, udvikle og udfolde dine kreative evner i en afdeling med forskelligartede projekter og fart over feltet.

Du vil især komme til at arbejde med artwork til emballage og retouching af billeder, men vi forventer, at du er en del af processen fra idéfasen til det endelige produkt, og at du kan byde ind med ideer og talent hele vejen igennem processen.

Vi er på jagt efter en selvkørende medarbejder med en veludviklet kreativ sans og stort drive, der tænder på et afvekslende og spændende job med mange udfordringer. Der er højt til loftet, og vi vil altid gerne høre på dine ideer.

Du bliver en del af en alsidig marketingafdeling, som har fokus på strategisk og taktisk marketing. Her udvikles grafiske materialer til projekter, kampagner, events mm., og der produceres materialer til både digitale og analoge marketingindsatser.

OM DIG
Hverdagen i afdelingen er præget af et højt tempo, spændende opgaver og af og til skarpe deadlines. Vi forventer derfor, at du allerede er superbruger i Adobe-pakken – især Photoshop, InDesign og Illustrator. Derudover forventer vi at du:

  • Har minimum 5 års praktisk erfaring med arbejdet som grafisk designer – og at du har arbejdet med emballage tidligere
  • Er struktureret og selvkørende
  • Er energisk, idérig og har masser af drive
  • Er kreativ og har sans for både helhed og detalje
  • Forstår forskellen på digital/print
  • Kan begå dig problemfrit på dansk og engelsk

OM OS
NATULIQUE er en ung, dynamisk virksomhed som tilbyder et stort kollegialt fællesskab, og du bliver en del af en virksomhedskultur, som vægter respekt, samarbejde og humor højt. Virksomheden ligger i Aarhus midtby i nye, smukke lokaler med udsigt til ARoS, og vi tilbyder gratis frokost-, frugt- og snackordning. Vi er socialt anlagte og drikker jævnligt en afstands-øl sammen – forhåbentlig har du lyst til at være med. Omgangstonen på kontoret er uformel, hierarkiet er fladt og du vil opleve, at dine ideer og input bliver taget alvorligt og ofte føres ud i livet. Hos NATULIQUE sælger vi luksuriøse og bæredygtige hud- og hårplejeprodukter og vi arbejder værdibaseret for at gøre verden til et sundere og renere sted at være – vi forventer ikke, at du har kendskab til branchen, men blot at du er dygtig inden for dit eget felt. Vi ser frem til at byde dig velkommen.

LYDER DET SOM NOGET FOR DIG?
Vi vil gerne lære dig og dit talent bedre at kende, så send os nogle eksempler på grafisk arbejde, som du selvstændigt har udarbejdet, sammen med et par referencer og en ansøgning, der fortæller hvorfor du er den ideelle kandidat til jobbet. Eventuelle spørgsmål kan rettes til Trine Bach, [email protected]. Vi indkalder løbende til samtaler og glæder os til at høre fra dig.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Grafisk designer", og befinder sig i kategorien "Kommunikation, marketing, salg".

Arbejdsstedet er beliggende i Århus C.

Jobbet er oprettet på vores service den 9.7.2021, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Grafisk designer
  • Århus C
  • Torsdag den 02. september 2021

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som grafisk designere i Århus C

Herunder ser du udviklingen i udbudte grafisk designer i Århus C over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal grafisk designere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte grafisk designere i Århus C over tid

Dato Alle jobs som grafisk designere
2. september 2024 1
1. september 2024 1