Fotograf til deltidsstilling - genopslag

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Esbjerg Ø

Den fede video eller det gode billede fortæller mere end 1000 ord, og vi har hos UC SYD brug for dig, der kan fange øjeblikket i virkeligheden. Vi har mange gode historier, der egner sig til foto- eller videofortællinger, og det er derfor vigtigt, at du er en dygtig fotograf, der med dit kamera kan fange billeder i nuet uden andre former for hjælpemidler.

Om jobbet
Din overordnede opgave som fotograf på UC SYD vil være at styrke vores tilgang til brugen af video og billeder og at skabe sammenhængen i vores billedbårne kommunikation. Du skal med andre ord kunne levere optagelser, der fanger interessen på de sociale medier, skaber genkendelighed på vores hjemmeside og giver gensynets glæde, når vores studerende kommer på campus. Dine produkter skal bruges i mange former for sammenhænge og kan være portrætter af UC SYDs medarbejdere, billeder af studerende, der har arbejdet med spændende projekter og ansatte, der har lavet interessant forskning eller bare en lille kort video, hvor du på 30 sekunder fortæller essensen af noget kompliceret. Vi navigerer på de sociale medier, bruger pressemeddelelser, laver indsalg af historier, og vi kreerer kæmpebannere. I alle disse tilfælde vil dit input være omdrejningspunktet, og uanset formål og kontekst er det vigtigt, at du sikrer en stram linje og stil hele vejen igennem.

Som fotograf vil du komme til at arbejde tæt sammen med vores markedsføringsansvarlige, når det kommer til kampagner og betalt indhold. Når det vedrører det mere organiske indhold eller de gode historier, som vi gerne vil i medierne med, vil du arbejde tæt sammen med vores journalister.

Din profil og baggrund
Du har en relevant uddannelse eller er en dygtig autodidakt, og du har erfaring. Derudover forventer vi, at du både i ansøgningen og til en eventuel samtale kan fremvise eksempler på nyligt arbejde. Vi skal også se nye videoproduktioner, du er særligt stolt af.

Nedenstående vil blive vægtet særlig højt, når vi skal udvælge kandidater til samtale:

  • Du har dokumenteret praktisk erfaring med en professionel tilgang til fotograffaget i alle dets facetter fra portrætter, bygninger, natur og events.
  • Du har dokumenteret erfaring med egne producerede film.
  • Du har haft arbejde i eller arbejder i en større organisation eller virksomhed og ved, at hastighed nogle gange er en afgørende faktor.
  • Du skal kunne arbejde i virkeligheden med dit kamera som primære værktøj, men nogle gange vil du også skulle lave studieoptagelser.
  • Du skal være selvkørende i dagligdagen, have kørekort til og mulighed for at bruge egen bil. Det giver frihed men også et større ansvar.
  • Dronebevis vil også blive set som en ekstra værdi.

Derudover er det vigtigt for os, at du er både engageret, idérig og kreativ, og at du sammen med dine kolleger kan komme på de bedste og mest interessante idéer.

Om afdelingen
Du bliver en central medarbejder i et team som foruden dig tæller fem fuldtidsansatte. Vi arbejder med markedsføring, kommunikation, ledelseskommunikation og studenterrettede aktiviteter.

Arbejdsopgaverne spænder vidt, og vi hjælper hinanden, så du skal være indstillet på også at give en hånd med ved løsningen af andre kommunikationsopgaver, når det går stærkt. Du får gode kolleger og et godt, travlt arbejdsmiljø med en uformel, munter og tillidsfuld omgangsform.

Vi tilbyder
En spændende, udfordrende og krævende deltidsstilling på 18-24 timer om ugen med tiltrædelse snarest muligt i en organisation i stærk udvikling. Der vil være gode muligheder for faglig udvikling og en høj grad af selvstændighed i jobbet.

Du ansættes i Kommunikation med reference til kommunikationschefen. Ansættelse og aflønning forventes at være i henhold til Journalister i statens tjeneste og aftale for praktikanter, der under deres uddannelse til journalist ansættes i staten eller HK-overenskomsten. Lønnen ligger på omkring 20.000 kroner om måneden inklusive pension.

Tjenestestedet er i udgangspunktet Campus Esbjerg, men du skal være indstillet på ofte at skulle løse opgaver på vores campusser i Kolding, Haderslev og Aabenraa.

Information
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte kommunikationschef Mikkel Dybtved-Ntarampa Andersen på telefon 7266 2529 eller mail [email protected]

Ansøgningsfristen er den 17.12 2023 kl. 23.59, og der vil blive lagt særlig vægt på, at du i forbindelse med ansøgningen vedhæfter en portfolio eller et link til dit materiale.

Samtaler gennemføres umiddelbart efter ansøgningsfristen.

UC SYD ønsker at fremme ligestilling og mangfoldighed. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede, uanset alder, køn, etnisk

tilhørsforhold, religion, handicap eller seksuel orientering, til at søge ledige stillinger hos os.

Om os
UC SYD uddanner lige nu ca. 4.500 studerende til professionsbachelorer. De bliver f.eks. lærere, pædagoger, ergoterapeuter, sygeplejersker og lyddesignere. Mange vender tilbage for at videreuddanne sig hos os senere i livet. Samtidig forsker vi i professionerne og driver udviklingsprojekter, f.eks. i børnehaver, på skoler og sygehuse. Vi er 630 ansatte på fire campusser i Syd- og Sønderjylland. Vi er glade for vores regionale forankring og har et tæt samarbejde med offentlige og private organisationer.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Grafisk designer", og befinder sig i kategorien "Kommunikation, marketing, salg".

Arbejdsstedet er beliggende i Esbjerg Ø.

Jobbet er oprettet på vores service den 28.11.2023, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Grafisk designer
  • Esbjerg Ø
  • Søndag den 17. december 2023

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som grafisk designere i Esbjerg Ø

Herunder ser du udviklingen i udbudte grafisk designer i Esbjerg Ø over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal grafisk designere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte grafisk designere i Esbjerg Ø over tid

Dato Alle jobs som grafisk designere
23. december 2024 0
22. december 2024 0
21. december 2024 0
20. december 2024 0
19. december 2024 0
18. december 2024 0
17. december 2024 0
16. december 2024 0
15. december 2024 0
14. december 2024 0
13. december 2024 0
12. december 2024 0
11. december 2024 0
10. december 2024 0
9. december 2024 0
8. december 2024 0
7. december 2024 0
6. december 2024 0
5. december 2024 0
4. december 2024 0
3. december 2024 0
2. december 2024 0
1. december 2024 0
30. november 2024 0
29. november 2024 0
28. november 2024 0
27. november 2024 0
26. november 2024 0
25. november 2024 0
24. november 2024 0
23. november 2024 0