Ingeniør med interesse for at arbejde med fly og luftfart

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Frederikshavn

Kunne du tænke dig at arbejde helt tæt på Forsvarets transportfly?
Flyet løser et væld af forskelligartede opgaver inden for taktisk lufttransport som eksempelvis transport af personer og gods i Arktis, Afrika og Mellemøsten, evakueringsmissioner samt drop af gods og faldskærmssoldater. Ja selv lufttransport af COVID vacciner står vi ikke tilbage for.
Hvis svaret er ja, så kan vi tilbyde et attraktivt og alsidigt job med fokus på både driften og udviklingen af flyet.

Om os

Stillingen er placeret i ”Forretningsområde Fly”. Her er vi ca. 45 kolleger, som har det overordnede ansvar for vedligeholdelse, modifikation og dokumentation af Forsvarets kampfly, transport og inspektionsfly samt flystøtte- og nødudstyr. Vi samarbejder i et bredt nationalt og internationalt miljø med Air Transport Wing, flyproducenterne, industrien og partnernationer for at opnå de bedst mulige betingelser for driften og udviklingen af de enkelte flytyper.

Du skal specifikt arbejde hos ”Kapacitetscenter Transportfly”, der primært arbejder med drift og udvikling af Forsvarets C-130J-30 Hercules transportfly.

Vi er et bredt sammensat team med både ingeniører, officerer og flymekanikere. Vi arbejder meget i mindre teams, hvor såvel den faglige indsats som nytænkning vægtes højt.

Om stillingen

Som vores nye kollega bliver du ansvarlig for avionics og elektriske systemer på C-130J. Du vil komme til at foretage tekniske vurderinger, databehandling og diagnosticering af forskellige problemstillinger, som opstår enten i forbindelse med flyvning, modifikationer eller som en del af vedligeholdelsen. Du vil være i tæt kontakt med flyproducenten og de piloter og teknikere, der bruger flyene. Du er dermed direkte involveret i flyvninger, operative test af systemer, opdateringer og ved fejlfinding. Du skal derudover udarbejde og tilrette teknisk dokumentation.

Vi er i gang med flere spændende projekter på C-130J, hvilket blandt andet omfatter udskiftning af kommunikationsudstyr. Du vil få en central rolle i forbindelse med implementeringen af disse projekter og vil, i takt med at du udvikler dine kompetencer, komme til at fungere som projektleder for denne type tekniske projekter på flyet.

Du vil i stillingen opleve en høj grad af selvstændighed med et stort personligt ansvar. Du vil selvfølgelig blive tilbudt relevant efteruddannelse.

Der vil være omkring 25 rejsedage om året. Disse vil primært gå til Air Transport Wing i Aalborg, hvor C-130J har hjembase. Der vil forventeligt også være rejser i forbindelse med besøg hos udenlandske samarbejdspartnere og flyproducenten.

Om dig

Du er uddannet ingeniør eller har en tilsvarende relevant baggrund. Det vil være en fordel, hvis du er uddannet inden for elektronik.

Det er ikke et krav, at du har erfaring med fly, men du skal have lyst til at lære og arbejde med avanceret flyelektronik - et område i konstant udvikling.

Du kan både være nyuddannet ingeniør eller have erfaring fra arbejdsmarkedet. Vi er klar til at tilpasse et kompetenceudviklingsforløb til den rigtige kandidat.

Du skal være en holdspiller, være god til at kommunikere samt evne at formulere dig forståeligt på skrift og i tale på såvel dansk som engelsk. Du er proaktiv, positiv og kan bevare overblikket. Du skal kunne lide at arbejde struktureret med komplekse problemstillinger.

Ansættelsesvilkår

Du ansættes og aflønnes efter den gældende overenskomst. Der vil være mulighed for at forhandle tillæg afhængig af dine kvalifikationer og kompetencer. Til stillingen er knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

KONTAKT OG ANSØGNING
Har du fået lyst til at høre mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte Carsten Nyborg Nørgaard på telefon +45 728 15090

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-sagsbehandler Mette Sanggaard Kristensen på telefon +45 326 65171.

Vi beder dig om at søge stillingen via linket. For at komme i betragtning til stillingen bedes du vedhæfte ansøgning, CV og uddannelsesbevis. Vær venligst opmærksom på, at bilag kun kan vedhæftes i PDF format.
Ansøgningsfristen er den 12. september 2021 og vi forventer tiltrædelse snarest muligt derefter.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM FORSVARSMINISTERIETS MATERIEL- OG INDKØBSSTYRELSE
Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) er en styrelse under Forsvarsministeriet, og vi administrerer op mod 10 milliarder kroner årligt af det samlede forsvarsbudget. Vi har ansvaret for det samlede forsvar og beredskabs materiel- og IT-systemer, så det er os, der anskaffer, driver og bortskaffer alt materiel og IT lige fra kampvogne, krigsskibe og kampfly til computere, kabler og knapper.
Vi er ca. 2.500 civile og militære medarbejdere fordelt over hele Danmark, og vores hovedkvarter ligger i Ballerup.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Hardwarespecialist", og befinder sig i kategorien "Informationsteknologi".

Arbejdsstedet er beliggende i Frederikshavn.

Jobbet er oprettet på vores service den 19.8.2021, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Hardwarespecialist
  • Frederikshavn
  • Søndag den 12. september 2021

Lignende jobs

  • Hardwarespecialist i Aalborg

    Are you skilled in working with digital hardware systems and products? Do you thrive in an agile work environment where there is a significant focus on prototype development and proof of concept?.
    • Hardwarespecialist
    • Aalborg
    Få mere info
  • Industritekniker til CNC-bearbejdning (HAAS fræser...

    Er du en erfaren industritekniker med ekspertise i HAAS 3-, 4- og 5-akset fræsere og Mastercam-programmering? Vi søger en dygtig og selvstændig industritekniker til en moderne virksomhed i Thy..
    • Hardwarespecialist
    • Snedsted
    Få mere info
  • Vi leder efter en medarbejder som trives med mange...

    Vi leder efter en dygtig CNC-Operatør, som trives med mange forskellige opgaver. I samarbejde med virksomheden, søger vi en dygtig og selvkørende CNC operatør til bukkearbejde på aftenhold. Tri..
    • Hardwarespecialist
    • Hobro
    Få mere info
  • Hardwarespecialist i Nørresundby

    Vi søger en engageret og erfaren CNC-operatør med erfaring inden for Mazak-maskiner og Mazatrol-styring. Nordic Defence Industries råder over en CNC-drejebænk og en CNC-fræser og er åbne for udvikl..
    • Hardwarespecialist
    • Nørresundby
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som hardwarespecialister i Frederikshavn

Herunder ser du udviklingen i udbudte hardwarespecialist i Frederikshavn over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal hardwarespecialister.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte hardwarespecialister i Frederikshavn over tid

Dato Alle jobs som hardwarespecialister
18. december 2024 1
17. december 2024 1
16. december 2024 1
15. december 2024 1
14. december 2024 1
13. december 2024 1
12. december 2024 1
11. december 2024 1
10. december 2024 1
9. december 2024 1
8. december 2024 1
7. december 2024 1
6. december 2024 1
5. december 2024 1
4. december 2024 1
3. december 2024 1
2. december 2024 1
1. december 2024 1
30. november 2024 1
29. november 2024 1
28. november 2024 1
27. november 2024 1
26. november 2024 1
25. november 2024 1
24. november 2024 1