Rekrutteringsfirma
HR Business Partner, Struers

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Struers er verdens førende producent af udstyr, forbrugsvarer og service til metallografiske undersøgelser. Med datterselskaber og kontorer i 24 lande og repræsenteret i 50 lande verden over, er Struers en international virksomhed i vækst. Struers har tætte kundeforhold, der er opbygget verden over med førende industrielle virksomheder, prestigefyldte universiteter og respekterede forskningsinstitutioner.

Du bliver en del af vores danske hovedsæde i Ballerup, hvor vi er 200+ ansatte. Struers sætter en ære i at levere løsninger af høj kvalitet, mens vi arbejder i et uformelt miljø. Til hovedkontoret i Ballerup søges en:

HR Business Partner


Kunne du tænke dig at bringe din HR-værktøjskasse i spil i en global virksomhed der er markedsledende, og trives du med at arbejde tæt på den øverste ledelse på hovedkvarteret? Er du en passioneret og erfaren HR professionel, og har du lyst til en varieret hverdag, hvor du kan påvirke organisationen og bidrage til positive forandringer i et godt team? Så er rollen som HR Business Partner hos Struers det rigtige for dig!

Som Lead med fokus på HR-support i Danmark og Norden bliver du ansvarlig for den daglige drift af Employee Life Cycle, herunder Rekruttering, Onboarding, Engagement målinger og feedback samt Performance Management. Du bliver en vigtig del af et globalt team på 6, og får reference til den globale HR Director. Du får en naturlig tæt snitflade til ledergrupperne i Danmark, herunder Cxx funktionerne og deres ledergrupper på det danske hovedkontor. Derudover får du en række opgaver indenfor HR-udvikling såsom talent management, ledertræning og teamudvikling. Du får en aktiv rolle i at sikre, at HR-strategien til enhver tid understøtter den overordnede strategi, og du bliver en væsentlig aktør i at drive, udvikle og implementere HR-initiativer samt opgaver i eget område.

Af andre væsentlige opgaver kan nævnes:

  • Sparring med ledere på forskellige niveauer
  • Facilitering af processer, træning og workshops
  • Udvikling af nye talenter
  • Videreudvikling og forankring af HR-system (Cornerstone)
  • Udvikling af nye globale processer
  • Udvikling og styrkelse af Employer Branding

Du vil blive målt på dine resultater, og den sikre eksekvering af de projekter som du har ansvaret for. Der er fokus på rekruttering, leder- og kompetenceudviklingen, og at få skabt de rigtige rammer for engagement og eksekvering i organisationen.

Dine erfaringer og kompetencer

Du sidder sikkert i en tilsvarende rolle i dag, hvor du arbejder som HR Business Partner – gerne i en globalt producerende virksomhed. Du har din værktøjskasse i orden – både praktisk og teoretisk, og har en bred erfaring med elementerne i HR Årshjulet samt med HR-udviklingsopgaver. Du glider naturligt ind i samarbejdet med ledergrupper på flere niveauer, og betragter dig selv som en forretningsorienteret HR generalist. Denne rolle er bred, og du får ansvaret for en række forskellige områder. Du finder naturligt rundt i et større HR-system, og har gode erfaringer med at udnytte systemerne fuldt ud til fordel for HR og virksomheden. Du har erfaring med optimering af HR-processer, og da rollen også vil arbejde med intern kommunikation vil det være en fordel, hvis du har erfaring med kommunikation på tværs af funktioner.

Din personlighed er vigtig for os. Du bliver en central person i Struers fortsatte vækst, og der er meget fokus på HR, for at sikre de rette rammer for eksekveringen af strategien. Du er omhyggelig og grundig, og har en god situationsfornemmelse og empati, der også rækker ud til de forskellige ledergrupper, som du kommer til at arbejde sammen med. Du er struktureret, analytisk og fokuseret, og har evnen til at levere på dine opgaver og projekter.

Hvorfor er jobbet attraktivt?

Struers er en markedsledende global virksomhed, og er solid samt robust med et stærkt ejerskab, der kan sikre ressourcerne til den fortsatte vækst. Du får mulighed for at arbejde i en globalt producerende virksomhed, og er meget tæt på ledelsen, hvor beslutningerne bliver truffet. Du vil kunne bringe mange af dine værktøjer og procesforståelse i brug, og påvirke vækst og engagement på en synlig og markant måde. HR er en væsentlig del af strategien for Struers, og understøtter de strategiske initiativer på en række områder.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "HR-chef", og befinder sig i kategorien "Ledelse og personale".

Jobbet er oprettet på vores service den 9.8.2022, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • HR-chef

Statistik over udbudte jobs som hr-leder

Herunder ser du udviklingen i udbudte hr-chef over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal hr-leder.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte hr-leder over tid

Dato Alle jobs som hr-leder
26. november 2024 39
25. november 2024 46
24. november 2024 45
23. november 2024 45
22. november 2024 48
21. november 2024 48
20. november 2024 48
19. november 2024 49
18. november 2024 53
17. november 2024 56
16. november 2024 56
15. november 2024 60
14. november 2024 61
13. november 2024 60
12. november 2024 60
11. november 2024 55
10. november 2024 53
9. november 2024 53
8. november 2024 56
7. november 2024 55
6. november 2024 50
5. november 2024 52
4. november 2024 51
3. november 2024 52
2. november 2024 53
1. november 2024 53
31. oktober 2024 52
30. oktober 2024 48
29. oktober 2024 49
28. oktober 2024 50
27. oktober 2024 47