Rekrutteringsspecialist – end2end-rekruttering for den grønne omstilling
Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger
Fredericia
Rekrutteringsspecialist – end2end-rekruttering for den grønne omstilling
Vær med til at bidrage til professionel og effektiv rekruttering i en organisation, som spiller en helt central rolle i Danmarks grønne omstilling. Vi søger en HR-profil, som er klar til at bygge videre på de første erfaringer med rekruttering og som med relevant uddannelse kan udfylde en vigtig rolle som rekrutteringsspecialist i Koncern HR. Din arbejdsplads bliver på vores hovedkontor i Fredericia med mulighed for hjemmearbejde og stor fleksibilitet i forhold til at tilrettelægge dit arbejde.
En fleksibel arbejdsplads med en stærk vision
Glæd dig til at blive en del af en organisation med et meningsfuldt formål. Med visionen ”Grøn energi for en bedre verden” arbejder vi hver dag for, at vi når i mål med den grønne omstilling af energisystemet. Vi er nysgerrige, åbne og vægter samarbejde og inddragelse højt, samtidig med at vi har stort fokus på løbende udvikling og læring. I tråd med vores værdier ”mod” og ”tillid” er Energinet en fleksibel arbejdsplads, hvor du får stor indflydelse på, hvor og hvornår du løser dine arbejdsopgaver i en god balance mellem egne ønsker og værdiskabelsen for Energinet.
Professionel og forretningsorienteret rekruttering
Du bliver en del af teamet Talent & Udvikling, som har ansvar for at drive vores koncern-aktiviteter og processer relateret til tiltrækning, fastholdelse og udvikling af ledere og medarbejdere. Vi har travlt med at bistå vores organisation og understøtte den udvikling, vi befinder os i, og vores nuværende kollega i jobbet har netop skiftet til en anden spændende opgave i HR.
I et tæt og godt samarbejde med vores rekrutteringsansvarlige koordinerer du opgaverne sammen med vores ledere i organisationen - og i et spændende krydsfelt mellem forretningen og vores HR-partnere fokuserer jobbet på end2end-rekruttering. Du får en selvkørende rolle, hvor du planlægger og gennemfører rekrutteringsforløbet i samarbejde med ansættende leder. Konkret sikrer du en god opstart, hvor du sammen med lederen afdækker jobprofil og skriver jobannonce. Sideløbende gennemfører du i svære rekrutteringer search via LinkedIn Recruiter. Vi håndterer kandidater via vores rekrutteringssystem HR Manager Talent Recruiter, og du samarbejder med lederen om screening og udvælgelse af kandidater – ligesom du med fokus på motivation og potentiale deltager i samtaler og giver kandidater tilbagemelding på personprofil og kognitiv test (vi bruger pt. DISC, KP Personprofil og PI – kognitiv test). Endeligt sikrer du, at der bliver indhentet referencer og hjælper på baggrund af helhedsbilledet ledere med at tage kvalificerede beslutninger i forhold til valg af kandidat og lønfastsættelse. Afslutningsvis er det også din opgave at udarbejde kontrakt. Da jobbet også omfatter alle administrative og koordinerende opgaver i forbindelse med rekrutteringsprocessen, skal du være indstillet på at varetage denne type opgaver.
”Jeg lægger vægt på, at du som rekrutteringsspecialist er nysgerrig og har udpræget fokus på den forretning, som du er en del af – samtidig med at du er garant for kvalitet og ordentlighed i processen, så kandidaterne får en god oplevelse,” fortæller HR-direktør Christian Flø.
Opgaverne spænder bredt over hele organisationen, og du kan glæde dig til at få en selvstændig rolle i en god og effektiv proces, som er godt modtaget af vores ledere, som vi har et godt samarbejde med. I første omgang fokuserer jobbet udelukkende på rekruttering, men kan over tid udvikle sig til at omfatte andre opgaver i regi af Talent & Udvikling.
Recruiter med de første kilometer i benene, som kan og vil noget mere
Du har en relevant akademisk uddannelse og har opbygget dine første erfaringer med struktureret og professionel rekruttering. Vigtigst af alt har du lyst til at tage et nyt skridt i din karriere og udvikling, og du evner at tage ansvar for din egen portefølje af opgaver og kan indgå i tætte dialoger med vores ledere med henblik på planlægge og gennemføre rekrutteringsforløb, som hjælper dem til at tage de bedste beslutninger.
Du ved, at et job som dette kræver en service- og samarbejdsorienteret indstilling med fokus på det team, du bliver en del af. Vi lægger stor vægt på, at du er åben, udadvendt og tager medansvar for teamets fælles mål.
Ansøgning og kontakt
Send din ansøgning med cv og andre relevante bilag via linket ”send ansøgning”. Vi holder samtaler løbende og lukker rekrutteringen, når vi har fundet den rette kandidat, så vent ikke for længe med at sende din ansøgning. Har du spørgsmål til jobbet, er du meget velkommen til at kontakte chefspecialist og teamleder Lars Bak Pedersen på telefon 30 58 47 22. Du kan læse mere om vores virksomhed på www.Energinet.dk.
Energinet varetager samfundets interesser, når Danmark skal forsynes med el og gas, og energisystemet omstilles til grøn energi. Vi er en selvstændig offentlig virksomhed med ca. 1300 engagerede og højt uddannede medarbejdere. Vores kultur hænger tæt sammen med vores samfundsansvar, og vi arbejder aktivt med FN’s verdensmål omkring bæredygtig energi, klimaindsats, partnerskaber for handling samt industri, innovation og infrastruktur. Ved at vise vejen for grøn omstilling kan vi være med til at løse den globale klimaudfordring. Nye løsninger kræver, at vi evner at se problemstillinger fra mange vinkler, og derfor er mangfoldighed et nøgleord i vores kultur. Vi bestræber os på at lytte, involvere og dele vores viden. Med afsæt i værdierne mod og tillid lægger vi vægt på hele tiden at udvikle os som organisation og som mennesker.
Information og data
Denne ledige stilling har jobtypen "HR-medarbejder", og befinder sig i kategorien "Kontor, handel og service".
Arbejdsstedet er beliggende i Fredericia.
Jobbet er oprettet på vores service den 3.11.2020, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.
Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
- HR-medarbejder
- Fredericia
- Søndag den 15. november 2020
Lignende jobs
-
Headhunter / Partner
[xxxxx] arbejder med rekruttering, headhunting, outplacement og management consulting til ledere og specialister i en række danske og udenlandske virksomheder. Vi er veletableret og resp..- HR-medarbejder
- Fredericia
-
HR-konsulent med stærke kompetencer inden for pers...
Vi søger en engageret og forretningsorienteret HR-konsulent til vores HR-afdeling i [xxxxx] Drømmer du om en rolle, hvor du kan gøre en forskel og understøtte en organisation, der vægte..- HR-medarbejder
- Billund
-
QEHS Specialist
Job DescriptionAre you passionate about Quality Management Systems (QMS) and health & safety? Do you want to play a key role in improving and driving the QEHS setup at [xxxxx] Refrigeration & Air..- HR-medarbejder
- Nordborg
-
Rekrutteringskonsulent med partnerpotentiale til r...
- HR-medarbejder
- Esbjerg
Statistik over udbudte jobs som hr medarbejdere i Fredericia
Herunder ser du udviklingen i udbudte hr-medarbejder i Fredericia over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal hr medarbejdere.
Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte hr medarbejdere i Fredericia over tid
Dato | Alle jobs som hr medarbejdere |
---|---|
25. december 2024 | 2 |
24. december 2024 | 2 |
23. december 2024 | 2 |
22. december 2024 | 2 |
21. december 2024 | 2 |
20. december 2024 | 2 |
19. december 2024 | 2 |
18. december 2024 | 2 |
17. december 2024 | 2 |
16. december 2024 | 2 |
15. december 2024 | 2 |
14. december 2024 | 2 |
13. december 2024 | 1 |
12. december 2024 | 1 |
11. december 2024 | 1 |
10. december 2024 | 1 |
9. december 2024 | 1 |
8. december 2024 | 1 |
7. december 2024 | 1 |
6. december 2024 | 1 |
5. december 2024 | 1 |
4. december 2024 | 1 |
3. december 2024 | 1 |
2. december 2024 | 1 |
1. december 2024 | 1 |
30. november 2024 | 1 |
29. november 2024 | 1 |
28. november 2024 | 1 |
27. november 2024 | 1 |
26. november 2024 | 1 |
25. november 2024 | 2 |
Populære søgninger
Lignende søgeresultater
Projektmedarbejder til digitalisering af
s byggesagsarkiv
Vikarstilling: hr praktikant hos
rekrutterings- og vikarbureau
Se alle populære søgninger