Hr-medarbejder i Herning

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Herning

Er du på udkig efter et job, hvor du kan gøre en forskel på flere planer? Så er du måske vores nye HR proceskonsulent!

Som HR proceskonsulent i Herning Kommune får du mulighed for at arbejde for den velfærd, som ledere og medarbejdere i kommunen skaber hver dag. Du vil få mulighed for at bruge dine kompetencer indenfor ledelses- og organisationsudvikling og på den måde arbejde direkte ind i den dagsorden, der omhandler tiltrækning af medarbejdere og fortsat tilknytning til Herning Kommune, så vi kan sikre velfærden for kommunens borgere.

Vi tror på, at kompetent ledelse og balance mellem lederskab og følgeskab er nogle af de vigtigste elementer i vores ambition om fortsat at være en stærk kommune, og du vil arbejde aktivt med processer indenfor bl.a. frisættelse og teamudvikling, ligesom du vil være i tæt sparring med ledere og chefer på temaer som ledelsespraksis, forandringer og udvikling af organisationen. Du vil indgå i samarbejde med dygtige og engagerede kolleger i hele organisationen, og du vil opleve udpræget frihed til selv at strukturere og planlægge dit arbejde.

Hvordan ser din arbejdsdag ud?


Vores kompetencer er efterspurgte, så du kan forvente at have flere opgaver i gang på samme tid. Du vil både udvikle nye processer, optimere på eksisterende koncepter, og du vil stå på gulvet som facilitator for en større gruppe eller have sparring med ledere, enten individuelt eller i lederteam. Overordnet set vil din hverdag være kendetegnet ved, at du er i dialog med mange forskellige mennesker, med forskellige baggrunde og organisatoriske placeringer.

Følgende vil være nogle af dine vigtigste opgaver
• Sparring med ledere på alle niveauer i forhold til organisation og ledelsespraksis
• Udvikling og facilitering af forskellige processer for både større og mindre grupper
• Udvikling af indsatser indenfor tiltrækning og fortsat tilknytning af arbejdskraft
• Bidrage til teamsamarbejde og videndeling på tværs i afdelingen

Vores forventninger til dig


Du er en erfaren proceskonsulent, der får energi af såvel behovsafdækning, design og facilitering af processer. Du kan lide at arbejde med mennesker og forløsning af potentiale, og du har udsyn og en helhedsorienteret tilgang. Og så har du en evne til at opbygge tillidsfulde relationer som afsæt for værdiskabende sparring, også på følsomme emner. Har du ovenikøbet erfaring med at arbejde i en politisk organisation, er det et plus – men ikke et must!

Hvad du kan forvente af os


Du vil indgå i HR Udvikling og have arbejdsplads på Rådhuset i centrum af Herning. Her vil du få syv kollegaer, som glæder sig til at tage varmt imod dig og hjælpe dig med en god onboarding, så du hurtigt kan blive sluppet løs med de opgaver, der skal løses. Vi arbejder primært team-orienteret og bruger hinanden som sparringspartnere. Vi prioriterer at have et godt samarbejde og et godt fællesskab, og derfor er det vigtigt at få den rette kollega ombord – og vi venter gerne på den rigtige. Og så er vi heldige at have en hverdag præget af stor variation i opgaveløsningen og en høj grad af faglighed og selvstændighed. Vi tilbyder gode muligheder for fleksibilitet og for din personlige og faglige udvikling.

HR Udvikling er en del af HR & Organisation, som indgår i Direktionens Stab sammen med Økonomi, IT og Digitalisering, Kommunikation samt Byråds- og Direktionssekretariatet. Direktionens Stab er den fælles centrale stabsenhed for de fire forvaltninger. Du vil få reference til HR-chefen.

I Herning Kommune er der højt til loftet og stor respekt for praksis. Vores motto er ”Her er alle muligheder åbne”. Det betyder, at vi har modet til at afprøve nye løsninger og gå forrest på vigtige og nye initiativer. Vi arbejder agilt med prøvehandlinger men også i mere lineær eksekvering. I kraft af vores ledelsesgrundlag arbejder vi med en ledestjerne, der handler om de rette balancer mellem udvikling og stabilitet, resultater og relationer, fordi offentlig ledelse spiller sig ud i hensynet til en lang række ”bundlinjer”, som ofte kan konflikte.

For HR-afdelingens arbejde betyder det, at vi selv har mod, kompetencer og idéer til at tænke stort og være medskabende i Herning Kommunes fremtid.

Kom og vær med!
Læs mere om Herning Kommune

Ansættelsesprocessen


Vi glæder os til at modtage din ansøgning!

Der er ansøgningsfrist den 18. april 2023.
Vi forventer at holde ansættelsessamtaler den 28. april (første samtalerunde) og den 4. maj (anden samtalerunde), og stillingen ønskes besat den 1. august 2023 eller hurtigst muligt derefter.

I forbindelse med rekrutteringen anvender vi case og personprofil. Temaet for casen vil være ”Den gode arbejdsplads”.
Vi indhenter desuden referencer.
Stillingen er en fuldtidsstilling, og løn- og ansættelsesvilkår bliver aftalt efter gældende overenskomst.

Vil du vide mere?


Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte HR-chef Benedikte Lohfert på telefon 30 55 18 97 / mail [email protected] eller specialkonsulent Maiken Olesen på telefon 30 57 16 95 / mail [email protected].

I Herning Kommune, som er på vej mod 90.000 indbyggere, er vi altid på udkig efter nye muligheder. Vi har modet til at tænke stort og gå nye veje for at skabe det, vi skal leve af og de rammer, vi skal leve i. I Herning Kommune er der alle muligheder for at få et godt familie- og arbejdsliv. Vi har et stærkt sammenhold, trygge lokalsamfund, et rigt foreningsliv og smuk natur lige uden for døren.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "HR-medarbejder", og befinder sig i kategorien "Kontor, handel og service".

Arbejdsstedet er beliggende i Herning.

Jobbet er oprettet på vores service den 3.4.2023, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • HR-medarbejder
  • Herning

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som hr medarbejdere i Herning

Herunder ser du udviklingen i udbudte hr-medarbejder i Herning over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal hr medarbejdere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte hr medarbejdere i Herning over tid

Dato Alle jobs som hr medarbejdere
24. december 2024 1