Studentermedhjælper til Koncern HR Uddannelse i [xxxxx]

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Studiejob - Næstved

Studentermedhjælper til Koncern HR Uddannelse i Region Sjælland

Er du på udkig efter et spændende og meningsfuldt studiejob, og brænder du for HR arbejde med fokus på uddannelse af elever og studerende? Så er det dig, vi søger.

Koncern HR Uddannelse søger en akademisk studentermedhjælper i 15 timer pr. uge til en 1-årig ansættelse.

Du bliver en del af fagområdet Grunduddannelse, der er placeret i Koncern HR Uddannelse, hvor vi er 1 konsulent og 1 chefkonsulent som arbejder med et bredt udsnit af strategi-, udviklings- og driftsopgaver indenfor grunduddannelsesområdet.

Vores kerneopgave er at understøtte regionens virksomhedsområder i deres uddannelse af fremtidens medarbejdere. Vi arbejder strategisk med at sikre de bedste muligheder for de elever og studerende, der er i praktik i Region Sjælland. Derfor er vi med til at drive strategiske udviklingsprojekter og implementeringsprojekter indenfor et bredt udsnit af erhvervs-, erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser.

Dine opgaver

Som studentermedhjælper får du:

  • Mulighed for at indgå i sekretariatsbetjening af uddannelsesmæssige udviklingsfora
  • Erfaring med uddannelsesudvikling i forhold til tre nye uddannelser
  • Opgaver, der indebærer udarbejdelse af dagsordener, referater, mødebooking, koordinering mv
  • Mulighed for at deltage i projekter, indsamle og bearbejde data, deltage i møder med interne og eksterne parter, bidrage med dit input og dine kompetencer

Du vil selvfølgelig få den nødvendige oplæring, så du kan varetage dine opgaver selvstændigt, og du vil indgå i et tæt samarbejde med en eller flere kolleger om løsninger af vores fælles opgaver.

Om dig

Vi forventer, at du er i gang med en kandidatoverbygning, og har en særlig interesse i at arbejde med HR, gerne indenfor uddannelse og kompetenceudvikling. Det er en fordel, hvis du allerede har relevant erhvervserfaring eller erfaring som frivillig i en stor organisation med mange interessenter.

Du er struktureret og tager gerne selvstændigt ansvar i opgaveløsningen. Du trives med administrative opgaver, men kan også lide at blive udfordret personligt og fagligt af opgaver af mere udviklingsmæssig karakter f.eks. konceptudvikling.

Du er samarbejdsorienteret, åben og initiativrig i forhold til at opbygge gode relationer med andre, og du er opsøgende, når du har behov for sparring eller hjælp fra andre.

Derfor skal du vælge os
Vi kan tilbyde dig et spændende studiejob, hvor du får indsigt i en stor offentlig organisation med stort politisk fokus. Du bliver en del af et mindre team med et godt fagligt og kollegialt fællesskab.

Herudover bliver du en del af en enhed på cirka 35 dygtige medarbejdere i Koncern HR Uddannelse og Udvikling, hvor vi løser et bredt udsnit af opgaver inden for områder som faglig efteruddannelse, ledelsesudvikling, rekruttering, arbejdsmiljø, mv.

Stillingen er et studiejob på 15 timer pr. uge, som kan tilrettelægges fleksibelt i forhold til dit studie. Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst. Stillingen er til besættelse hurtigst muligt. Du får arbejdsplads nær Næstved Sygehus, men du vil også efter nærmere aftale kunne løse enkelte opgaver hjemmefra.

Har du spørgsmål til jobbet er du velkommen til at kontakte Chefkonsulent Amalie Østerberg Rump på tlf. 93 57 60 27.

Ansøgning

Er jobbet noget for dig, så upload en motiveret ansøgning og CV, hvor du fortæller om din interesse i jobbet og relevante kompetencer.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "HR-medarbejder", og befinder sig i kategorien "Kontor, handel og service".

Arbejdsstedet er beliggende i Næstved.

Jobbet er oprettet på vores service den 19.8.2021, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • HR-medarbejder
  • Næstved
  • Mandag den 13. september 2021

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som hr medarbejdere i Næstved

Herunder ser du udviklingen i udbudte hr-medarbejder i Næstved over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal hr medarbejdere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte hr medarbejdere i Næstved over tid

Dato Alle jobs som hr medarbejdere
14. juni 2024 1
13. juni 2024 1
12. juni 2024 1
11. juni 2024 1
10. juni 2024 1
9. juni 2024 1
8. juni 2024 1
7. juni 2024 1
6. juni 2024 1
5. juni 2024 1