Ambitiøs HR-chef søges til NSR sygehuse

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Næstved

Har du solid erfaring med HR, en tillidsfuld ledelsesstil og vil du være med til at udvikle fremtidens sundhedsvæsen? Så har vi et spændende og vigtigt job til dig.

Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse (NSR) beskæftiger 2.900 medarbejdere, uddanner 1.100 elever/studerende/læger om året, og har en målsætning om at understøtte et forskningsmiljø, der bidrager med relevant ny viden om behandling af vores patienter.

Vi mangler en HR-chef, der vil gå foran i arbejdet med at skabe en udviklende, spændende og moderne arbejdsplads for vores medarbejdere og ledere, og som bidrager til at vores strategi ”Sammen er vi bedst” lever.

Du bliver en vigtig del af ledelsen i sygehusets administration, og får ansvaret for et HR-team, et uddannelsesteam og et forskningsstøtte-team. Din samlede enhed består af 18 engagerede og dygtige medarbejdere med forskellige kompetencer og uddannelsesmæssige baggrunde, som selvstændigt varetager en meget bred portefølje af opgaver. Omgangstonen er uformel og præget af opgavefokus, grundig sagsbehandling og ønske om, at yde den bedste service til afdelingerne. Medarbejderne arbejder tæt på sygehusets ledere og den kliniske virkelighed, hvilket vi anser som en stor styrke.

Administrationen består desuden af tre andre enheder; ledelsessekretariat, kvalitet samt økonomi og planlægning. Du refererer til stabschefen, og dit hovedarbejdssted vil være i Slagelse.

Om jobbet:
Du vil som HR-chef få ansvaret for mange spændende og varierende arbejdsopgaver, hvor du får rig mulighed for at bruge din viden og erfaring inden for HR. Du vil også selv indgå i den konkrete opgaveløsning, ligesom du vil stå i spidsen for forskellige tværgående projekter og processer, være ledelsesindgangen til teamet og håndtere overordnede HR sager på tværs af sygehuset.

Dine primære arbejdsområder vil være arbejdsmiljø, trivsel, rekruttering, onboarding, fastholdelse, uddannelse, forskningsstøtte, personalejura og forhandling.

Det forventes, at du skaber overblik og har indsigt i de forskellige arbejdsområder, så du kan prioritere, kvalificere og sætte rammer og retning for arbejdet. Du har fokus på forbedringer og optimering af sygehusets mange administrative opgaver i fællesskab med medarbejderne i enheden, den øvrige stab og sygehusets afdelinger. Derudover har du blik for at videreudvikle tværgående indsatser og understøtte de mange gode tiltag, der allerede er i gang på NSR.

Du vil desuden få en rolle som fortrolig sparringspartner for både medarbejdere, afdelingsledelser og Sygehusledelsen i forhold til HR-, uddannelses- og forskningsindsatsen.

Om dig:
Du er en erfaren personaleleder med en god organisationsforståelse, som evner at skabe rum og rammer for et godt og udviklende arbejdsmiljø. Vi forventer, at du har solid HR erfaring, og kan fungere som faglig sparringspartner for vores HR konsulenter, specielt inden for det personalejuridiske område.
Din ledelsesstil er tillidsvækkende, respektfuld og motiverende, og du har gode samarbejdsevner, og kan naturligt begå dig på alle niveauer i organisationen. Du er empatisk, helhedstænkende og værdsætter det gode samarbejde, er resultatorienteret, har en proaktiv indstilling og ser værdien i selv at være med til at løfte afdelingens arbejdsopgaver.

Du er tydelig i din kommunikation og i stand til at give ledelsesmæssig sparring både på det strategiske og det operationelle niveau samt sikre den psykologiske tryghed for medarbejderne.

Yderligere oplysninger:
Du er meget velkommen til at kontakte stabschef Britt Dyg Haun for at høre nærmere om stillingen på [email protected] eller tlf. 40107826.

Ansættelse pr. 1. januar 2022 eller snarest muligt derefter. Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst.

Ansøgningsfristen er den 8. november 2022.

Rekrutteringsprocessen består af to samtaler og der vil være indlagt en test med dialog om din arbejdspersonlighedsprofil imellem. Den første samtale afholdes den 16. november og anden samtale den 22. november.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "HR-medarbejder", og befinder sig i kategorien "Kontor, handel og service".

Arbejdsstedet er beliggende i Næstved.

Jobbet er oprettet på vores service den 17.10.2022, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • HR-medarbejder
  • Næstved
  • Tirsdag den 08. november 2022

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som hr medarbejdere i Næstved

Herunder ser du udviklingen i udbudte hr-medarbejder i Næstved over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal hr medarbejdere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte hr medarbejdere i Næstved over tid

Dato Alle jobs som hr medarbejdere
14. juni 2024 1
13. juni 2024 1
12. juni 2024 1
11. juni 2024 1
10. juni 2024 1
9. juni 2024 1
8. juni 2024 1
7. juni 2024 1
6. juni 2024 1
5. juni 2024 1
4. juni 2024 1
3. juni 2024 1
2. juni 2024 1