Indkøbselev

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Nysgerrig og ansvarsbevidst indkøbselev med lyst til at lære

Daka Denmark A/S, Hedensted

I Daka Denmarks strategiske indkøbsafdeling i Hedensted søger vi lige nu en nysgerrig og ansvarsbevidst indkøbselev med masser af gåpåmod og interesse for indkøbsfaget. Vi tilbyder en skræddersyet elevuddannelse, der matcher dine ønsker og mål - ligesom vi garanterer dig en masse spændende og udviklende opgaver i en af Danmarks mest bæredygtige produktionsvirksomheder.

Kickstart din karriere hos os

Hos os får du en 2-årig elevuddannelse, hvor du både er på skoleophold og får praktisk erfaring fra en strategisk indkøbsafdeling i en virksomhed, der er markedsledende inden for bæredygtighed i genanvendelse af animalske biprodukter. I strategisk indkøb laver vi kommercielle aftaler med leverandører for hele forretningen og sikrer, at de anvendes og overholdes. Strategisk indkøb har derfor en stor berøringsflade og et tæt samarbejde med hele organisationen.

Vi tager godt imod dig

Som indkøbselev bliver du en del af et team på fire, som vægter godt humør og samarbejde højt. Du kommer til at referere til Category Buyer, Anne Halberg. Anne vil fungere som kontaktperson i afdelingen og vil hjælpe dig under hele uddannelsesforløbet. Tidligt i din oplæringsperiode, vil du også komme ud på vores fabrikker for at møde dine kolleger, som vi dagligt samarbejder med om de aftaler, vi laver i strategisk indkøb. Der er også mulighed for at prøve kræfter i vores salgsafdeling, der køber råvarer ind og bestiller transport. Den færdige plan laves i samråd med dig i forhold til ønsker og mål med din elevtid, samt hvad der giver mening i forhold til det teoretiske indhold på skoleopholdene.

Lær strategisk indkøb fra bunden

Vi sørger for, at du får et unikt indblik i, hvordan en indkøbsafdeling fungerer, og du lærer om alle processer i forhandling af leverandøraftaler. Du får hurtigt dine egne opgaver, såsom disponering, oprettelse af varer, analyser af besparelsespotentiale mv. og får direkte kontakt til forskellige leverandører. Når du gør det, lærer du bl.a. at:

  • Sørge for, at produktionerne køber ind de rigtige steder
  • Lave disponering og leverandøropfølgninger på f.eks. emballager og tilsætningsstoffer
  • Udarbejde leverandørevalueringer, hvor du følger op på service, priser og kvalitet hos leverandører.


  • "Min tid som elev hos Daka har givet mig mulighed for udfoldelse. Med den rette indstilling, gåpåmod og nysgerrighed kan man få lov til at eksperimentere indenfor flere områder og blive klogere på, hvordan en produktionsvirksomhed hænger sammen. Der er meget sparring at hente i både strategisk indkøb og i resten af organisationen, som kan være med til at koble det teoretiske til det praktiske". Tidligere indkøbselev, nu transport koordinator, Sarah Dybvad Marinus Holm Nielsen.

    Hvem er du?

    Vi ser gerne, at du har en Handelsøkonomuddannelse eller en EUX-Business uddannelse kombineret med noget erhvervserfaring. Derudover har du en indkøbs- eller handelsmæssig interesse, og du har flair for Excel. Du kan lide at tale med mange forskellige mennesker i løbet af en dag, og du har gode sproglige færdigheder i dansk.

    Da du med jævne mellemrum skal besøge vores fabrikker, er det nødvendigt at du har kørekort og gerne bil. Sidstnævnte er dog ikke et must.

    Hvem er vi?

    Daka Denmark A/S er en mellemstor produktionsvirksomhed med fire forretningsområder bestående af Daka SARVAL, Daka SecAnim, Daka ecoMotion og Daka ReFood. Derudover hører datterselskabet Konvex AB, Sverige under Daka Denmark A/S. Hovedkontoret for Daka Denmark A/S ligger i Hedensted lige ud til motorvejen.

    I Daka Denmark A/S præges kulturen af en åben, ligeværdig og uformel kommunikation. Daka Denmark A/S ønsker at være en god og attraktiv arbejdsplads med engagement og initiativ, gensidig tillid og en god korpsånd. Kendetegnet ved Daka Denmark A/S er, at de ansatte trives og bliver hos virksomheden i mange år. Du kan læse mere om os på www.daka.dk.

    Interesseret?

    For flere detaljer om jobbet eller virksomheden kan du kontakte Category Buyer, Anne Halberg, på telefon: +45 51 56 46 73 eller mail: [email protected].

    I din ansøgning vil vi gerne vide, hvorfor du er interesseret i stillingen, hvorfor du ville være god til jobbet, og hvem du er.

    Vedlæg også et CV med navn, kontaktoplysninger og billede, hvor du oplister din skolebaggrund, uddannelse og arbejdserfaring.

    Send din ansøgning hurtigst muligt og senest den 15. august 2022, da vi løbende inviterer løbende til samtale.

    Vi glæder os til at høre fra dig!

    Forventet opstart: September 2022.

    Ansøgningsfrist: 15. august 2022


    Information og data

    Denne ledige stilling har jobtypen "Indkøber", og befinder sig i kategorien "Økonomi og jura".

    Jobbet er oprettet på vores service den 28.6.2022, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

    Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
    • Indkøber
    • Mandag den 15. august 2022

    Statistik over udbudte jobs som indkøbere

    Herunder ser du udviklingen i udbudte indkøber over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal indkøbere.

    Se flere statistikker her:
    Statistik over udbudte indkøbere over tid

    Dato Alle jobs som indkøbere
    23. januar 2025 165
    22. januar 2025 167
    21. januar 2025 166
    20. januar 2025 168
    19. januar 2025 169
    18. januar 2025 168
    17. januar 2025 171
    16. januar 2025 172
    15. januar 2025 168
    14. januar 2025 165
    13. januar 2025 159
    12. januar 2025 168
    11. januar 2025 167
    10. januar 2025 170
    9. januar 2025 165
    8. januar 2025 163
    7. januar 2025 162
    6. januar 2025 170
    5. januar 2025 178
    4. januar 2025 180
    3. januar 2025 180
    2. januar 2025 179
    1. januar 2025 185
    31. december 2024 189
    30. december 2024 190
    29. december 2024 192
    28. december 2024 191
    27. december 2024 194
    26. december 2024 197
    25. december 2024 197
    24. december 2024 197