Udvikler søges til indkøbsområdet

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Aalborg Øst

Kernen i Region Nordjyllands administration søger en udvikler med flair for forretningsudvikling og SQL. Center for administration (CFA) rummer 145 ansatte, der bredt løfter fælles administrative opgaver for hele organisationen. Opgaverne spænder fra indkøb og økonomi til løn og meget andet. Til stabsenheden forretningsudvikling og digitalisering søger vi en udvikler med interesse for både automatisering, dataanalyse, frontend og BI.

Teamet
Selv om du formelt ansættes i operationelt indkøb der har dit fulde fokus – bliver du placeret i Forretningsunderstøttelse. Forretningsunderstøttelse rummer både digitalisering bredt – bl.a. regionens administrative automatisering (RPA mv.), administrative databaser (SQL) samt projektledelse og digitale læringsindsatser i CFA. Vi har et modent automatiseringssetup og du vil blive en del af et fagligt spredt og meget kompetent team på ca. 8 ansatte. Dit primære fokus vil være automatisering og anvendelse af data i operationelt indkøb samt løsninger, der skaber gavn for sygehusene på baggrund af indkøbsdata.

Vi har en god spredning af kompetencer og er der altid for hinanden. Vi tror på at diversitet altid er en fordel. Fordelingen spænder fra rene udviklere til proceskonsulenter – men alle følger deres udviklingsprocesser fra start til slut.

Opgaverne
  • Analyse og relationsarbejde på data under indkøbssystemet (SQL) (især i starten)
  • Identificering og afklaring af processer til automatisering for indkøbsområdet
  • Udvikling og integration af webservices og automatiseringer (power automate og Uipath)
  • Frontend løsninger til bedre interaktion med brugere.
  • Levering og drift af vores løsninger
  • Adhoc dataleverancer (typisk SQL)
  • Begrænset undervisningsaktivitet og oplæring i tekniske anvendelser i forretningen

Vi bevæger os hvor muligt væk fra at anvende RPA til at skabe et datagrundlag og har nu i høj grad databaseadgange til det meste. Dette flytter fokus og frigør udviklingsressourcer til automatiseret anvendelse af data således at automatisering anvendes til effektueringen fremfor udtræk. Dit fokus vil være fra data til anvendelse og dashboards samt at skabe løsninger der servicerer indkøbsområdet og øvrig organisation. Det forventes denne stilling kun i begrænset omfang omfatter løsninger med RPA men mere automatisering.

Endelig vil vi i teamet sætte pris på at højne vores kompetencer på frontend – og dermed øge mulighederne for løsninger der interagerer med brugerne.

I prioritering af opgaverne vægter vi både kvalitet for borgere såvel som frigørelse af tid for ansatte.

Kompetencer
  • Automatisering (Power Automate eller Uipath)
  • SQL (er et krav)
  • Python og anden programmering er et krav
  • Forretningsudvikling
  • BI kundskaber (Qlik eller PowerBI)
  • Frontend


Personlig Profil
Det er ikke afgørende for os om du er erfaren eller nyuddannet. Du vil skulle spænde bredt på kompetencer og kunne indgå i mange samarbejder. Det er derfor vigtigt du evner at møde folk i øjenhøjde og kan skabe gode relationer.

Du er selvkørende og formår at være opsøgende og selv drive dine projekter fremad.
Nøgleord der passer på dig er: Initiativrig, detaljeorienteret, tillidsvækkende, tålmodig og god til at skabe relationer. Eksempel på relevant uddannelse kan være datamatiker eller lignende.

Det praktiske
  • Stillingen har ansøgningsfrist onsdag den 30. november kl. 23.00.
  • En eventuel indkaldelse til samtale vil ske torsdag den 1. december mellem kl. 13 og 14.
  • Samtaler afholdes 7. til 9. december
  • Opstart hurtigst muligt eller senest 1. februar 2023.
  • Stillingen kan kun søges elektronisk via link fra denne annonce. Spørgsmål til stillingen går til Chefkonsulent Lars Jul Jakobsen på 2517 8599.


Om Region Nordjylland
Region Nordjylland leverer velfærd til omkring 590.000 nordjyder inden for sundhed, regional udvikling og det specialiserede socialområde. Vi er ca. 15.000 medarbejdere om opgaven, der med et utal af forskellige fagligheder hver dag arbejder for at skabe værdi for de nordjyske patienter og borgere og et sammenhængende Nordjylland. Hos os kan du både gøre karriere, gøre hver dag vigtig og gøre en forskel. Læs mere om regionen på .


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Indkøber", og befinder sig i kategorien "Økonomi og jura".

Arbejdsstedet er beliggende i Aalborg Øst.

Jobbet er oprettet på vores service den 10.11.2022, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Indkøber
  • Aalborg Øst
  • Onsdag den 30. november 2022

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som indkøbere i Aalborg Øst

Herunder ser du udviklingen i udbudte indkøber i Aalborg Øst over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal indkøbere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte indkøbere i Aalborg Øst over tid

Dato Alle jobs som indkøbere
27. november 2024 1
26. november 2024 1
25. november 2024 1
24. november 2024 1