Struktureret og serviceminded klargørings- og lagermedarbejder til Forsyningscenter Karup

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Karup J

Er du den nye kollega vi søger til vores lokale auto servicecenter og returlager, så send os gerne din ansøgning.

Om os

Vi er en del af Supply Chain Division, som er en moderne logistikvirksomhed, der leverer forsyninger til Forsvarets soldater og koncernens øvrige medarbejdere. Vi har fokus på logistisk betjening og støtte til Forsvaret med særlig vægt på kundeorientering og -service.

Forsyningscenter Karup er en del af Supply Chain Divisions Forsyningsafdeling, der varetager den direkte genforsyning til koncernens enheder og soldater - indsat inden for landets grænser såvel som uden for.

Vores team er sammensat af både civile og militære medarbejdere. Vi holder en uformel tone, men sætter vores faglighed og dét at kunne yde en rigtig god og stabil service for vores kunder højt.

Vores Forsyningscenter Karup består af en varemodtagelse, en vareudlevering, et lager samt et større munderingsafsnit. Herudover driver vi på Flyvestation Karup også et lokalt autoserviceelement (Forsvarets delebil).

Til at drive forsyningscentret er vi 17 medarbejdere, hvor at samarbejde og medbestemmelse er en naturlig del af vores hverdag.

Om stillingen

Du vil som klargøringsmedarbejder hos os varetage klargøringen af delebilerne. Arbejdet består i vask, rengøring, tankning samt mindre vedligeholdelsesopgaver såsom at skifte pærer og efterfylde væsker. Lagerarbejdet består i at modtage og gennemgå returmateriel fra enhederne.

Opgaverne omfatter også:
• Hjulskift
• Hjælpe med flytning af biler
• Chauffør afløsning på vores interne ringrute
• Varemodtagelse og pluk, behandling af returvarer
• Pakning af materiel til udlevering og forsendelse

Om dig

Du besidder god ordenssans og arbejder selvstændigt. Kendskab til Forsvaret vil være en stor fordel. Du skal kunne omstille dig hurtigt, så du kan støtte andre opgaveløsninger.

Derudover lægger vi vægt på følgende kompetencer til jobbet:
• Du er struktureret og er et ordensmenneske
• Du har overblik, og kan arbejde under pres
• Du er initiativrig i din tilgang til jobbet
• Du har et gyldigt førerbevis til lastbil
• Du har kendskab til IT
• Det er en fordel, hvis du har et gaffeltruckcertifikat og FARGO uddannelsen.

Som person er du udadvendt, fleksibel og i besiddelse af et stort servicegen. Du stiller krav til dit arbejde og sætter en ære i, at dine arbejdsopgaver udføres korrekt og til tiden. Du er kendt for at bidrage aktivt til opgaveløsningen i samspil med andre, og du har et fagligt højt niveau.

Ansættelsesvilkår

Ansættelse og aflønning sker i henhold til Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer. Du vil blive ansat efter gældende organisationsaftale mellem Rengøringsassistenter, sanitører, specialarbejdere og visse erhvervsuddannede m.fl. i staten mv. (3F). Aflønning som faglært sker med en basisløn på 25.994,74 kr. pr. måned. Som ufaglært er basislønnen på 23.559,29 kr. pr. måned.

Afhængigt dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING
Vil du høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte chefsergent Torben Daniel Koitzch Frandsen på telefon 2555 2760.

Har du spørgsmål til ansættelsesprocessen herunder ansættelsesvilkår kan du kontakte Forsvarsministeriets Personalestyrelse, HR-konsulent June Bastholm på telefon 3266 5470.

Ansøgningsfristen er den 14. juni 2023. Vi forventer at afholde samtaler løbende.
Tiltrædelse snarest muligt.

Vi beder dig søge stillingen via linket. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

FORSVARSMINISTERIETS MATERIEL- OG INDKØBSSTYRELSE
FMI er forsvarets materielfaglige myndighed. Vi indkøber, vedligeholder og udfaser materiel for alle forsvarets myndigheder - lige fra kampvogne, skibe, helikoptere og jagerfly til støvler og lommeknive. FMI er en del af Forsvaret, og administrerer ca. en tredjedel af det samlede forsvarsbudget. Pengene bliver brugt til at yde den bedst mulige støtte til især de udsendte styrker og operative enheder. Læs mere om Forsvarets Materieltjeneste på: www.forsvaret.dk/FMI.

OM SUPPLY CHAIN DIVISION
Supply Chain Division er en moderne logistik virksomhed under Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse. Vi støtter samtlige Forsvarets enheder, soldater samt øvrige medarbejdere med forsyninger. Supply Chain Division har fokus på betjening og støtte til Forsvaret med særlig vægt på kundeorientering og service. Supply Chain Division vægter i det fremadrettede arbejde at få alle forretningsgange optimeret og på at udvide planlægningshorisonten. Materielhoveddepot er placeret i Skrydstrup, hvor vi råder over et lager på over 20.000 kvadratmeter med mere end 70.000 varer. Samlet bestyrer vi over 350.000 materialer.
Læs mere på www.fmi.dk

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Indkøber", og befinder sig i kategorien "Økonomi og jura".

Arbejdsstedet er beliggende i Karup J.

Jobbet er oprettet på vores service den 2.6.2023, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Indkøber
  • Karup J
  • Onsdag den 14. juni 2023

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som indkøbere i Karup J

Herunder ser du udviklingen i udbudte indkøber i Karup J over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal indkøbere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte indkøbere i Karup J over tid

Dato Alle jobs som indkøbere
22. november 2024 1
21. november 2024 1
20. november 2024 1
19. november 2024 1
18. november 2024 1
17. november 2024 1
16. november 2024 1
15. november 2024 1