Udbudskonsulent til strategisk indkøb i [xxxxx]

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

København K

Er du interesseret i at arbejde med udbud ud fra en kategoristyringstilgang på tværs af en stor og spændende organisation? Vil du samtidig også have et spændende og udfordrende job blandt gode kollegaer i et engageret og stærkt udbudsfagligt miljø? Så er du måske vores nye udbudskonsulent.

Kriminalforsorgen har siden starten af 2019 udviklet og professionaliseret indkøbsområdet gennem dannelsen af en dedikeret indkøbsafdeling til at drive koncernens udbud og større konkurrenceudsættelser fra vores lokaler centralt beliggende på Christianshavn. Du bliver således en del af et kontor bestående af snart 11 dygtige medarbejdere, en enhedsleder for udbud samt en indkøbschef.

Om stillingen
Som udbudskonsulent kommer du til at drive egne optimeringsprojekter forud for større udbud i tæt samarbejde med leverandørmarkedet, projektledere og brugere på tværs af hele Kriminalforsorgen. Projekterne på udbudsplanen er mange – og spændende, og der er en god blanding af primært EU-udbud, SKI mini-udbud og større konkurrenceudsættelser, jf. fx udbudslovens afsnit III og EU-udbud efter Forsvars- og Sikkerhedsdirektivet.

Vi sætter en ære i at sikre intelligente udbudsprocesser, hvorfor vi på det seneste bl.a. har gjort brug af proceduren i udbudslovens § 187, stk. 3. Der vil være mulighed for at beskæftige sig med opgaver inden for it-området men fokus vil primært være udbud af vare- og tjenesteydelser. Uanset område har udbuddene ofte et sikkerhedsaspekt, og vi garanterer, at du ikke får chance for at udbyde lignende andre steder. Som udbudskonsulent involveres du tidligt i processen og er med til at både at rådgive og udfordre forretningen i forhold til behovet samt at være i tæt dialog med markedet forud for offentliggørelse af udbuddet, så både udbudsprocessens forløb og det efterfølgende indkøb bliver optimalt.

Sideløbende vil du varetage den løbende rådgivning og sparring om udbudsregler og fortolkning af kontrakter i forhold til udbudsreglerne. Da der ofte er langt fra aftalebruger til udbudskonsulent, bliver det din opgave at være med til at sikre et stærkt samarbejde, hvor du skal understøtte, udfordre og udvikle organisationen, således at Kriminalforsorgens indkøb foretages effektivt og målrettet de forretningsmæssige behov tilpasset det relevante leverandørmarked.

I fællesskab med dine kolleger skal du også bidrage aktivt til fortsat at opbygge en stærk indkøbsorganisation med forbedrede compliance-målinger og fokus på mere sammenhængende indkøbsprocesser. Vi prioriterer at hjælpe hinanden med de opgaver, der opstår sideløbende med de planlagte udbudsopgaver. Du skal derfor både kunne samarbejde og håndtere, at dagen ikke altid bliver som planlagt men med vished om, at humøret højt og stemningen god.

Om dig
Du er i besiddelse af en kombineret kommerciel og juridisk forståelse, således at du er i stand til at varetage Kriminalforsorgens interesser bredt på indkøbsområdet. Du har en relevant videregående uddannelse, fx cand.jur., cand.merc.jur. eller anden tilsvarende samfundsvidenskabelig uddannelse.

Den ideelle kandidat har mindst et par års erfaring og styr på gennemførelse af EU-udbud, herunder et godt kendskab til gældende EU-retlig og national udbudslovgivning. Vi forventer desuden, at du tager selvstændigt ansvar og ejerskab over dine opgaver og leverer til tiden, håndterer interessenter med stærke og andre fagligheder end din egen både internt i organisationen samt eksternt ift. leverandørmarkedet, bevarer overblikket ift. at sikre mest effektive løsning af behovet ud fra tid, pris og kvalitet samt evner i rette tid at ”justere til” for at skabe fremdrift i dine projekter.

Vi lægger vægt på, at du som person er:

  • Løsningsorienteret med naturligt flair for relationsopbygning og trives i et tværfagligt samarbejde mellem flere faglige områder både internt og eksternt
  • god til at sikre fremdrift i dine projekter, bevare overblikket og arbejde struktureret
  • hjælpsom og i besiddelse af godt humør med lyst til at bidrage positivt til enhedens udvikling
  • interesseret i at udvikle din egen faglighed

Om Koncern Indkøb
Koncern Indkøb hører under Center for Økonomi og Kapacitet, som er centralt placeret i Direktoratet for Kriminalforsorgen. Center for Økonomi og Kapacitet har ansvaret for kapacitets- og bemandingsstyring af fængsels- og arrestpladser mv., budget, regnskab, bygninger og ejendomme samt indkøb.

Kriminalforsorgen har et årligt indkøbsbudget på mere end 700 mio. kr. og køber alt lige fra it-systemer til overvågning af fodlænker, til udrykningskøretøjer, sikkerhedsudstyr, kameraovervågning, uniformer, udstyr til landbrugsproduktion, sundhedsydelser og alle de mange andre store og små indkøbskategorier, der skal til for at drive over ca. 4.000 fængsels- og arrestpladser med fuld sikkerhed, beskæftigelse og forplejning året rundt. Koncern Indkøb bistår alle dele af organisationen med vejledning om udbudsregler inden for mange forskellige indkøbskategorier.

Vi tilbyder

  • spændende opgaver i en organisation, som gør en meningsfuld forskel for mennesker og samfund
  • løbende kompetenceudvikling gennem kurser, fokus på udbudsfaglig sparring og netværk
  • dygtige og engagerede kollegaer
  • en arbejdsplads centralt på Christianshavn
  • fleksible arbejdsforhold, hvor det vægtes højt, at der er en god balance mellem arbejdsliv og privatliv
  • et godt arbejdsmiljø med god stemning og højt til loftet

Løn- og ansættelsesvilkår
Ansættelse og aflønning sker i henhold til gældende overenskomst med mulighed for indplacering som specialkonsulent. Der vil herudover kunne aftales tillæg afhængig af erfaring og kvalifikationer.

Ansættelsesområdet er Kriminalforsorgen. Tjenestestedet er Direktoratet for Kriminalforsorgen, Strandgade 100, 1401 København K.

Stillingen er en fuldtidsstilling og ønskes besat snarest muligt.

Sikkerhedsgodkendelse er en forudsætning for ansættelsen, ligesom at du skal kunne opretholde din sikkerhedsgodkendelse gennem din ansættelse.

Ansøgning, CV, dokumentation for uddannelse samt andet relevant materiale skal være modtaget i rekrutteringssystemet senest torsdag den 14. januar 2021. Vi forventer at gennemføre samtaler i uge 3, 2021.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte enhedsleder Ras Bloch i Koncern Indkøb på telefon 7255 4329/mail [email protected].

Hvis du indkaldes til samtale, så skal du til samtalen medbringe identifikation f.eks. pas eller kørekort.

Kriminalforsorgen opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Indkøber", og befinder sig i kategorien "Økonomi og jura".

Arbejdsstedet er beliggende i København K.

Jobbet er oprettet på vores service den 9.12.2020, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Indkøber
  • København K
  • Torsdag den 14. januar 2021

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som indkøbere i København K

Herunder ser du udviklingen i udbudte indkøber i København K over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal indkøbere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte indkøbere i København K over tid

Dato Alle jobs som indkøbere
28. december 2024 0
27. december 2024 0
26. december 2024 0
25. december 2024 0
24. december 2024 0
23. december 2024 0
22. december 2024 0
21. december 2024 0
20. december 2024 0
19. december 2024 0
18. december 2024 0
17. december 2024 0
16. december 2024 0
15. december 2024 0
14. december 2024 0
13. december 2024 0
12. december 2024 0
11. december 2024 0
10. december 2024 0
9. december 2024 0
8. december 2024 0
7. december 2024 0
6. december 2024 0
5. december 2024 0
4. december 2024 0
3. december 2024 0
2. december 2024 0
1. december 2024 0
30. november 2024 0
29. november 2024 0
28. november 2024 0