[xxxxx] søger indkøbschef

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

København K

Vil du stå i spidsen for Kriminalforsorgens indkøbsorganisation, som dagligt arbejder for, at Kriminalforsorgens indkøb af varer og tjenesteydelser foretages professionelt og målrettet?

Dine opgaver

Kriminalforsorgen er ét af statens største driftsområder og indkøber årligt varer og tjenesteydelser for ca. 1 mia. kr. på alt fra komplekse IT-ydelser og sikkerhedsudstyr til uniformer. Koncern Indkøb spiller en helt central rolle i at sikre, at disse indkøb foretages i henhold til gældende udbuds- og indkøbsregler, at Kriminalforsorgen opnår skarpe priser i markedet samt i at understøtte, at Kriminalforsorgens indkøb bidrager til en målrettet understøttelse af den faglige opgaveløsning.

Der er således tale om en kompleks opgave, der udføres i tæt samarbejde med de udførende enheder i Kriminalforsorgen, og som vedrører alt fra tilrettelæggelse af udbudsprocesser, udarbejdelse af indkøbsstrategier, kontraktstyring, udarbejdelse af retningslinjer og vejledninger og ledelsesinformation på indkøbsområdet til styrket systemmæssig understøttelse af indkøb, udrulning af e-handel m.v.

Kriminalforsorgen står over for at skulle implementere en ny politisk flerårsaftale for perioden 2022-25. Koncern Indkøb skal i den forbindelse indgå bredt i den implementeringsorganisation, der skal gennemføre de mange tiltag i aftalen, og afdelingen får således i den kommende tid travlt med at gennemføre konkrete udbud og indkøb, der understøtter implementeringen af en række konkrete initiativer i flerårsaftalen.

Koncern Indkøb består ud over indkøbschefen af en enhedsleder og 15 medarbejdere, som primært er akademikere (AC’ere). Koncern Indkøb har i de senere år været i en rivende udvikling. Afdelingen er vokset i takt med et øget indkøbsfokus i Kriminalforsorgen, trivslen er høj, og der er etableret et stærkt fagligt miljø. Koncern Indkøb har over de senere år gennemført en klarere formalisering af procedurer for indkøb i hele organisationen, samtidig med at der er opnået gode uformelle samarbejdsrelationer bredt i Kriminalforsorgen, herunder i samspillet med de øvrige enheder i Direktoratet for Kriminalforsorgen, de fire regionale kriminalforsorgsområder samt de tilhørende institutioner. Som chef for koncern Indkøb har du til opgave at videreføre og styrke denne udvikling.

Som chef for Koncern Indkøb refererer du til Kriminalforsorgens økonomidirektør og indgår i ledelsesgruppen i Center for Økonomi og Kapacitet sammen med cheferne for Koncern Økonomi, Koncern Regnskab og Koncern Ejendomme.

Kvalifikationer

Indkøbschefen skal være en resultatorienteret leder, der med organisationsforståelse, gennemslagskraft og gode samarbejds- og kommunikationsevner kan levere tydelig understøttelse, udvikling og styring af indkøbsopgaverne i Kriminalforsorgen. Du skal som chef kunne agere strategisk, sætte retning og eksekvere, men også indgå i konkret problemløsning i samarbejde med direktionen, indkøbsorganisationen og de medarbejdere i Kriminalforsorgens institutioner, der til daglig arbejder med indkøb.

Kriminalforsorgens styringsopgave er kompleks. Der lægges derfor vægt på, at chefen er akademisk uddannet eller har en lignende uddannelse og har ledelses- og styringsmæssig erfaring fra større virksomheder, herunder gerne fra en offentlig virksomhed med betjening af det politiske niveau. Derudover skal chefen have bred erfaring med indkøbsområdet samt solid indsigt i udbudsjura.

Vi tilbyder

  • Arbejde, der giver mening, i en samfundsbærende organisation med ca. 4.500 kolleger.
  • Ansvar for en vigtig del af Kriminalforsorgens samlede virksomhed med gode muligheder for at præge udviklingen og skabe resultater.
  • Gode udviklingsmuligheder med samarbejdsflader ud i Kriminalforsorgens koncern og over mod andre myndigheder, herunder Justitsministeriets departement og de øvrige myndigheder på Justitsministeriets område.
  • En udfordrende hverdag med komplekse opgaver, der løses af dygtige og engagerede kollegaer.

Løn- og ansættelsesvilkår

Stillingen besættes på overenskomstvilkår i overensstemmelse med rammeaftalen om kontraktansættelse af chefer i staten med indplacering i løngruppe 1, medmindre du i forvejen er udnævnt tjenestemand. Der vil herudover kunne aftales tillæg afhængig af erfaring og kvalifikationer.

Stillingen ønskes besat på åremål og ønskes besat snarest muligt.

Ansættelsesområdet er Kriminalforsorgen.

Arbejdsstedet er Direktoratet for Kriminalforsorgen, Strandgade 100, 1401 København K.

Sikkerhedsgodkendelse er en forudsætning for ansættelsen, ligesom du skal kunne opretholde din sikkerhedsgodkendelse gennem din ansættelse.

Yderligere oplysninger

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til centerdirektør i Center for økonomi og kapacitet Peter Henneberg på [email protected].

Du kan læse mere om Kriminalforsorgens organisation og opgaver på www.Kriminalforsorgen.dk.

Ansøgningen

Din ansøgning med CV, dokumentation for uddannelse og forudgående erfaring skal være modtaget senest søndag den 13. marts 2022.

Vi forventer at holde samtaler i uge 11.

For allerede udnævnte tjenestemænd skal ansøgningen stiles til Dronningen.

Alle interesserede uanset baggrund opfordres til at søge.

Om Kriminalforsorgen

Kriminalforsorgen er en del af Justitsministeriets koncern og har det overordnede ansvar for blandt andet landets fængsler, arresthuse og pensioner samt ansvaret for at føre tilsyn med prøveløsladte og betinget dømte. Endvidere har Kriminalforsorgen ansvaret for at drive udrejsecentre for afviste asylansøgere. Kriminalforsorgens koncern har ca. 4.500 ansatte, en stor bygningsmasse og en årlig bevilling på ca. 3,5 mia. kr.

Direktoratet for Kriminalforsorgen udvikler strategier, koordinerer tværgående udviklingsopgaver på landsplan og arbejder med en lang række opgaver blandt andet økonomistyring, it, juridisk rådgivning, presse og kommunikation, indkøb af Kriminalforsorgens udstyr og køretøjer, personale og uddannelse, internationalt samarbejde mv.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Indkøber", og befinder sig i kategorien "Økonomi og jura".

Arbejdsstedet er beliggende i København K.

Jobbet er oprettet på vores service den 25.2.2022, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Indkøber
  • København K
  • Søndag den 13. marts 2022

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som indkøbere i København K

Herunder ser du udviklingen i udbudte indkøber i København K over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal indkøbere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte indkøbere i København K over tid

Dato Alle jobs som indkøbere
25. december 2024 0
24. december 2024 0
23. december 2024 0
22. december 2024 0
21. december 2024 0
20. december 2024 0
19. december 2024 0
18. december 2024 0
17. december 2024 0
16. december 2024 0
15. december 2024 0
14. december 2024 0
13. december 2024 0
12. december 2024 0
11. december 2024 0
10. december 2024 0
9. december 2024 0
8. december 2024 0
7. december 2024 0
6. december 2024 0
5. december 2024 0
4. december 2024 0
3. december 2024 0
2. december 2024 0
1. december 2024 0
30. november 2024 0
29. november 2024 0
28. november 2024 0
27. november 2024 0
26. november 2024 0
25. november 2024 0