Udbudskonsulent til Indkøb og Forsikring i Kolding Kommune

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Kolding

Er du vores nye udbudskonsulent?

Har du lyst til selvstændigt at tilrettelægge og gennemføre udbud for Kolding Kommune, mens du sideløbende, og i fællesskab med relevante fagpersoner, understøtter forvaltningerne på tværs, så der skabes en strategisk og effektiv indkøbsadfærd i organisationen?

Vil du være en del af et velfungerende team med en høj faglighed? Kunne du tænke dig at arbejde i en politisk styret organisation, hvor vi gør tingene efter bogen? Så er det dig, vi har brug for.

Afdelingen

Som udbudskonsulent bliver du en del af Indkøbs- og Forsikringsafdelingen, som består af 11 medarbejdere fordelt på tre fagteams, som sammen har ansvaret for at varetage risikostyring, fleet management, indkøb og controlling samt gennemførelse af udbud.

Vi er en blanding af akademikere og administrativt personale, som lægger vægt på samarbejde i opgaveløsningen, hvor vi alle bringer vores kompetencer i spil. Vi er en afdeling med højt fagligt niveau, men vi har samtidig en afslappet omgangstone.

Udbudsteamet består af tre medarbejdere og du vil indgå som den fjerde.

Teamet varetager kommunens udbud af varer og tjenesteydelser, rådgiver på tværs af forvaltningerne med udbudsjuridiske problemstillinger, herunder kontraktuelle udfordringer og strategier.

Udbudsteamet arbejder tæt sammen med indkøbs- og controllingteamet om at sikre, at kommunens indkøbsaftaler implementeres korrekt og drives effektivt i aftalens løbetid.

Kolding Kommune er en del af Indkøbsfællesskabet KomUdbud, som er et samarbejde mellem 15 jyske og fynske kommuner og dermed Danmarks største udbudsfællesskab. Med KomUdbud ønsker vi at skabe Danmarks mest effektive, professionelle og forpligtende offentlige udbudsfællesskab. Herudover anvender Kolding Kommune også SKI aftaler. Som udbudskonsulent hos os vil du derfor komme i berøring med forskellige aktører igennem de forskellige udbudsprocedurer, hvorfor du kan se frem til at samarbejde med andre udbudskonsulenter hos andre kommuner.

Jobbet som udbudskonsulent

Hos os har vi ansvaret for udbudsprojekter fra start til slut. I udbudsteamet prioriterer vi, at udbudsopgaverne er organiseret som selvstændige projekter, hvor du som udbudskonsulent bliver projektleder og ansvarlig for de forskellige faser i udbudsprocessen.

Projekterne starter typisk med en markedsanalyse, brugergruppemøder med fagpersoner, udarbejdelse af udbudsmateriale og til slut tilbudsevaluering og kontrakttildeling. Vi arbejder både struktureret og relationelt med vores udbud, og har du ikke allerede en proces-eller projektlederuddannelse vil vi tilbyde dig IKA proceslederuddannelse.

Der vil også være opgaver, hvor du vil skulle fungere som rådgiver i forhold til valg af udbudsprocesser og muligheder i udbudsloven.

I udbudsteamet værdsætter vi løbende faglige dialog, som sikrer læring og udvikling hos den enkelte medarbejder og afdelingen som helhed.

Vores forventninger til dig

Vi forestiller os, at du har en relevant uddannelse som cand. merc. (jur.) eller cand. jur. og/eller erfaring fra en lignende stilling. Det er en fordel, hvis du har et godt kendskab til udbuds- og kontraktret og praktisk erfaring med at gennemføre offentlige udbud.

Hvis du er nyuddannet, vil vi meget gerne se, du har interesse inden for udbuds- og kontraktret med eventuelt valgfag eller relevant studiejob. Vi har naturligvis en forventning om, at du vil være i stand til at begå dig i en politisk styret organisation.

Du kommer til at samarbejde med mange typer af mennesker både internt og eksternt, og det er derfor vigtigt, at du har gode kommunikative evner både mundtligt og skriftligt. Du skal være god til at overholde deadlines og sikre, at du får de nødvendige input fra dine samarbejdspartnere rettidigt – det er derfor en fordel, hvis du er struktureret og god til at holde mange bolde i luften.

Vi har en forventning om, at du bidrager positivt til teamet både med din faglighed og din nysgerrighed, samt at du aktivt vil indgå som sparingspartner.

Det er et must, at du er en teamplayer, som hjælper og understøtter, når der er behov herfor.

Vi tilbyder dig

Vi glæder os til at byde en ny kollega velkommen til et udfordrende og varieret job med gode muligheder for både faglig og personlig udvikling i selskab med dygtige kolleger. Vi har et godt læringsmiljø, med tæt sparring og gode faglige dialoger, hvor vi værdsætter det gode kollegaskab højt.

Vi tilbyder en ugentlig arbejdstid på 37 timer inkl. betalt frokostpause, en attraktiv flekstidsordning, en velfungerende personaleforening, kantineordning mv.

Lønnen vil blive fastsat efter A/C overenskomst efter principperne for Ny Løn i henhold til stillingens funktioner og ansøgers kvalifikationer.

Flere oplysninger: Hvis du vil vide mere, er du velkommen til at kontakteLeder af Indkøb- og Forsikring, Ina Hviid på telefon 7979 2293.


Ansøgning sendes elektronisk via knappen "Ansøg".


Ansøgningsfrist: 27. februar 2020.

Ansættelsessamtaler: 16. marts og evt. den 23. marts.

Forud for ansættelse indhenter Kolding Kommune straffeattest/børneattest, når loven kræver det, eller stillingen i øvrigt berettiger til det.

Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=f5955046)
Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Indkøber", og befinder sig i kategorien "Økonomi og jura".

Arbejdsstedet er beliggende i Kolding.

Jobbet er oprettet på vores service den 6.2.2020, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Indkøber
  • Kolding
  • Torsdag den 27. februar 2020

Lignende jobs

  • Erfaren og analytisk Indkøber med drive

    Palby Marine i Kolding har travlt og søger i den forbindelse efter en erfaren, empatisk, kompetent samt struktureret Indkøber.Er du typen, der tænker fremadrettet, er du detaljeret, og er du fyldt .
    • Indkøber
    • Kolding
    Få mere info
  • Er du vores nye aftendisponent?

    Indkøber søges til organisation/virksomhed i 6700 Esbjerg
    • Indkøber
    • Esbjerg
    Få mere info
  • Erfaren Project Buyer til produktionsvirksomhed

    Har du erfaring som indkøber fra en projekt- eller produktionsvirksomhed? Er du klar til at tage ansvar for projektindkøb i en international virksomhed med spændende udviklingsmuligheder? Så er det..
    • Indkøber
    • Kolding
    Få mere info
  • Indkøber

    Trives du i en hverdag, hvor effektivitet, struktur og koordinering er nøgleord? Motiveres du af mangeartede opgaver indenfor indkøb og leverandørkontakt, og sætter du en ære i at følge dine opgave..
    • Indkøber
    • Bredsten
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som indkøbere i Kolding

Herunder ser du udviklingen i udbudte indkøber i Kolding over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal indkøbere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte indkøbere i Kolding over tid

Dato Alle jobs som indkøbere
12. november 2024 8
11. november 2024 8
10. november 2024 8
9. november 2024 8
8. november 2024 9
7. november 2024 11
6. november 2024 10
5. november 2024 9
4. november 2024 8
3. november 2024 8
2. november 2024 8
1. november 2024 8
31. oktober 2024 8
30. oktober 2024 7
29. oktober 2024 8
28. oktober 2024 9
27. oktober 2024 10
26. oktober 2024 10
25. oktober 2024 9
24. oktober 2024 11
23. oktober 2024 8
22. oktober 2024 8
21. oktober 2024 8
20. oktober 2024 8
19. oktober 2024 8
18. oktober 2024 8
17. oktober 2024 10
16. oktober 2024 11
15. oktober 2024 13
14. oktober 2024 14
13. oktober 2024 13