Indkøbsassistent

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Ølgod

Motiveres du i en rolle, hvor indkøbsdisponering er i fokus? Trives du i en foranderlig hverdag, hvor du får ansvar fra dag ét? Så er muligheden her for at blive en del af et team i Nobia, hvor der løses opgaver inden for disponering, lagerstyring og indkøb.

Bliv en del af en afdeling i rivende udvikling
Du vil blive en del af en spændende afdeling, som har stor betydning for produktionen af vores køkkener. Nogle af de opgaver, som du skal arbejde med, er disponering, lagerstyring og indkøb indenfor eget område.

Du vil få et tæt samarbejde med bl.a. produktionen, varemodtagelsen, kvalitetsafdelingen og økonomiafdelingen. I forhold til produktionen vil opgaverne være at implementere nye indkøbte varer, samt udfase udgående indkøbte varer.

Konkret bliver nogle af dine arbejdsopgaver:

  • Disponering af delvarer under hensyntagen til indkøbsaftaler
  • Leverandørkontakt og ad hoc-opgaver ifm. afhjælpning af problemer som følge af f.eks. systemfejl, kvalitetssvigt, fejlinformation, merforbrug, leverancesvigt og fejllevering, med mindst mulige omkostninger
  • Afklare uoverensstemmelser i fakturagodkendelser med implicerende parter
  • Ajourføring af indkøbspriser i PRMS
  • Aktivt medvirke til at effektivisere afdelingen
  • Foretage fysisk og administrativ status med tilhørende opfølgning
  • Leverandørbesøg/møder af operationel karakter
  • Ad hoc-opgaver inden for Purchase Planning
  • Deltagelse i implementering og procesopbygninger med SAP

Du er systematisk, selvstændig og proaktiv
Vi leder efter dig, der har erfaring fra en produktionsvirksomhed, hvor du har kendskab til indkøbsdisponering.

Vi ser gerne at du:

  • Formår at arbejde selvstændigt og prioritere dine opgaver
  • Har mod på at prøve nye opgaver, gerne vil tage ansvar og er pligtopfyldende
  • Evner at løse opgaver på egen hånd og følger op på detaljerne
  • Trives med at skifte imellem forskellige arbejdsopgaver i løbet af en dag og stadig bevare overblikket
  • Sætter en ære i at skabe gode relationer, og med dit positive sind og gode humør bidrager du til vores gode arbejdsmiljø, hvor vi samarbejder, passer på hinanden og har det sjovt sammen

Hvad kan vi tilbyde dig
Vi kan tilbyde dig et job med spændende udfordringer og udviklingsmuligheder, såvel fagligt som personligt. Du vil med reference til teamlederen, blive en del af et kompetent team på 15 kolleger i Supply Chain Logistics, hvor daglig drift og teamwork er tæt forbundet. Du vil få en spændende, travl og varieret hverdag med mulighed for at gøre en forskel inden for dit ansvarsområde.

Lyder det som noget for dig?
Så send dit motiverede CV via ”Søg her” til højre for annoncen. Ansøgninger vurderes efterhånden som de modtages, og relevante kandidater bliver løbende indbudt til samtaler, så send os endelig din ansøgning hurtigst muligt.

Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte os på oplysningerne angivet til højre for annoncen.

Vi ser frem til at høre fra dig!


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Indkøber", og befinder sig i kategorien "Økonomi og jura".

Arbejdsstedet er beliggende i Ølgod.

Jobbet er oprettet på vores service den 14.9.2022, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

  • Indkøber
  • Ølgod

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som indkøbere i Ølgod

Herunder ser du udviklingen i udbudte indkøber i Ølgod over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal indkøbere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte indkøbere i Ølgod over tid

Dato Alle jobs som indkøbere
24. november 2024 1
23. november 2024 1
22. november 2024 1
21. november 2024 1
20. november 2024 1