Logistik medarbejdere til Forsyningscenter Slagelse, på Antvorskov kaserne i Slagelse

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Slagelse

Forsyningscenter Slagelse søger to logistik medarbejdere til en af Danmarks nok mest unikke arbejdspladser. Er du serviceminded og klar på at tage fat, så er det måske dig som er én af dem vi mangler i vores team.

Om os

Vi er en del af Supply Chain Division, som er en moderne logistik virksomhed, der støtter forsvarets soldater og øvrige medarbejdere med forsyninger.

Supply Chain Division har fokus på betjening og støtte til Forsvaret med særlig vægt på kundeorientering og service. Vi vægter i det fremadrettede arbejde at få vores forretningsgange optimeret og på at udvide planlægningshorisonten.

Du vil få din gang på forsyningscentret i Slagelse, hvor vi varetager en bred vifte af logistikopgaver for forsvarets enheder på Antvorskov Kaserne, men også for enheder uden for garnisonen.

Vores opgaver er meget forskelligartede, og du vil derfor opleve, at din hverdag vil være varierende. Vi er et blandet team af 38 civile og militære medarbejdere.

Tonen hos os er uformel med plads til grin og godt humør. Vi sætter dog altid vores faglighed højt, og vi prioriterer vigtigheden i at yde en rigtig god og stabil service over for vores kunder.

Om stillingen

Som vores nye kollega ved Forsyningscenter Slagelse indgår du først og fremmest i et team, men du skal også kunne arbejde selvstændigt.

Du er medansvarlig for lagerstyring ved blandt andet at monitere varebevægelser og tilsikre rettidig genbestillinger samt løbende at justere beholdninger i forhold til behov.

Du vil i samarbejde med den daglige leder, tilsikre at beholdningerne er til stede ved forsyningscentret, i rette mængde og i rette tid, til at støtte Forsvarets soldater og øvrige ansatte.

Om dig

Vi ser gerne at du er uddannet lager- og logistikoperatør, logistikassistent, eller har relevant erfaring inden for logistisk genforsyning.

Har du kendskab til / tidligere ansættelse i Forsvaret er det en fordel, men ikke et krav.

Du skal kunne arbejde selvstændigt og være forudseende, så du kan bidrage aktivt til teamets, og forsyningscentrets samlede opgaveløsning.

Det forventes, at du er effektiv, fleksibel og omstillingsparat ligesom du under arbejdets udførelse opretholder et højt fagligt niveau. Vi måler vores indsats på kundetilfredshed.

Du kommer til at indgå i et team af erfarne og dygtige håndværkere, hvor det er en selvfølge, at vi hjælper og støtter hinanden.

Du er et udpræget ordensmenneske, og har sans for detaljen. Du har overblik og trives med et
stort arbejdspres. Desuden er du udpræget teamplayer og er i besiddelse af gode samarbejdsevner.

Du har et truckcertifikat samt ønskeligt et kørekort til kategori B, god kendskab til IT og gerne uddannet i brugen af SAP R/3.

Ansættelsesvilkår

Du ansættes efter gældende relevante overenskomst.

Ansættelse og aflønning sker i henhold til den enhver tid gældende organisationsaftale for Kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) og den til enhver tid gældende fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentlige Ansattes Organisationer – Det Statslige område (OAO-S-Fællesoverenskomsten).

Som faglært ansættes du efter gældende organisationsaftale mellem Rengøringsassistenter, sanitører, specialarbejdere og visse erhvervsuddannede m.fl. i staten mv. (3F). Som ufaglært ansættes du som specialarbejder.

Afhængigt dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING
Vil du vide mere om arbejdspladsen, er du velkommen til at kontakte lederen for Forsyningscenter Slagelse, chefsergent Claus Julius, på telefon 2555 2017.

Har du spørgsmål til løn og ansættelsesforhold, er du velkommen til at kontakte HR-konsulent June Bastholm på telefon 3266 5470.

Ansøgningsfristen er den 28. april 2023 og tiltrædelse er snarest herefter.

Vi vil bede dig søge stillingen via linket. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

FORSVARSMINISTERIETS MATERIEL- OG INDKØBSSTYRELSE
Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI). FMI er forsvarets materielfaglige myndighed. Vi indkøber, vedligeholder og udfaser materiel for alle forsvarets myndigheder - lige fra kampvogne, skibe, helikoptere og jagerfly til støvler og lommeknive. FMI er en del af Forsvaret, og administrerer ca. en tredjedel af det samlede forsvarsbudget. Pengene bliver brugt til at yde den bedst mulige støtte til især de udsendte styrker og operative enheder. Læs mere om Forsvarets Materieltjeneste på: www.forsvaret.dk/FMI.

OM SUPPLY CHAIN DIVISION
Supply Chain Division er en moderne logistik virksomhed under Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse. Vi støtter samtlige Forsvarets enheder, soldater samt øvrige medarbejdere med forsyninger. Supply Chain Division har fokus på betjening og støtte til Forsvaret med særlig vægt på kundeorientering og service. Supply Chain Division vægter i det fremadrettede arbejde at få alle forretningsgange optimeret og på at udvide planlægningshorisonten. Materielhoveddepot er placeret i Skrydstrup, hvor vi råder over et lager på over 20.000 kvadratmeter med mere end 70.000 varer. Samlet bestyrer vi over 350.000 materialer.
Læs mere på www.fmi.dk

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Indkøber", og befinder sig i kategorien "Økonomi og jura".

Arbejdsstedet er beliggende i Slagelse.

Jobbet er oprettet på vores service den 15.4.2023, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Indkøber
  • Slagelse
  • Fredag den 28. april 2023

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som indkøbere i Slagelse

Herunder ser du udviklingen i udbudte indkøber i Slagelse over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal indkøbere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte indkøbere i Slagelse over tid

Dato Alle jobs som indkøbere
7. november 2024 1
6. november 2024 1
5. november 2024 1
4. november 2024 1
3. november 2024 1
2. november 2024 1
1. november 2024 1