Indkøber til Simatek
Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger
Sorø
Indkøber med lyst til at blive en del af en dynamisk virksomhed i vækst
Har du en solid erfaring med indkøb og ønsker du at være med til at gøre vores processer mere standardiserede – så vi sammen skaber mere struktur? Og har du tidligere arbejdet med projekt indkøb hos en maskinbygger og/eller ingeniørvirksomhed? Så er du muligvis den Indkøber, vi har brug for hos Simatek.
Hos Simatek er vi i konstant udvikling og du bliver en del af en dynamisk arbejdsplads, hvor vi er stolte af det, vi laver. Vi har et højt serviceniveau, en løsningsorienteret fleksibilitet og en hverdag hvor omstillingsparathed er vigtig. Vores overbevisning er, at vi løfter som et hold, der vil vinde og vi gør meget ud af, at vores medarbejdere er med i de daglige beslutninger.
Du er med til at skabe overblik i en travl hverdag
I rollen som Indkøber får du medansvar for at oprette, udarbejde og sende indkøbsordrer, og din opgave er desuden at indhente tilbud, hvor du sammenligner priser og kvalitet.
Opsummeret vil dine andre opgaver blandt andet være:
- Proaktiv opfølgning på varer til projekter
- Forestå daglige rutiner såsom optimering og vedligeholdelse af Master Data, håndtering af ordrebekræftelser og fakturagodkendelse
- Koordinere indkøb med Projekt, Order handling, Produktion, After Sales og Teknisk afdeling
- Forhandling af priser
- Håndtere forskellige og presserende indkommende ad-hoc opgaver
Du er proaktiv og arbejder dedikeret med deadlines
Din solide baggrund som indkøber gør, at du naturligt navigerer rundt i rollen og har styr på vores projekter, indkøbsordrer og varebeholdning – så vi sikrer en god og hurtig service overfor vores kunder. For at få succes i rollen er det vigtigt, at du tidligere har arbejdet med ERP-systemer, og at du har erfaring fra en projektorienteret virksomhed, hvor du har været vant til at arbejde med deadlines. Du besidder generelt gode IT-kompetencer, som gør, at du har let ved at sætte dig ind i nye systemer.
Som person er du proaktiv og målrettet, så du naturligt tager ansvar for de opgaver, du bliver stillet og du hjælper gerne til, hvor der er brug for dig. Du har en detaljeorienteret og struktureret tilgang, når du er på arbejde, og din økonomiske forståelse er med til at give dig et bedre indblik i vores forretning, så vi køber de rigtige varer ind. Du trives godt med rutinemæssige opgaver, samtidigt med at du ønsker at bidrage til, at vores processer bliver mere standardiserede. Du kan begå dig på dansk og engelsk i både skrift og tale.
International, innovativ og fremtidstænkende virksomhed i vækst
Vi er en international, innovativ og fremtidstænkende virksomhed, hvor du bliver en del af en kultur, som står for integritet, fleksibilitet, involvering og innovation. En unik teknologi og specialviden danner grundlaget for alt arbejde hos os – og vi er en førende producent af luftfiltreringsløsninger til industrien.
Vores hovedsæde er placeret i Sorø, men vi har også kontorer i Albertslund og Jerslev, samt Chennai i Indien. Du vil få din daglige gang enten på vores kontor i Albertslund eller Sorø. Vi går op i fleksibilitet, frihed under ansvar og et godt arbejdsmiljø.
Er det dig, der er vores nye Indkøber?
Så send os endelig dit motiverede CV. Ansættelsesprocessen håndteres af Konsulenthuset Ballisager. Hvis du har spørgsmål til stillingen, der ikke er blevet besvaret, er du velkommen til at kontakte Rekrutteringskonsulent Christel Rex Laugen på tlf. 30 63 85 18.
Vi modtager ikke ansøgninger men derimod et motiveret CV fra dig – du kan læse mere om, hvad det indebærer her, inden du søger.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Information og data
Denne ledige stilling har jobtypen "Indkøber", og befinder sig i kategorien "Økonomi og jura".
Arbejdsstedet er beliggende i Sorø.
Jobbet er oprettet på vores service den 6.1.2023, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.
Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
- Indkøber
- Sorø
Lignende jobs
-
Logistikmedarbejdermedarbejder med gaffeltruckcert...
Er du klar til dit næste karrieskridt indenfor logistik og ønsker du et arbejde med god jargon og tætte kollegaer? Vi søger en dedikeret logistikmedarbejder, der trives i et hurtigt og udfordrende .- Indkøber
- Køge
-
Lager- og logistikmedarbejder til pluk og pak i Kø...
På vegne af vores kunde i Køge søger vi en engageret og ansvarlig lager- og logistikmedarbejder til at indgå i vores team, som håndterer pluk og pak af bøger. Vores team sørger for, at danskerne få..- Indkøber
- Køge
-
Lagermedarbejder til aftenholdet søges
Dit job vil være at sørge for at lageret er pænt og rydeligt.Du skal være med til at modtage ordre, plukke og pakke dem. Dertil søger for at lagerstatus er korrekt.Ind i mellem kommer der c..- Indkøber
- Ringsted
-
Erfaren lager og logistikmedarbejder søges til dag...
Dit job vil være at sørge for at lageret er pænt og rydeligt.Du skal være med til at modtage ordre, plukke og pakke dem. Dertil søger for at lagerstatus er korrekt.Ind i mellem kommer der c..- Indkøber
- Ringsted
Statistik over udbudte jobs som indkøbere i Sorø
Herunder ser du udviklingen i udbudte indkøber i Sorø over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal indkøbere.
Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte indkøbere i Sorø over tid
Dato | Alle jobs som indkøbere |
---|---|
22. november 2024 | 1 |
31. oktober 2024 | 1 |
30. oktober 2024 | 1 |
29. oktober 2024 | 1 |
28. oktober 2024 | 1 |
27. oktober 2024 | 1 |
26. oktober 2024 | 1 |
25. oktober 2024 | 1 |
24. oktober 2024 | 1 |
23. oktober 2024 | 1 |