Test Manager til digitale løsninger indenfor bolighandel
Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger
København K
Test Manager til digitale løsninger indenfor bolighandel
Vi mangler en erfaren Test Manager, der kan bidrage til at kvalitetssikre vores digitale løsninger inden for bolighandel og finansiering.
Du bliver en del af et agilt team, hvor vi hver især byder ind med vores faglighed og kompetencer for sammen at skabe gode it-løsninger, der giver synlige gevinster for vores kunder. I teamet er det vigtigt, at vi har det sjovt sammen, når vi arbejder, og tonen er uformel, ligesom den er i resten af organisationen.
Hvilke opgaver kan du se frem til?
Dit arbejde tager udgangspunkt i den agile arbejdsmetode, som du bliver medansvarlig for at opdatere og videreudvikle.
Du får ansvaret for testplanlægningen i teamet. Du skal sikre, at testdata og testmiljøer er korrekt konfigureret og tilgængelige, og du skal måle og sikre fyldestgørende dækning af testen - som du også selv deltager i - for derigennem at sikre kvaliteten i teamets leverancer.
Du skal støtte teamet i, at deres leverancer lever op til en godkendt kvalitet, og at test sker løbende frem for til sidst i udviklingsforløbet.
Du skal understøtte, at de tekniske forudsætninger for test er til stede, og at alle i teamet kan teste.
En vigtig del af dit ansvarsområde er også at koordinere med testere hos vores kunder og samarbejdspartnere. Derfor skal du kende slutbrugernes ønsker og behov på linje med resten af teamet.
For at give dig det bedste grundlag for dit arbejde får du en grundig oplæring i e-nettets løsninger indenfor bolighandel og finansiering.
Du kommer til at arbejde på alle niveauer i organisationen og på tværs af hele værdikæden.
Er du vores nye kollega?
Vi har store forventninger til de resultater, vi sammen skal skabe. Derfor håber vi, at du kan sige tjek til nedenstående:
- Du har erfaring med rollen som Test Manager
- Du kender de agile arbejdsmetoder og har erfaring med arbejdet i agile teams
- Du har erfaring med at støtte og oplære teamet i eksekvering af test, herunder metoder, processer og værktøjer
- Du er en teamplayer, der er med til at vise vejen, og du bidrager til teamets succes og til at vi har det sjovt
- Du er god til at kommunikere i skrift og tale på dansk og engelsk.
Ønskescenariet er, at du i dag arbejder som Test Manager eller har en anden relevant baggrund og er interesseret i at arbejde i krydsfeltet mellem it og forretning.
Hvad kan du forvente af os?
Hos os bygger vi relationer og netværk mellem hinanden for at skabe de bedste samarbejdsvilkår, så vi kan imødekomme de forandringer, samfundet og sektoren fordrer.
Vi tror på, at vi sammen skaber de bedste løsninger, resultater og arbejdsplads. Du kan være sikker på, at der altid er en kollega klar med en hjælpende hånd, og at du aldrig står alene.
Vi arbejder efter rammer frem for regler, og vi kan lide at være sammen i både faglige og sociale sammenhænge. Vi har en aktiv personaleforening, en løbeklub og en strikkeklub. Og hver fredag starter vi med fælles morgenmad og slutter med at ønske god weekend over en øl, en vand eller et glas vin.
Du kommer primært til at arbejde i vores nyindrettede lokaler i København K. Du kan se frem til stor fleksibilitet i form af hjemmearbejdsdage og placering af din arbejdstid.
Både din faglige og personlige udvikling er vigtig for os, og du har derfor gode muligheder for at deltage i kurser, konferencer og uddannelsesforløb. Som medarbejder i e-nettet får du meget mere med dig i dit arbejdsliv end løn, pension og nogle punkter til dit cv.
Lyder ovenstående spændende?
Send din ansøgning og dit cv via ”Søg denne stilling”.
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Manager, Head of Real Estate & Mortgage Anne-Mette Knaack på tlf.nr.: 29990774 eller e-mail: [email protected].
Ansøgningsfrist er den 30. april 2022. Vi indkalder løbende til samtaler.
Om e-nettet
Hos e-nettet samler vi finanssektoren og digitaliserer Danmark. Vi udvikler unikke løsninger, som leverer konkret værdi til kunder, borgere og samfund.
Når en kunde skifter bank uden knas. Når en digital tinglysning sker med få klik. Når en bolighandel kører friktionsløst. Så har e-nettet bygget de usynlige løsninger, der leverer synlige gevinster til alle.
e-nettet er ejet af alle penge- og realkreditinstitutter i Danmark, og vi har gennem mere end 20 år været med til at drive digitaliseringen af Danmark. Det fortsætter vi med. Derfor er vores vision at styrke Danmarks førerposition som verdens bedst digitaliserede samfund.
Læs mere på e-nettet.dk/karriere, hvor du kan møde nogle af dine kommende kolleger.
Information og data
Denne ledige stilling har jobtypen "IT-chef", og befinder sig i kategorien "Informationsteknologi".
Arbejdsstedet er beliggende i København K.
Jobbet er oprettet på vores service den 21.1.2022, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.
Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
- IT-chef
- København K
- Lørdag den 30. april 2022
Lignende jobs
-
IT Manager
Har du solid erfaring med at lede større IT-projekter? Og drømmer du om at levere banebrydende IT-løsninger til samfundskritiske problemstillinger? Så er du måske vores nye kollega i rollen som IT .- IT-chef
- København
-
CLOSED - Team Manager - Service Delivery (People M...
THE POSITION IS NO LONGER VACANTAre you an experienced People Manager ready to lead and inspire a dynamic team in a fast-paced environment? On behalf of our client, a well-established inter..- IT-chef
- København
-
Senior Fullstack Engineer
Senior Fullstack Engineer Tembi Copenhagen Full-time Salary Competitive Tembi's Market Intelligence platform connects data from multiple industries and u..- IT-chef
- København
-
IT-Projektleder med drive til [xxxxx]
Har du lyst til at være en drivende kraft bag et af de vigtigste administrative programmer på [xxxxx]? Har du lyst til at arbejde på en af Danmarks største arbejdspladser? Har du erfaring med projektl..- IT-chef
- København
Statistik over udbudte jobs som it-chefer i København K
Herunder ser du udviklingen i udbudte it-chef i København K over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal it-chefer.
Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte it-chefer i København K over tid
Dato | Alle jobs som it-chefer |
---|---|
26. januar 2025 | 0 |
25. januar 2025 | 0 |
24. januar 2025 | 0 |
23. januar 2025 | 0 |
22. januar 2025 | 0 |
21. januar 2025 | 0 |
20. januar 2025 | 0 |
19. januar 2025 | 0 |
18. januar 2025 | 0 |
17. januar 2025 | 0 |
16. januar 2025 | 0 |
15. januar 2025 | 0 |
14. januar 2025 | 0 |
13. januar 2025 | 0 |
12. januar 2025 | 0 |
11. januar 2025 | 0 |
10. januar 2025 | 0 |
9. januar 2025 | 0 |
8. januar 2025 | 0 |
7. januar 2025 | 0 |
6. januar 2025 | 0 |
5. januar 2025 | 0 |
4. januar 2025 | 0 |
3. januar 2025 | 0 |
2. januar 2025 | 0 |
1. januar 2025 | 0 |
31. december 2024 | 0 |
30. december 2024 | 0 |
29. december 2024 | 0 |
28. december 2024 | 0 |
27. december 2024 | 0 |
Populære søgninger
Lignende søgeresultater
Business Controller
Cars Denmark
Se alle populære søgninger