Operationel It-sikkerhedschef

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

København Ø

Er du en dygtig leder med en brændende passion for operationel teknisk It-sikkerhed? Motiverer det dig at kunne gøre en forskel for Region Hovedstadens borgere og bidrage til at gøre syge mennesker raske?

Så har du en unik mulighed for at videreudvikle Region Hovedstadens sikkerhedsarbejde og dermed være med til at løse en vigtige samfundsopgave for mere end 1,8 millioner borgere i regionen.

Baggrunden for stillingen
I Center for It, Medico og Telefoni (CIMT) er vi knap 1.000 medarbejdere, der leverer sundhedsteknologi til Region Hovedstadens højteknologiske hospitaler. Vores fornemmeste opgave er at understøtte de mere end 44.000 ansatte med It, medicoudstyr og telefoni i høj kvalitet, med driftsstabilitet og solid sikkerhed.

Netop It-sikkerheden kræver ekstra fokus i en tid med et øget trusselsbillede for cyberkriminalitet rettet mod hele Danmarks sundhedssektor. Derfor øger Region Hovedstaden sikkerhedsindsatsen, så vi i fremtiden i endnu højere grad end i dag proaktivt kan imødegå de øgede It-trusler mod vores hospitaler.

CIMT samler derfor nu ansvaret for regionens operationelle It-sikkerhed i en ny selvstændig sektion - Operationel Sikkerhed. Sektionen skal blandet andet forebygge og håndtere sikkerhedshændelser samt fastlægge retningslinjer for, og udøve kontrol med, det daglige praktisk-tekniske sikkerhedsarbejde i regionen.

Til den nyoprettede sektion søger vi en Sikkerhedschef, som får til opgave at etablere og lede sektionen, der udover det eksisterende team skal styrkes yderligere med en række nye ansættelser.

Du skal kunne nikke genkendende til beskrivelsen som en inspirerende leder med en solid teknisk indsigt og forståelse, og så skal det motivere dig at løse den unikke opgave, det er at være chef for en nyoprettet sektion, som kommer til at udfylde en vigtig tværgående rolle i CIMT og i Region Hovedstaden.

Du vil indgå i et team med fire dygtige sektionschef-kollegaer og en enhedschef i CIMT-enheden Infrastruktur, der har ansvar for at vedligeholde og udvikle regionens store og komplekse fælles It-infrastruktur. Herudover vil du indgå i et tæt samarbejde med regionens CISO og Sektion for Informationssikkerhed.

Stillingens ansvarsområder
Vores nye Sikkerhedschef vil få ansvaret for at

  • etablere sektionen Operationel Sikkerhed, herunder definere strategisk retning for sektionen og rekruttere en række nye medarbejdere
  • varetage personaleansvar for sektionens medarbejdere
  • sikre varetagelse af operationelle sikkerhedsopgaver, herunder SOC (Security Operations Center) og SAC (Security Analytics Center), hvor sidstnævnte varetages af ekstern samarbejdspartner
  • gennemføre sikkerhedsvurderinger af såvel applikations- som infrastrukturarkitektur samt udarbejde løbende sikkerhedstiltag for og hærdning af pc’ere, servere, medico- og IOT-enheder m.fl.
  • indkøbe og implementere relevante sikkerhedsværktøjer til at understøtte sikkerhedsarbejdet
  • samarbejde bredt med både interne og eksterne interessenter, herunder de øvrige regioner
  • levere såvel generel som konkret beslutningsstøtte til regionens informationssikkerhedsledelse

Ledelsen i Infrastruktur arbejder som et team, og du får derfor ikke kun ansvaret for din egen sektion, men også et medansvar for at alle enhedens ansvarsområder samlet set fungerer optimalt og løbende udvikles i forhold til krav og behov.

Dine kvalifikationer
Den sikkerhedsindsats, vi i Infrastruktur leverer, skal blandt andet sikre, at klinikernes vigtige arbejde til enhver tid afskærmes for sikkerhedshændelser som for eksempel konsekvenser fra hackerangreb – noget, der i særdeleshed er vigtigt i tider som disse, hvor sundhedsvæsenet er under pres. Derfor er det afgørende, at du brænder for at sikre de bedste arbejdsvilkår på den meste sikre måde for dem, som det hele handler om – nemlig regionens hospitaler og patienter.

Faglig forventer vi, at du

  • har arbejdet med It-sikkerhedsområdet i en årrække – gerne i en større organisation
  • har en ledelsesmæssig baggrund med stor erfaring i personaleledelse og - udvikling samt kontinuerlig strategisk udvikling af dit fagområde
  • har en teoretisk relevant uddannelsesbaggrund suppleret med uddannelse indenfor It-sikkerhed
  • gennem din karriere har opbygget en stor erfaring fra lignende stillinger og et stærkt netværk indenfor sikkerhed
  • har planlægning og opfølgning på mål/strategi, opgaver, ressourceforbrug og økonomi mv. som en naturlig del af din værktøjskasse
  • er en stærk formidler, der evner at sælge dine budskaber skriftligt såvel som mundtligt, og indgå i den samarbejdende dialog med interessenter

Vi kræver ikke nødvendigvis, at du er teknisk specialist, men forventer, at du har en solid teknisk viden, så du ud fra et sikkerhedsperspektiv kan gennemskue tekniske infrastrukturelle problemstillinger og sparre med enhedens meget kompetente teknikere og arkitekter.

Personligt forventer vi, at du

  • kan holde hovedet koldt i pressede situationer – også når der er meget på spil for klinikere og patienter
  • evner den svære kunst at balancere mellem sikkerhedskrav, økonomi og hensynet til effektiv It-understøttet behandling af patienterne
  • er helhedsorienteret og forstår vigtigheden af at søge konsensus uden at gå på kompromis med eksekvering og handlekraft
  • er relationelt stærk med en empatisk og respektfuld adfærd samt en god situationsfornemmelse
  • er imødekommende og evner at tage ansvar for den gode energi og trivsel i sektionen og i enheden

Vi tilbyder
Med stillingen som Sikkerhedschef tilbyder vi et særdeles spændende lederjob med en unik mulighed for at opbygge en højt prioriteret sektion, der skal understøtte fremtidens digitaliserede sundhedsvæsen. Vi har en spændende og kompleks It-installation, hvor høj sikkerhed spiller en central rolle.

Derudover tilbyder vi et job i en dynamisk og ambitiøs organisation med mange muligheder for at gøre en forskel. Du bliver del af en arbejdsplads med dygtige, specialiserede kolleger, hvor der er samarbejde på tværs, højt til loftet og et uformelt miljø, hvor vi synes det (også) skal være sjovt at gå på arbejde.

Yderligere oplysninger
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Infrastrukturchef Allan Christiansen på mobil: 2463 5603 eller på mail: [email protected].

Du kan læse mere om Region Hovedstaden, CIMT og enheden Infrastruktur her.

Ansættelsesforhold
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst med mulighed for forhandling af eventuelle tillæg, der modsvarer dine kvalifikationer.

Arbejdstiden er på 37 timer ugentligt. Arbejdsstedet i Infrastruktur er Borgervænget 3, 2100 København Ø.

Ansøgningsprocedure
Send din ansøgning, CV og uddannelsesbevis samt andre relevante dokumenter gennem vores online rekrutteringssystem.

Ansøgningsfristen er den 18. maj 2020.

Vi ønsker at besætte stillingen hurtigst muligt.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "IT-chef", og befinder sig i kategorien "Informationsteknologi".

Arbejdsstedet er beliggende i København Ø.

Jobbet er oprettet på vores service den 22.4.2020, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • IT-chef
  • København Ø
  • Mandag den 18. maj 2020

Lignende jobs

  • IT Manager

    Har du solid erfaring med at lede større IT-projekter? Og drømmer du om at levere banebrydende IT-løsninger til samfundskritiske problemstillinger? Så er du måske vores nye kollega i rollen som IT .
    • IT-chef
    • København
    Få mere info
  • CLOSED - Team Manager - Service Delivery (People M...

    THE POSITION IS NO LONGER VACANTAre you an experienced People Manager ready to lead and inspire a dynamic team in a fast-paced environment? On behalf of our client, a well-established inter..
    • IT-chef
    • København
    Få mere info
  • It-systemkoordinator til sundhedsområdet i [xxxxx]

    Vil du være bindeled mellem it, forretning og it-leverandører i en samfundsbærende organisation med ca. 4.500 medarbejdere? Kan du være med til at omsætte forretningens ønsker til it-understøttelse..
    • IT-chef
    • København K
    Få mere info
  • [xxxxx] søger Head of IT Security

    -- [xxxxx] søger Head of IT Security -- Vil du som ansvarlig for IT Governance og informationssikkerhed være med til at skabe en strategi, der sikrer et solidt fundament for sikker brug af da..
    • IT-chef
    • København K
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som it-chefer i København Ø

Herunder ser du udviklingen i udbudte it-chef i København Ø over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal it-chefer.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte it-chefer i København Ø over tid

Dato Alle jobs som it-chefer
26. december 2024 0
25. december 2024 0
24. december 2024 0
23. december 2024 0
22. december 2024 0
21. december 2024 0
20. december 2024 0
19. december 2024 0
18. december 2024 0
17. december 2024 0
16. december 2024 0
15. december 2024 0
14. december 2024 0
13. december 2024 0
12. december 2024 0
11. december 2024 0
10. december 2024 0
9. december 2024 0
8. december 2024 0
7. december 2024 0
6. december 2024 0
5. december 2024 0
4. december 2024 0
3. december 2024 0
2. december 2024 0
1. december 2024 0
30. november 2024 0
29. november 2024 0
28. november 2024 0
27. november 2024 0
26. november 2024 0