Chef for KAKI

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Korsør

Multi Domain Operations, DeMars, portaler, BI-løsninger, applikationer, IT arkitektur, koncernfælles netværk og telefonisystemer, server- desktopinfrastruktur og Cyberforsvar!

Lyder det interessant? Det er det også! Hvis du kan lede ca. 300 skarpe medarbejdere gennem andre chefer, så er det måske dig, vi leder efter som chef for Kapacitetsansvarlig Koncern IT (KAKI).

Om os

KAKI i Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse har som den øverste tekniske myndighed i Forsvarsministeriets koncern systemansvaret for de tilknyttede materiel og softwarekapaciteter. Divisionen varetager den overordnede opgave vedrørende anskaffelse, drift og bortskaffelse samt sikkerhed (herunder Cyberforsvar) for blandt andet Forsvarets koncernfælles netværk, telefonisystemer samt tilhørende applikationer.

Chefen har ansvaret for fire afdelinger bestående af i alt 19 sektioner, ud over divisionens koordinationsafdeling. Divisionen består af ca. 300 medarbejdere, med en bred fordeling inden for forskellige kompetencer, samt civile og militære.

Om stillingen

Som divisionschef er du ansvarlig for divisionens materiel- og softwarekapaciteter, hvor den overvejende del er koncernfælles. Systemer der både skal understøtte koncernen i fredstid, men ligeledes under krise og konflikt. Du vil desuden dels fungere som styregruppeformand ved udvalgte IT projekter; dels være styrelseschefens nærmeste rådgiver i tekniske og kommercielle spørgsmål inden for divisionens områder. Endvidere udgør du en del af den daglige ledelse af Forsvarsministeriets it-konsoliderings- og transformationsprogram PIT der andrager ca. 450 medarbejdere. Herunder har du ansvaret for al drift af alle løsninger under konsolidering.

Opgaven som divisionschef dækker et fagligt bredt område med en stor kontaktflade nationalt såvel som internationalt – militærfagligt såvel som kommercielt. Du vil selvstændigt få ansvaret for ledelse, koordinering og prioritering af opgaveløsningen, der både er mangfoldig og varieret.
Stillingen slås op, idet den nuværende stillingsindehavers åremålskontrakt udløber.

Om dig

Du har en baggrund med cheferfaring fra bred og varierende tjeneste, enten civilt og/eller militært inden for IT, gerne fra Forsvarsministeriets område. Herigennem har du opbygget et solidt kendskab til IT, Forsvaret og dets operative kapaciteter og vilkårene for deres anvendelse. En viden du supplerer med grundig forståelse for både det værnsfælles område og dynamikkerne på det politiske niveau. Henset til stillingens karakter og en række betydelig udviklingsaktiviteter med tilhørende betydelige portefølje i divisionen og på tværs af Ministerområdet, er erfaring på niveauet at foretrække.

Der vil blive lagt vægt på gode ledelses- og samarbejdsevner, en helhedsorienteret forståelse for Forsvarets virke og stærke analytiske anlæg. Det forventes, at du tager ansvar, er handlekraftig, innovativ, beslutningsdygtig og vedholdende. Du kan kommunikere klart og præcist både skriftligt og mundtligt på dansk og engelsk.

Du udstråler autoritet, er struktureret og omstillingsparat. Du skaber resultater gennem en sikker evne til at nedbryde og formidle opgaver gennem dine underlagte chefer, som du vægter at motivere og udvikle. Du kan bevare overblikket i en travl og omskiftelig hverdag, hvor dine daglige beslutninger kan have direkte indflydelse på Forsvarets evne til at løse sine opgaver. I den forbindelse trives du med at balancere interessenters ønsker og behov i spændingsfeltet mellem politiske rammer og operative hensyn, uden at tabe målet af syne.

En af dine vigtigste kvalifikationer er dit helhedssyn, hvor du formår at tænke ministerområdets udvikling
og drift ind i virket for dit ansvarsområde i overensstemmelse med Forsvarsministeriets mission og vision.

Du har strategisk udsyn og evner at motivere og inspirere til nytænkning og udvikling, ligesom du formår at omsætte ideer og tanker til konkret handling og rådgivning for både myndigheder og medarbejdere.

Ansættelsesvilkår

Stillingen er indplaceret i løngruppe 2 i henhold til rammeaftalen om kontraktansættelse af chefer i staten. Der vil være mulighed for at forhandle tillæg efter kvalifikationer, og der er mulighed for ansættelse på åremål.

Hvis du i forvejen er tjenestemand, kan ansættelsen efter en konkret vurdering ske som tjenestemand, hvorefter den lønmæssige indplacering vil ske i lønramme 38.

Dit daglige tjenestested er Helseholmen 1 i Hvidovre.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Det betyder blandt andet, at du skal kunne sikkerhedsgodkendes til COSMIC TOP SECRET og opretholde denne gennem hele dit ansættelsesforhold.

Kontakt og ansøgning
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte vicedirektør Brigadegeneral Christian Brejner Ishøj på telefon 25 55 25 48. Har du spørgsmål til løn og ansættelsesforhold, kan du kontakte HR-Konsulent Anja Baldorf på telefon 3266 5142.

Vi vil bede dig søge stillingen via linket. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale.

Ansøgningen skal stiles til Dronningen, hvis du i forvejen er tjenestemand, medmindre du allerede er indplaceret i lønramme 38.

Ansøgningsfristen er d. 10. januar 2022 og samtaler forventes afholdt i januar 2022. Stillingen er til besættelse snarest muligt.

Forsvarsministeriets koncern er en mangfoldig arbejdsplads, og vi vil gerne afspejle det omkringliggende samfund. Vi opfordrer derfor alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen, fordi vi tror på, at forskellighed styrker opgaveløsningen gennem dynamik og nytænkning.

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) fungerer som materielfagligt videnscenter og logistisk myndighed. I samarbejde med Forsvarskommandoen med underliggende kommandoer sikrer FMI rettidig støtte og forsyninger til Forsvarets igangværende operationer i ind- og udland. Det er FMI opgave at anskaffe, vedligeholde og videreudvikle materielkapaciteter for alle Forsvarets myndigheder lige fra kampvogne, skibe og jagerfly til støvler, feltrationer og lommeknive. FMI er en styrelse under Forsvarsministeriet og administrerer ca. en tredjedel af det samlede forsvarsbudget. Pengene bliver brugt til at yde den bedst mulige støtte til især de udsendte styrker og operative enheder.

JOB I FORSVARET
Forsvaret er en stor og anderledes arbejdsplads, der beskæftiger over 23.500 mænd og kvinder. Vi arbejder for en fredelig og demokratisk udvikling i verden og et sikkert samfund i Danmark – og der er 7.000 af os, der gør det uden uniform.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "IT-chef", og befinder sig i kategorien "Informationsteknologi".

Arbejdsstedet er beliggende i Korsør.

Jobbet er oprettet på vores service den 17.12.2021, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • IT-chef
  • Korsør
  • Mandag den 10. januar 2022

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som it-chefer i Korsør

Herunder ser du udviklingen i udbudte it-chef i Korsør over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal it-chefer.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte it-chefer i Korsør over tid

Dato Alle jobs som it-chefer
27. november 2024 0
26. november 2024 0
25. november 2024 0
24. november 2024 0
23. november 2024 0
22. november 2024 0
21. november 2024 0
20. november 2024 0
19. november 2024 0
18. november 2024 0
17. november 2024 0
16. november 2024 0
15. november 2024 0
14. november 2024 0
13. november 2024 0
12. november 2024 0
11. november 2024 0
10. november 2024 0
9. november 2024 0
8. november 2024 0
7. november 2024 0
6. november 2024 0
5. november 2024 0
4. november 2024 0
3. november 2024 0
2. november 2024 0
1. november 2024 0
31. oktober 2024 0
30. oktober 2024 0
29. oktober 2024 0
28. oktober 2024 0