Informationssikkerhedsansvarlig til [xxxxx] i Aabenraa eller København

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Hele Sjælland

Brænder du for at arbejde med informationssikkerhed i en spændende organisation i rivende udvikling? Ønsker du at stå i spidsen for at løfte modenheden indenfor informationssikkerhed til et endnu højre niveau i familieretshuset?

Hvis svaret er ja, så har vi det helt rigtige job til dig.

Som fagansvarlig for informationssikkerhed i familieretshuset kommer du til at stå du i spidsen for det videre arbejde med informationssikkerhed. Som faglig ansvarlig for området varetager du implementering og løbende forbedring indenfor samtlige områder af ISO 27001 på tværs af alle forretningsområder i familieretshuset.

Om arbejdsopgaverne

Dine arbejdsopgaver bliver at planlægge og drive modenheds- og forbedringsaktiviteter indenfor informationssikkerhed samt bidrage til driften af allerede implementerede tiltag.

Du vil skulle varetage den videre udvikling og drift af familieretshusets ledelsessystem indenfor informationssikkerhed (ISMS). Du vil dermed få en central rolle i forhold til informationssikkerheds­udvalget og ledelsen i familieretshuset, hvor din opgave bliver at facilitere udvalgets arbejde samt understøtte udvalget og ledelsen med råd og vejledning indenfor dit fagområde.

Du vil sammen med din kollega i informationssikkerhedsteamet få en vigtig rolle i forhold til kontinuerligt at øge alle ansattes opmærksomhed omkring informationssikkerhed igennem regelmæssige og velgennemførte informationskampagner. En vigtig del af dette arbejde bliver at bidrage til familieretshusets akademi med relevante uddannelsesmoduler inden for sikkerhed.

Dit ansvarsområde vil ydermere dække risikostyring, vedligehold af og afprøvning af beredskabsplaner, opfølgning på revision, gennemføre audit samt udarbejdelse af intern og ekstern rapportering.

Du vil have samarbejde med Statens IT samt familieretshusets øvrige IT-leverandører omkring sikkerheden i vores infrastruktur og projekter. Du vil ydermere have mulighed for at deltage i relevante statslige fora for informationssikkerhed.

Informationssikkerhedsteamet består foruden dig af familieretshuset informationssikkerhedskoordinator, som opgaverne skal løses i tæt samarbejde med. Organisatorisk er sikkerhedsafdelingen en del af afdelingen IT & Forretningsudvikling med i alt 24 medarbejdere, hvor vi arbejder sammen om at understøtte vores kolleger i familieretshuset på den bedste mulige måde med digitalisering, forretningsudvikling og informations­sikkerhed.

Om dig

Du har en relevant akademisk uddannelse. Du har gerne erfaring inden for informationssikkerhed fra en lignende organisation.

Uanset hvilken baggrund og erfaring du har, så er det vigtigt, at du brænder for arbejde med informationssikkerhed og har lysten og modet til at stå i spidsen for et af de vigtigste forandringsprojekter i familieretshuset.

Du skal have et stort drive og være klar på at blive udfordret. Samtidig får du rig mulighed for at sætte dit præg på egen hverdag og egne opgaver. Du skal have lyst til at arbejde på alle organisatoriske niveauer og med alle familieretshusets forskellige faggrupper.

Konkret forestiller vi os, at du besidder (nogle af) følgende faglige kvalifikationer:

  • Kendskab til ISO 2700x, IT og ITIL
  • Grundlæggende kendskab til GDPR
  • Du er selvkørende, men anerkender vigtigheden af at være en del af et team
  • Du er struktureret og analytisk
  • Gode samarbejds- og kommunikationsevner – på alle niveauer i organisationen
  • God til at omsætte teori til praksis – på en simpel og letforståelig måde samt tilpasset forskellige organisatoriske målgrupper
  • Følger interesseret med i udviklingen indenfor informationssikkerhed
  • Kendskab til og erfaring med projektledelse
  • Evt. certificeringer indenfor informationssikkerhed

Hvad tilbyder familieretshuset

Du bliver en del af en inspirerende og ambitiøs organisation i rivende udvikling. Vi tilbyder et spændende job med store faglige udfordringer og med rig mulighed for at skabe resultater. Samtidig vil det være et job med mulighed for at præge egne opgaver og med høj grad af fleksibilitet i arbejdstilrettelæggelsen. Vi understøtter gerne dine udviklingsmuligheder, og du har selv rig mulighed for at præge retningen.

Aftale om flekstid, som kan anvendes under hensyntagen til arbejdets tilrettelæggelse samt en gunstig pensionsordning er en naturlig del af jobbet.

Tonen i vores afdeling er uhøjtidelig, vi bakker hinanden op, og vi er gode til at grine sammen – også når vi har travlt.

Ansættelsesvilkår

Ansættelsesområdet vil være Social- og Ældreministeriet med tilhørende institutioner. Du vil blive omfattet af gældende overenskomst.

Ansættelsesstedet er familieretshuset i Aabenraa, der vil i et vist omfang være rejseaktivitet til de øvrige lokationer rundt omkring i Danmark.

Stillingen er på fuld tid med tiltrædelse snarest.

Vil du vide mere?

Hvis du har yderligere spørgsmål er du meget velkommen til at kontakte funktionsleder Peter Carlsen på mobilnummer 61 82 77 01.

Du kan læse mere om familieretshuset på familieretshuset.dk

Ansøgning

Hvis du er interesseret i stillingen, beder vi dig sende ansøgning, cv samt anden relevant dokumentation elektronisk via stillingsopslaget på familieretshusets hjemmeside senest den 14. april 2021.

Vi forventer at holde 1. ansættelsessamtaler den 19. april 2021 og en evt. 2. samtale den 21. april 2021.

Vi ønsker en medarbejdersammensætning, der afspejler det omgivende samfund. Derfor opfordrer vi alle, uanset personlig baggrund, til at søge.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "IT-sikkerhedsspecialist", og befinder sig i kategorien "Informationsteknologi".

Arbejdsstedet er beliggende i Hele Sjælland

Jobbet er oprettet på vores service den 26.3.2021, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • IT-sikkerhedsspecialist
  • Hele Sjælland

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som it-sikkerhedsspecialister i Hele Sjælland

Herunder ser du udviklingen i udbudte it-sikkerhedsspecialist i Hele Sjælland over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal it-sikkerhedsspecialister i Hele Sjælland.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte it-sikkerhedsspecialister i Hele Sjælland over tid

Dato Alle jobs som it-sikkerhedsspecialister
26. december 2024 22
25. december 2024 22
24. december 2024 22
23. december 2024 21
22. december 2024 20
21. december 2024 21
20. december 2024 21
19. december 2024 22
18. december 2024 20
17. december 2024 16
16. december 2024 12
15. december 2024 13
14. december 2024 14
13. december 2024 12
12. december 2024 12
11. december 2024 13
10. december 2024 10
9. december 2024 9
8. december 2024 9
7. december 2024 9
6. december 2024 9
5. december 2024 11
4. december 2024 8
3. december 2024 8
2. december 2024 8
1. december 2024 10
30. november 2024 10
29. november 2024 14
28. november 2024 14
27. november 2024 16
26. november 2024 18