Vil du være ekspert i fingeraftryk og ansigtssammenligning hos Nationalt ID-center?

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

København K

Kunne du tænke dig at arbejde med spændende emner i rivende udvikling på et område, der er præget af et stærkt fagligt miljø, og som samtidig er genstand for stor politisk interesse? Nationalt ID-center søger 3 medarbejdere til centerets biometriteam.

Lidt om alt det vi tilbyder
Du kommer til at være en del af Nationalt ID-center, som er et uafhængigt kompetencecenter på ekspertniveau, hvis formål er at styrke sikkerheds- og kontrolindsatsen på udlændingeområdet. Nationalt ID-center er organisatorisk en del af Hjemrejsestyrelsen.

Nationalt ID-centers primære opgave er at yde rådgivning og bistand til danske myndigheder i forhold til spørgsmål om fastlæggelse og kontrol af udlændinges identitet. Centeret har derfor et dokumentteknisk laboratorium, som på ekspertniveau kan ægthedsvurdere ID-dokumenter, ligesom centeret også har et biometri-team, som består af ansigtssammenlignings- og fingeraftrykseksperter, der afgiver udtalelser i sager, hvor fingeraftryk og ansigtssammenligning bidrager til identitetsfastlæggelsen. Derudover har centeret en central rolle i at sikre, at trends, erfaringer og risikovurderinger fra relevante lande gøres tilgængelige for de relevante myndigheder, ligesom en af centerets kerneopgaver er at koordinere et overordnet og tværgående myndighedssamarbejde på ID-området. Herudover indhenter og formidler centeret også ID-relateret information.

Nationalt ID-center udbyder også ID-kurser for at sikre, at relevante danske myndigheder har de nødvendige kompetencer på ID-området, ligesom centeret bistår danske diplomatiske repræsentationer med at styrke deres kapacitet på kontrol- og sikkerhedsområdet gennem både teknisk bistand og undervisning inden for ID-relaterede forhold.

Nationalt ID-center skal desuden fremover varetage en række nye opgaver vedrørende kontrol af fingeraftryk i Eurodac-databasen med henblik på at overholde Danmarks forpligtelser ifølge Eurodac-forordningen. Det er bl.a. til varetagelse af denne opgave, at Nationalt ID-center nu søger yderligere medarbejdere til centerets biometriteam.

I Nationalt ID-center er vi 31 engagerede medarbejdere med forskellig uddannelsesmæssig baggrund, der varetager en bred vifte af opgaver i en til tider hektisk hverdag. Vi er kendetegnet ved at være et fællesskab, hvor fagligheden er i højsædet. Vores hverdag er præget af et godt samspil på tværs af fagligheder, og vores omgangstone er uformel.

Du skal arbejde som fingeraftryks- og ansigtssammenligningsekspert og derved understøtte udlændingemyndighederne i deres brug af biometri i forbindelse med identitetsfastsættelsen af udlændinge. Det er en opgave, der kræver en høj grad af nøjagtighed og sans for detaljer kombineret med evnen til at formidle specialistviden på en tilgængelig måde.

Hvis du ikke har erfaring med fingeraftryk og ansigtssammenligning, vil du skulle gennemgå et længere uddannelsesforløb på ekspertniveau i forbindelse med din ansættelse i Nationalt ID-center. Uddannelsesforløbet vil muligvis indebære kortere udlandsophold, og meget af uddannelsen vil foregå på engelsk.

På sigt skal du også deltage som underviser i Nationalt ID-centers ansigtssammenligningskurser, herunder deltage i centerets arbejde med at yde teknisk bistand til danske repræsentationer i forhold til deres ID-relaterede arbejde.

Vores forventninger til dig
Du har en relevant uddannelsesmæssig baggrund, der gør dig i stand til at tilegne dig ny viden på et højt specialiseret område, og du har en interesse for at arbejde med opgaver, hvor en struktureret tilgang og fokus på detaljer er afgørende. Det kan f.eks. være i form af, at du har tidligere træning og erfaring inden for området, men det kan også være, at du har en anden relevant uddannelsesmæssig baggrund kombineret med en teknisk interesse. Det vil være relevant, men ikke en forudsætning, hvis du har erfaring med digital billedanalyse eller billedbehandling.

Uafhængigt af din uddannelsesmæssige baggrund eller tidligere erfaring er det vigtigt, at du har et stort ønske om at blive ekspert inden for dette område, og at du ser stillingen som en mulighed for at udvikle dig fagligt inden for et højt specialiseret område.

Du brænder for at arbejde med et vigtigt område, som er i rivende udvikling, og vi forventer, at du:

  • arbejder struktureret, analytisk og har sans for detaljer
  • har stort drive, er løsningsorienteret, og kan lide at udvikle nye arbejdsmetoder
  • er god til at kommunikere og kan formidle kompliceret stof til en forskelligartet målgruppe på både dansk og engelsk
  • er engageret, fleksibel og formår at have mange bolde i luften, uden at miste humør og overblik
  • kan arbejde selvstændigt, samtidig med, at du bidrager til at sikre et godt samarbejde med både kollegaer og samarbejdspartnere

Vi lægger stor vægt på videndeling og samarbejde på tværs af faggrænser, og det er derfor vigtigt, at du er klar til at møde både faglige udfordringer, foranderlige arbejdsopgaver og en bred daglig interaktion med alle centerets medarbejdere. Du skal også have lyst og mulighed for at deltage på udenlandsrejser, også til lande uden for Europa.

Yderligere information
Afhængigt af din uddannelsesbaggrund ansættes du i Udlændinge- og Integrationsministeriets koncern efter enten OAO-S-Fællesoverenskomsten og HK-overenskomsten eller overenskomst mellem Finansministeriet og relevant organisation. Der er mulighed for at forhandle tillæg, der matcher dine kvalifikationer.

Du skal opnå sikkerhedsgodkendelse til ”HEMMELIGT” for at arbejde i denne stilling, og opretholde denne under hele din ansættelse. Du kan læse om, hvordan vi behandler dine persondata her

Nationalt ID-center vil fra efteråret 2020 have adresse hos Hjemrejsestyrelsen, Birkerød Kongevej 4, 3460 Birkerød.

Har du spørgsmål i øvrigt, er du velkommen til at kontakte chef for Nationalt ID-center, Jakob Dam Glynstrup, på telefonnummer 22 73 48 98 eller på e-mail [email protected].

Vi forventer at holde samtaler i uge 37 og 38. Du vil som led i ansættelsesprocessen skulle gennemgå en test for farveblindhed og dybdesyn samt forskellige tests i mønstergenkendelse og ansigtssammenligning.

Ligestilling i alle dens aspekter er vigtig. Derfor opfordres alle interesserede uanset etnisk tilhørsforhold, religion, køn, alder og lign. til at søge stillingen. Udlændinge- og Integrationsministeriet er medlem af Foreningen Nydansker.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "IT-sikkerhedsspecialist", og befinder sig i kategorien "Informationsteknologi".

Arbejdsstedet er beliggende i København K.

Jobbet er oprettet på vores service den 17.8.2020, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • IT-sikkerhedsspecialist
  • København K

Lignende jobs

  • Looking for Cybersecurity professionals

    At EY, you’ll have the chance to build a career as unique as you are, with the global scale, support, inclusive culture to become the best version of you. And we’re counting on your unique voice an..
    • IT-sikkerhedsspecialist
    • Frederiksberg
    Få mere info
  • Informationssikkerheds- og databeskyttelseskonsule...

    Vil du have en central rolle med at beskytte vores data og sikre GDPR-rettigheder for studerende og medarbejdere på [xxxxx]? Så læs videre, for vi søger en erfaren informat..
    • IT-sikkerhedsspecialist
    • København N
    Få mere info
  • Databeskyttelsesjurist med interesse for digitalis...

    Er du en engageret og dygtig jurist? Har du lyst til at arbejde med digitalisering og sundhedsdata med fokus på databeskyttelse og offentlig ret? Og vil du være en del af et digitalt sundhedsvæsen .
    • IT-sikkerhedsspecialist
    • København
    Få mere info
  • IT Security Project Specialist

    Lenus is looking for a new IT Security and Governance Specialist for our Copenhagen Office. Join the health revolution!At Lenus, our mission is to make the world a healthier and happier place..
    • IT-sikkerhedsspecialist
    • København
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som it-sikkerhedsspecialister i København K

Herunder ser du udviklingen i udbudte it-sikkerhedsspecialist i København K over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal it-sikkerhedsspecialister.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte it-sikkerhedsspecialister i København K over tid

Dato Alle jobs som it-sikkerhedsspecialister
24. december 2024 0
23. december 2024 0
22. december 2024 0
21. december 2024 0
20. december 2024 0
19. december 2024 0
18. december 2024 0
17. december 2024 0
16. december 2024 0
15. december 2024 0
14. december 2024 0
13. december 2024 0
12. december 2024 0
11. december 2024 0
10. december 2024 0
9. december 2024 0
8. december 2024 0
7. december 2024 0
6. december 2024 0
5. december 2024 0
4. december 2024 0
3. december 2024 0
2. december 2024 0
1. december 2024 0
30. november 2024 0
29. november 2024 0
28. november 2024 0
27. november 2024 0
26. november 2024 0
25. november 2024 0
24. november 2024 0