Konsulent til formidling af informationssikkerhed på Hospitalsenhed Midt

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Midtjylland

Har du lyst til at rådgive, undervise og afholde workshops om informationssikkerhed? Kan du både være den lokale ekspert i komplekse regler og samtidig formidle dem på en letforståelig måde? Og har du lyst til at gøre det hele i tæt samarbejde med læger, sygeplejersker, lægesekretærer og andre faggrupper med stærk sundhedsprofessionel kultur og faglighed?

Så er du måske vores nye persondatakonsulent.

Informationssikkerhed i hospitalsvæsenet
Tilliden mellem patient og behandler er en hjørnesten i det danske sundhedsvæsen. I hospitalsvæsenet behandler vi oplysninger om patienternes helbred i dyb fortrolighed og følsomme persondata må under ingen omstændigheder deles med uvedkommende. Samtidig er det en forudsætning for at yde den bedste behandling, at de relevante oplysninger er let tilgængelige for de sundhedspersoner, som deltager i behandlingen.

Den øgede digitalisering i sundhedsvæsenet har givet sundhedspersoner nemmere og bedre adgang til den relevante viden, øget patientsikkerheden og understøtter forskning. Men digitalisering øger også kravene til medarbejdernes kompetencer og forståelse af komplekse regler.

Som led i informationssikkerhedsarbejdet søsætter vi i foråret 2021 et nyt initiativ, som skal styrke den lokale forankring og kendskab til informationssikkerhed lokalt på vores hospitaler og institutioner. Det gør vi, fordi en god sikkerhedskultur kræver en lokal tilstedeværelse. Initiativet er en del af Region Midtjyllands samlede indsats med awareness, som kort beskrevet omhandler arbejdet med at styrke medarbejdernes viden og opmærksomhed om informationssikkerhed.

Om stillingen
Til at implementere initiativer på Hospitalsenhed Midt søger vi derfor en persondatakonsulent. På Hospitalsenhed Midt er der gennemført en implementeringsindsats i 2018-2019 som følge af persondataforordningen, der trådte i kraft i maj 2018. Dette er nu afsættet for en udvidet indsats for implementering og opmærksomhed på informationssikkerhed.

Dine primære opgaver deler sig i fire grupper:

1) Undervisning og udbredelse af kompetencer og viden om informationssikkerhed, herunder opbygning af undervisningsforløb og gennemførelse af undervisning og evaluering af deltagernes udbytte. Vi tilbyder til dette sparring fra kolleger i Region Midtjyllands informationssikkerhedsteam og hospitalets uddannelsesstab.

2) Opsøgende arbejde i alle afdelinger og centre på Hospitalsenhed Midt med henblik på at understøtte implementering af afdelingernes handlingsplaner for informationssikkerhed.

3) At være Hospitalsenhed Midts tovholder og kontaktperson inden for informationssikkerhed, herunder at svare på spørgsmål om sikkerhedsproblemstillinger fra hospitalets afdelinger og centre samt koordinering og implementering af løsninger på konkrete sikkerhedsproblemstillinger, typisk i samarbejde med Sundheds-It og It.

4) At være Hospitalsenhed Midts sikkerhedskontaktperson for Informationssikkerhedsfunktionen i Region Midtjylland, herunder at medvirke til awareness-kampagners udbredelse i Hospitalsenhed Midt, implementering af regionale retningslinjer i daglige arbejdsgange i kliniske afdelinger og hjælp til håndtering af borgeres indsigts- og sletteanmodninger.

Du vil have din daglige arbejdsplads på Hospitalsenhed Midt og blive tilknyttet teamet i Ledelsessekretariatet i Administrationen, som er placeret på Regionshospitalet Viborg. Herfra vil du også have udkørende funktion til hospitalerne i Silkeborg, Hammel, Skive og Lemvig.

Det faglige ansvar for stillingen ligger i Digital Forvaltning i Regionssekretariatet i Region Midtjylland, mens det daglige, almindelige ledelsesansvar ligger lokalt ved kommunikations- og sekretariatschefen, der er leder af Ledelsessekretariatet ved Hospitalsenhed Midt.
I alle opgaver vil du blive støttet af og kan søge sparring hos dine kolleger.

Dine opgaver og vores forventninger til dig samt afsættet for indsatsen er beskrevet i en uddybet funktionsbeskrivelse og resultatkontrakt indgået mellem Hospitalsenhed Midt og Regionssekretariatet.

Om dig
Vi lægger vægt på, at du har:
  • En mellemlang eller lang videregående uddannelse inden for enten sundhedsområdet eller det samfundsvidenskabelige område
  • Erfaring med undervisning/rådgivning/formidling
  • Erfaring med informationssikkerhed eller tæt kendskab hertil
  • Erfaring fra eller kendskab til sundhedsvæsenet
  • Erfaring med projekt- og procesledelse, herunder opfølgning på fastsatte konkrete mål
  • Forståelse for og lyst til at arbejde i en politisk ledet organisation


Blandt dine personlige egenskaber vil vi kigge særligt efter, om du:
  • Har gode kommunikationsevner og er i stand til at videreformidle et svært budskab på en letforståelig måde, så ledere og medarbejdere på hospitaler let kan tilgå den viden
  • Har et stærkt facilitator-gen og kreativ tilgang til undervisning
  • Er god til at opbygge relationer og leve dig ind i hospitalets hverdag
  • Er nysgering, udadvendt og trives med at være kontaktsøgende i dit arbejde
  • Har lyst til at være "ude i marken"
  • Er god til at strukturere og koordinere
  • Har et godt humør, der passer ind i et uhøjtideligt miljø


Hvem er vi
Hospitalsenhed Midt er det næststørste hospital i Region Midtjylland og består af hospitalerne i Viborg, Silkeborg, Hammel, Skive samt sengeafsnit på hospitalet i Lemvig. Hospitalsenhed Midt har et årligt budget på 2,3 milliarder kroner og 4.400 ansatte fordelt på de fem hospitaler med i alt 21 afdelinger og centre. Hospitalsenhed Midt udskriver hvert år flere end 50.000 patienter og behandler og udreder mere end 350.000 patienter ambulant.

Administrationen i Hospitalsenhed Midt består af fem stabe: Ledelsessekretariatet, Sundheds-It, HR, Økonomi og Plan samt Kvalitet og Forskning. Administrationen har godt 100 ansatte.

Ledelsessekretariatet består af Sekretariatet og Kommunikation. Sekretariatet bistår bl.a. med juridiske opgaver, møde- og ledelsesbetjening, planlægningsopgaver, postbehandling og journalisering mv. Kommunikationsteamet understøtter hospitalsenheden med kommunikative opgaver både internt og eksternt. Der er 15 fastansatte samt 1-2 praktikanter og elever i Ledelsessekretariatet.

Formelt bliver du ansat i informationssikkerhedsteamet i Digital Forvaltning, men udlånt til Hospitalsenhed Midt, hospitalerne i Viborg, Silkeborg, Hammel, Skive og Lemvig, med daglig reference til kommunikations- og sekretariatschefen i Administrationen på Hospitalsenhed Midt.

Digital Forvaltning har til formål at fremme digitaliseringen i Region Midtjylland samt at sikre, at der arbejdes systematisk med regionens informationssikkerhedspolitik i hele regionen inden for en fælles ramme. I den forbindelse er informationssikkerhedsteamet en del af regionens informationssikkerhedsfunktion, der desuden består af medarbejdere fra Juridisk kontor, samt it-sikkerhedsfunktionen og stabsmedarbejdere i It. De forskellige afdelinger har hver sine primære arbejdsområder, men arbejder sammen for at løse opgaverne bedst muligt.

Digital Forvaltning er en del af Regionssekretariatet, der blandt andet varetager sekretariatsbetjening af regionsrådet og direktionen. Regionssekretariatet har desuden en koordinerende rolle i forhold til den samlede regionsadministration og i den forbindelse en række tværgående projekter og opgaver.

Vi tilbyder
Hospitalsenhed Midt tilbyder faglige og personlige udviklingsmuligheder i tæt samspil med både administrative og sundhedsfaglige kolleger i et job med stor berøringsflade i hele hospitalsenheden. Hverdagen er travl og humøret godt. Der er både plads til grin og tid til at tage godt i mod nye kolleger. Dine nærmeste kolleger bliver vores juridiske konsulent og AC-team, og der vil blive arrangeret korte status- og sparringsmøder ca hver 14. dag.

Regionssekretariatet tilbyder faglige udviklingsmuligheder og sparring på højt niveau, samt gode kolleger med et godt samarbejdsklima på tværs i informationssikkerhedsfunktionen. Som led i stillingen vil der blive fastlagt månedlige sparringsmøder med dine kolleger i Digital Forvaltning.

Som led i introduktion til stillingen vil Hospitalsenhed Midt og Digital Forvaltning sammen tilrettelægge et introduktionsprogram, dels i forhold til opgaverne i Hospitalsenhed Midt og dels i forhold til informationssikkerhedsarbejdet i Region Midtjylland.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn– og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst. Arbejdsstedet er Hospitalsenhed Midt, Regionshospitalet Viborg.

Ansøgningsfrist den 28 marts 2021. Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 14.
Tiltrædelse: 1. juni 2021.

Når vi læser ansøgninger, kigger vi allermest efter, hvordan du kan se din erfaring komme konkret i spil i forhold til de opgaver, vi har beskrevet her i opslaget.

Yderligere oplysninger
Rikke Stein, konstitueret vicekontorchef Digital Forvaltning, tlf: 21359030
Kristine Stange, kommunikations- og sekretariatschef, Hospitalsenhed Midt, tlf.: 51836020

Tilsvarende stilling er opslået på Aarhus Universitetshospital. Se link her

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "IT-sikkerhedsspecialist", og befinder sig i kategorien "Informationsteknologi".

Arbejdsstedet er beliggende i Midtjylland

Jobbet er oprettet på vores service den 7.3.2021, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • IT-sikkerhedsspecialist
  • Midtjylland
  • Søndag den 28. marts 2021

Lignende jobs

  • Information Security Officer - Aarhus, Herning, No...

    Lige nu søger vi endnu en selvledende og erfaren Information Security Officer til vores Compliance and Security team. Så har du lyst til en rolle med stor mulighed for at påvirke og forbedre inform..
    • IT-sikkerhedsspecialist
    • Herning
    Få mere info
  • Informationssikkerhedskonsulent

    Vil du arbejde med cyber- og informationssikkerhed i en af landets største kommuner? Ønsker du at være del af et velfungerende hold, der arbejder dedikeret med at styrke informationssikkerheden?å..
    • IT-sikkerhedsspecialist
    • Viborg
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som it-sikkerhedsspecialister i Midtjylland

Herunder ser du udviklingen i udbudte it-sikkerhedsspecialist i Midtjylland over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal it-sikkerhedsspecialister i Midtjylland.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte it-sikkerhedsspecialister i Midtjylland over tid

Dato Alle jobs som it-sikkerhedsspecialister
26. december 2024 2
25. december 2024 2
24. december 2024 2
23. december 2024 2
22. december 2024 2
21. december 2024 2
20. december 2024 2
19. december 2024 2
18. december 2024 2
17. december 2024 1
16. december 2024 1
15. december 2024 1
14. december 2024 1
13. december 2024 1
12. december 2024 1
11. december 2024 1
10. december 2024 1
9. december 2024 1
8. december 2024 1
7. december 2024 1
6. december 2024 1
5. december 2024 1
4. december 2024 1
3. december 2024 1
2. december 2024 1
1. december 2024 1
30. november 2024 1
29. november 2024 1