Er du vores nye medarbejder med viden om og interesse for informationssikkerhed og GDPR?

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Valby

Er du nysgerrig og interesserer dig for cyber- og informationssikkerhed? Formår du at se løsninger frem for problemer? Vil du arbejde i en organisation, hvor informationssikkerhed og persondatabeskyttelse er højt på dagsordenen? Så søger Ledelsessekretariatet i Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI) lige nu en medarbejder til et team med vægt på høj faglighed og et godt tværfagligt samarbejde.

Lidt om alt det vi tilbyder
Du vil blive placeret i Ledelsessekretariatet, som består af 11 meget engagerede kollegaer med forskellige erfaringer, uddannelser, perspektiver og opgaver. Her forsøger vi at gøre meget ud af, at der løbende deles viden og erfaringer med hinanden, og vi er også optaget af et godt professionelt, tværgående samarbejde.

I Ledelsessekretariatet håndterer vi kommunikationsopgaver, kvalificering og håndtering af bestillinger fra bl.a. departementet, ledelses-, strategi og organisationsudvikling, tilrettelæggelse af onboarding af nye medarbejdere, facility management, samt styrelsens arbejde med GDPR og informationssikkerhed og meget mere.

Du bliver en del af Informationssikkerheds- og GDPR-teamet, der arbejder med at vedligeholde og forbedre sikkerheden i SIRI. Vi arbejder på tværs af felterne inden for persondatabeskyttelse, informationssikkerhed og cybersikkerhed i tæt samarbejde med de lokale kontorer og med direkte rapportering til direktionen.

Opgaverne spænder bredt mellem de organisatoriske, processuelle, adfærdsmæssige og tekniske aspekter. Det brede opgavefelt betyder, at vi i hverdagen arbejder tæt sammen i teamet med vægt på at bruge og udvikle hinandens kompetencer. De konkrete opgaver vil bl.a. omfatte:

  • risikovurderinger med fokus på både den registreredes rettigheder og forretningsmæssige risici
  • bistand til fastlæggelse af passende sikkerhedsforanstaltninger og opfølgning på eksekvering af disse
  • tværfaglig koordinering og ledelsesrapportering
  • håndtering af sikkerhedshændelser
  • fastlæggelse af gode processer for sikkerhedsarbejdet, herunder implementering af et nyt ISMS

Opgaveporteføljen er dynamisk og udvikler sig løbende, så du vil få rig mulighed for at arbejde med nye opgaveområder.

Vores forventninger til dig
Du er analytisk anlagt og kan identificere de væsentlige problemstillinger i et komplekst materiale og oversætte det til et format, der er let tilgængeligt og handlingsanvisende. Du har kendskab til og kan navigere i en kompleks og politisk styret organisation.

Den ideelle kandidat har en god teknisk forståelse og erfaring med rådgivning, tilsyn eller formidling. Hvis du har særlige kompetencer inden for styring af informationssikkerhed eller kendskab hertil, er det et ekstra plus.

Du bliver en del af et politisk miljø, hvor du udfordres fagligt og personligt, og hvor vi forventer, at du:

  • er selvstændig og proaktiv i din opgavevaretagelse og kan håndtere en varieret portefølje, der stiller forskellige krav til dine kompetencer
  • kan formidle vigtigheden og forretningsværdien af sikkerhedstiltag og er god til at opbygge konstruktive relationer med både chefer, generalister og teknikere
  • tager ansvar for dine opgaver, griber bolden når den bliver kastet til dig og sætter en ære i at levere et godt produkt
  • har stærke skriftlige og mundtlige kompetencer, da du skal formå at holde sikkerhed relevant for mange forskellige interessenter

Det er derudover en fordel, hvis du har erfaring med:

  • udarbejdelse af skriftlige produkter som politikker, procedurer og retningslinjer
  • efterlevelse af ISO2700X og GDPR
  • risikovurderinger og tilsyn

Er du nyuddannet med relevant erfaring og en stor passion for området, er du også meget velkommen til at søge stillingen.

Yderligere information
Styrelsen for International Rekruttering og Integration ligger i Valby tæt på Ny Ellebjerg Station. Vi bor i en gammel industribygning fra starten af 1900-tallet, der er nyrenoveret og ombygget til kontorarbejde.

Du ansættes i Udlændinge- og Integrationsministeriets koncern efter overenskomst mellem Finansministeriet og relevant organisation. Der er mulighed for at forhandle tillæg, der matcher dine kvalifikationer.

Du skal opnå sikkerhedsgodkendelse til ”HEMMELIGT” for at arbejde i denne stilling, og opretholde denne under hele din ansættelse. Du kan læse om, hvordan vi behandler dine persondata her.

Har du spørgsmål i øvrigt, er du velkommen til at kontakte enhedschef Amanda Husted Simonsen på telefonnummer +45 26 51 22 45 eller på e-mail [email protected].

Vi forventer at holde samtaler i uge 48.

Ligestilling i alle dens aspekter er vigtig. Derfor opfordres alle interesserede uanset etnisk tilhørsforhold, religion, køn, alder og lign. til at søge stillingen. Udlændinge- og Integrationsministeriet er medlem af Foreningen Nydansker.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "IT-sikkerhedsspecialist", og befinder sig i kategorien "Informationsteknologi".

Arbejdsstedet er beliggende i Valby.

Jobbet er oprettet på vores service den 18.11.2021, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • IT-sikkerhedsspecialist
  • Valby

Lignende jobs

  • IT Security Manager

    IT Security Manager Spirii Copenhagen Full-time Salary Competitive Spirii develops and provides world-class charging products and digital solutions for c..
    • IT-sikkerhedsspecialist
    • København
    Få mere info
  • It-sikkerhedsspecialist i Frederiksberg

    Er du interesseret i at arbejde med en bred vifte af opgaver indenfor cybersikkerhed, herunder trusselsvurderinger, håndtering af sikkerhedshændelser, indsatsledelse og efterforskning? Har du evnen..
    • IT-sikkerhedsspecialist
    • Frederiksberg
    Få mere info
  • Bliv IT-sikkerhedspraktikant hos [xxxxx] i forårss...

    Er du passioneret omkring IT-sikkerhed? Har du lyst til at bidrage til udviklingen af nye sikkerhedspolitikker og procedurer? Vil du have erfaring med at implementere sikkerhedsforanstaltninger? Så..
    • IT-sikkerhedsspecialist
    • København
    Få mere info
  • Faglig stærk databeskyttelsesrådgiver (DPO) til Sk...

    Vil du være med til at sikre, at skatteydernes personoplysninger behandles i overensstemmelse med de databeskyttelsesretlige regler? Har du flere års solid erfaring med databeskyttelse og complianc..
    • IT-sikkerhedsspecialist
    • København S
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som it-sikkerhedsspecialister i Valby

Herunder ser du udviklingen i udbudte it-sikkerhedsspecialist i Valby over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal it-sikkerhedsspecialister.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte it-sikkerhedsspecialister i Valby over tid

Dato Alle jobs som it-sikkerhedsspecialister
26. november 2024 0
25. november 2024 0
24. november 2024 0
23. november 2024 0
22. november 2024 0
21. november 2024 0
20. november 2024 0
19. november 2024 0
18. november 2024 0
17. november 2024 0
16. november 2024 0
15. november 2024 0
14. november 2024 0
13. november 2024 0
12. november 2024 0
11. november 2024 0
10. november 2024 0
9. november 2024 0
8. november 2024 0
7. november 2024 0
6. november 2024 0
5. november 2024 0
4. november 2024 0
3. november 2024 0
2. november 2024 0
1. november 2024 0
31. oktober 2024 0
30. oktober 2024 0
29. oktober 2024 0
28. oktober 2024 0
27. oktober 2024 0