Rekrutteringsfirma

IT Sikkerhedskoordinator, Evida

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Viborg

IT-sikkerhedskoordinator


Har du ambitioner om at gøre din indflydelse gældende inden for IT- og informationssikkerhed, får du nu muligheden for at drive indsatsen hos en vital del af dansk energi-infrastruktur.

Evida er en helt ny virksomhed med 35 års erfaring og har rødder tilbage til etableringen af gasnettet og naturgassens indtog, og er som nationalt selskab med 450 medarbejdere ansvarlig for en sikker og stabil leverance af gas til produktion, transport og opvarmning over hele landet. IT sikkerhed er et kerneområde, og Evida arbejder efter ambitiøse mål om fortsat at udvikle IT-sikkerhedsniveauet og søger derfor en IT sikkerhedskoordinator som kan tage området til næste trin.

Overordnet ansvar for IT sikkerhed
Du får ansvaret for IT sikkerhed på tværs af organisationen og varetager en central rolle i at videreudvikle IT sikkerhedsfunktionen og sikkerheds- og risikokulturen i tæt samarbejde med kolleger, som sidder med ansvar for bla. IT service og drift, beredskabsplaner, compliance og GDPR.

Konkret skal du bla.:

  • Planlægge og udvikle kontinuitet i informationssikkerheden og verificere, gennemgå og evaluere tiltag indenfor området, ligesom du er ansvarlig for IT-beredskabet.
  • Samarbejde med relevante myndigheder, eksterne partnere og konsulenter.
  • Bidrage til udformning og implementering af politiker og instrukser, og koordinere awareness tiltag.
  • Understøtte og rådgive ved projekter, indkøb og andre leverandørforhold.
  • Identificere og kommunikere omkring gældende lovgivning og generelt indsamle og videreformidle erfaringer på området.
  • Agere databeskyttelsesrådgiver og bla. sikre compliance i forhold til databehandleraftaler og brud på datasikkerhed, ligesom du har ansvaret for rapportering, dokumentering og håndtering af brud på informationssikkerhed og hændelser inkl. bevisindsamling.

Du skal være rammesættende for IT-sikkerheden hos Evida, og derfor forventer vi, at du er vant til at tage ansvar og gå forrest, og at du sætter en ære i høj kvalitet, rettidig omhu og dygtige leverancer. Nye udfordringer er dit brændstof, og du evner selv at drive opgaveløsningen såvel alene som i samarbejde med dine kolleger. Samtidig forstår du vigtigheden af robuste og veldokumenterede processer, der er vigtige for en organisation som Evida.

Nøgleperson med gode samarbejdsevner
Du har en relevant akademisk uddannelse, som sikkert er suppleret med en eller flere certificeringer i IT sikkerhed, og har erfaring fra en lignende stilling – sandsynligvis fra en større organisation og måske inden for energi eller forsyning. Her har du allerede haft en væsentlig rolle i at definere rammerne for, og drive udmøntningen af IT sikkerhed i organisationen.

Du er stærk på både teknik og processer, og du evner at kommunikere komplekse problemstillinger, så budskabet er tilpasset modtageren, uanset niveau. Med en løsningsorienteret tilgang evner du at se opgaverne fra forskellige perspektiver, og du er god til at sætte dig ind i de problemstillinger, som kollegerne står over for.

Din hverdag bliver præget af tæt samarbejde på tværs i organisationen og med eksterne myndigheder, samarbejdspartnere og konsulenter. Du trives med høj faglighed og bliver omgivet af erfarne kolleger, som har et godt samarbejde baseret på gensidig respekt, højt energiniveau og plads til godt humør. Du bliver en del af IT & Digitalisering, IT Kundeleverancer og refererer til lederen af afdelingen. Arbejdsstedet er hovedsædet i Viborg.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "IT-sikkerhedsspecialist", og befinder sig i kategorien "Informationsteknologi".

Arbejdsstedet er beliggende i Viborg.

Jobbet er oprettet på vores service den 6.7.2021, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • IT-sikkerhedsspecialist
  • Viborg

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som it-sikkerhedsspecialister i Viborg

Herunder ser du udviklingen i udbudte it-sikkerhedsspecialist i Viborg over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal it-sikkerhedsspecialister.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte it-sikkerhedsspecialister i Viborg over tid

Dato Alle jobs som it-sikkerhedsspecialister
11. november 2024 1
10. november 2024 1
9. november 2024 1
8. november 2024 1
7. november 2024 1
6. november 2024 1
5. november 2024 1
4. november 2024 1
3. november 2024 1
2. november 2024 1
1. november 2024 1
31. oktober 2024 1
30. oktober 2024 1
29. oktober 2024 1
28. oktober 2024 1
27. oktober 2024 1
26. oktober 2024 1
25. oktober 2024 2
24. oktober 2024 2
14. oktober 2024 1