VIA IT søger IT-supportere til Servicedesk

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Århus N

Trives du i et spændende, varieret og til tider udfordrende job ”midt i orkanens øje”? Har du samtidig en it-faglig baggrund, er effektiv og god til at overholde deadlines - så er stillingen i Servicedesk i it-afdelingen ved VIA måske noget for dig.

Servicedesk fungerer som omdrejningspunktet for VIA ITs mange it-ydelser, der samlet set benyttes af ca. 60.000 mennesker indenfor uddannelsesverdenen. I Servicedesk bliver du en del af et stærkt team med seks gode og engagerede kolleger, hvor tværfagligt samspil, kollegaskab og udvikling er nøgleord.

Alsidige opgaver med fokus på service og support
Vi løser rigtig mange forskellige opgaver af både større og mindre omfang. Du vil derfor opleve stor variation og alsidighed i jobbet. Du bliver et afgørende bindeled mellem brugerne og IT-afdelingen, og vil i stor udstrækning være med til, at tingene lykkes. Med andre ord - dit arbejde har stor betydning, og når du og dine kollegaer lykkes med opgaverne, mærker og ser man tydeligt de konkrete resultater gennem glade brugere.

Servicedesk er hele tiden i bevægelse, og der vil derfor også være mulighed for, at du over tid kan være med til at præge opgaverne. I overskrifter vil du komme til at arbejde med følgende:

  • yde support til brugerne såvel skriftligt, telefonisk som vha. fjernsupport.
  • udarbejde og vedligeholde informationer, vejledninger/videotutorials m.m.
  • informere brugere proaktivt gennem VIAs mange kommunikationskanaler.
  • modtage, kvalificere, fordele og monitorere henvendelser fra brugerne og den interne håndtering heraf.

Dine kompetencer
Vi har rigtig mange ønsker til, hvad vores kommende kollega skal kunne. Det vigtigste er dog, at du er serviceorienteret, positiv og fungerer godt i en travl hverdag med mange bolde i luften.
Vi ved godt, at du måske ikke opfylder hele vores ønskeliste, men jo mere du kan sætte kryds ved, jo bedre. For os er den ideelle kandidat kendetegnet ved følgende:

  • Har en relevant videregående it-uddannelse. Alternativt anden uddannelse suppleret med it-kompetencer erhvervet på anden vis.
  • Kvalitetsbevidst, serviceminded, udadvendt og imødekommende.
  • Teknisk problemknuser der hurtigt identificerer brugernes behov og sætter en ære i at hjælpe dem videre
  • Robust og trives i en travl hverdag, også når det er bøvlet og besværligt i dialogen med brugerne.
  • Selvstændig og planlæggende. Du overholder deadlines og bevarer roen, selvom der er travlt.
  • Hurtig på tasterne og til at sætte dig ind i nye problemstillinger.
  • Erfaring med ITIL og arbejder systematisk, struktureret, grundigt og dokumenterende ud fra afdelingens procedurer og arbejdsgange.
  • God formidler og mestrer dialog og kommunikation til mange og forskellige brugere.
  • Godt overblik og samtidig et blik for detaljer i dit møde med brugerne og i opgaveløsningen.

Mere om os
VIA IT fungerer dels som it-afdeling for VIA University College, dels som it-afdeling for DMJX samt en række ungdoms- og erhvervsuddannelser i Midt- og Nordjylland. Samlet set servicerer VIA IT ca. 60.000 brugere fordelt på 45 adresser. Der er ca. 100 personer ansat i VIA IT.
VIA IT leverer en bred vifte af pædagogiske og tekniske it-ydelser – herunder vedligeholdelse af omkring 10.000 computere.

Løn- og ansættelsesforhold
Arbejdstiden er gennemsnitligt 37 timer om ugen.
Tiltrædelse: snarest muligt.
Tjenestested er Hedeager 2, 8200 Aarhus N.
Løn– og ansættelsesforhold fastsættes efter gældende overenskomst inkl. pension.

Servicedesk er åben i tidsrummet 7.30-15.30 mandag til fredag. Du indgår i den forbindelse i en vagtplan, samtidig med at der er en flexordning.
Der kan i enkelte situationer forekomme opgaver uden for normal arbejdstid og/eller på andre adresser - fx i forbindelse med arrangementer og særlige spidsbelastningsperioder. Du forventes derfor at have kørekort og egen bil, som du er indstillet på at bruge i arbejdssammenhæng.

Er du interesseret?
Så ansøg stillingen via vores online rekrutteringssystem. Din ansøgning skal indeholde dokumentation for dine erfaringer, it-kendskab samt uddannelsesbaggrund.
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte leder af Servicedesk Mette Graugaard Erikstrup på tlf. 8755 1240 eller mail [email protected] – alternativt it- og digitaliseringschef Mads Konge Nielsen på tlf. 8755 1215 eller mail [email protected]

Vi skal have modtaget din ansøgning senest søndag d. 20.12.2020

Om VIA University College
VIA er en professionshøjskole og en af Danmarks største uddannelsesinstitutioner. Vi uddanner bl.a. lærere, sygeplejersker, ingeniører og designere i samarbejde med arbejdslivet og med afsæt i forskning. I fællesskab leverer vi fremragende uddannelser til alle vores studerende, så de med mod, passion og nysgerrighed sætter aftryk på samfundet. Vi arbejder dedikeret for at inddrage FN’s verdensmål i alle vores uddannelser, og i 2019 er VIA for tredje år kåret som årets entreprenante uddannelsesinstitution.
VIA i runde tal: 20.000 studerende på flere end 40 professionsbacheloruddannelser. 20.000 studerende og kursister om året på diplomuddannelser og andre efter- og videreuddannelsesforløb. 2.100 medarbejdere fordelt på otte campusser i Region Midt.

Læs information om anvendelse af personoplysninger i forbindelse med rekruttering på dette link:
https://via.career.emply.com/persondatapolitik
VIA opfordrer alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Læs mere om VIA University College på http://www.via.dk/.



Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "IT-supporter", og befinder sig i kategorien "Informationsteknologi".

Arbejdsstedet er beliggende i Århus N.

Jobbet er oprettet på vores service den 4.12.2020, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • IT-supporter
  • Århus N

Lignende jobs

  • Implementation Specialist– bliv en del af itm8

    Er du passioneret omkring at skabe enestående kundeoplevelser og kan du identificere tekniske problemer inden for netværk, SQL, Linux, SharePoint og sikkerhed? Har du et skarpt øje for detaljer, ev..
    • IT-supporter
    • Viby J
    Få mere info
  • Technical Support Operator

    Are you interested in Offshore Technical Support Operator role? Are you looking for an exciting opportunity in a growing industry? Then have a look at this career opportunity to join an Established..
    • IT-supporter
    • Århus
    Få mere info
  • On-site tekniker Århus

    Onsite tekniker søges til reparartion og service af forskelligt IT udstyr, lige fra TV til telefoner, notebook og computere.Vi er autoriseret inden for b.la Apple, Samsung, Huawei, Lenovo, Okai, .
    • IT-supporter
    • Århus C
    Få mere info
  • Tech Support Engineer

    Tech Support Engineer Formalize Aarhus Full-time Salary Competitive The opportunity and what we offerFormalize is on a scaling journey with significant t..
    • IT-supporter
    • Århus
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som it-supportere i Århus N

Herunder ser du udviklingen i udbudte it-supporter i Århus N over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal it-supportere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte it-supportere i Århus N over tid

Dato Alle jobs som it-supportere
26. december 2024 1
25. december 2024 1
24. december 2024 1
23. december 2024 1
22. december 2024 1
21. december 2024 1
20. december 2024 1
19. december 2024 1
18. december 2024 1
17. december 2024 1
16. december 2024 1
15. december 2024 1
14. december 2024 1
13. december 2024 1
12. december 2024 1
11. december 2024 1
10. december 2024 1
9. december 2024 1
8. december 2024 1
7. december 2024 1
6. december 2024 1
5. december 2024 1
4. december 2024 1
3. december 2024 1
2. december 2024 1
1. december 2024 1
30. november 2024 1
29. november 2024 1
28. november 2024 1
27. november 2024 1
26. november 2024 1